Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2475547_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
09-11-2021
2021 - 9930
KSH/Juridisk Afdeling
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 190 (REU alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål nr. 190:
”Vil
statsministeren forklare, hvis det er så vigtigt med sikkerhed om SMS, at de skal
slettes efter 30 dage, hvorfor gælder det så ikke for hele regeringen og hvorfor kun for
de fire øverste personer i Statsministeriet?”
Svar:
Statsministeriet kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 154 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
Statsministeriet kan i tillæg hertil oplyse, at departementsråden for Statsministeriets Af-
deling for Udvikling og Koordination siden før sin ansættelse i ministeriet i november
2019 har haft den opsætning på sin telefon, at SMS-beskeder automatisk slettes efter 30
dage. For så vidt angår Statsministeriets stabschefs opsætning kan Statsministeriet op-
lyse, at der gør sig det samme gældende som for statsministeren.
Som det tillige fremgår af Statsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 154 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg, har Statsministeriet ikke kendskab til, hvor mange personer
i Statsministeriet eller andre ministerier, der har opsat deres telefon til automatisk at
slette SMS-beskeder.
I øvrigt bemærkes, at Justitsministeriet har igangsat et arbejde i forhold til at fastsætte
generelle retningslinjer for, i hvilken udstrækning og hvordan SMS-beskeder skal opbe-
vares. Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse den 1. november
2021 af spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Hensyn til informa-
tionssikkerhed vil indgå i dette arbejde.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 190: MFU spm. om statsministeren vil forklare hvis det er så vigtigt med sikkerhed om SMS, at de skal slettes efter 30 dage, hvorfor gælder det så ikke for hele regeringen og hvorfor kun for de fire øverste personer i Statsministeriet, til statsministeren
-2-
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen