Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2475573_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
09-11-2021
2021 - 9930
KSH/Juridisk Afdeling
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 176 (REU alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 176:
”Har statsministeren på noget tidspunkt siden sin tiltrædelse i embedet journaliseret
SMS-beskeder, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, i hvilken sammen-
hæng journaliseringen er sket?”
Svar:
Statsministeriet kan indledningsvist oplyse, at det vil være medarbejdere i Statsministe-
riet, der foretager journalisering af dokumenter sendt til og fra statsministeren.
Statsministeriet har ikke et overblik over, hvor mange SMS-beskeder sendt til og fra
statsministeren, der måtte være journaliseret i Statsministeriet siden statsministerens til-
træden. Statsministeriet har i den sammenhæng ligeledes ikke overblik over, om med-
arbejdere i Statsministeriet har journaliseret SMS-beskeder sendt internt mellem stats-
ministeren og den pågældende medarbejder selv.
Statsministeriet kan dog oplyse, at Statsministeriet erfaringsmæssigt kun journaliserer
SMS-beskeder i et meget begrænset omfang. Det er tillige Statsministeriets opfattelse,
at der alene er journaliseret SMS-beskeder sendt til og fra statsministeren i et meget
begrænset omfang.
For en gennemgang af reglerne om journalisering af bl.a. SMS-beskeder henvises til
Justitsministeriets besvarelse af 1. november 2021 af spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra
Retsudvalget.
Af besvarelsen fremgår bl.a., at det efter Justitsministeriets opfattelse i praksis generelt
vil have undtagelsens karakter, at en SMS-besked er journaliseringspligtig.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 176: MFU spm. om statsministeren på noget tidspunkt siden sin tiltrædelse i embedet har journaliseret SMS-beskeder, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, i hvilken sammenhæng journaliseringen er sket, til statsministeren
-2-
Statsministeriet er
− bl.a. på baggrund af behandling af aktindsigtssager herom −
be-
kendt med, at indholdet af nogle af statsministerens SMS-beskeder er journaliseret i
Statsministeriet. Det vedrører SMS-beskeder til andre regeringschefer samt en SMS til
henholdsvis formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Europa-Kommissio-
nen. I størstedelen af tilfældene er der tale om udkast til SMS-beskeder, som er forelagt
statsministeren. Statsministeriet er også bekendt med en SMS-besked fra statsministe-
ren, der er journaliseret efter afsendelsen, samt en SMS-besked til statsministeren, hvor
indholdet er journaliseret i en e-mail.
Spørgsmål om journaliseringspligten i øvrigt bedes rettet til Justitsministeriet.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen