Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2475567_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
09-11-2021
2021 - 9930
KHO/Juridisk Afdeling
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 (UFO alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 21:
”Vil statsministeren oplyse, hvad Statsministeriet gjorde på baggrund af Minkkommis-
sionens henvendelse af 29. april 2021 om at sikre alt relevant materiale, herunder sms-
korrespondance?”
Svar:
1.
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet har således i overensstemmelse med sædvanlig praksis varetaget den
overordnede, tværministerielle koordination af og samarbejdet med Minkkommissionen
om fremsøgning og udlevering af materiale til brug for kommissionsundersøgelsen.
Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
”1.
Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at ministeriet efter sædvanlig
praksis varetager den overordnede, tværministerielle koordination af og sam-
arbejde med undersøgelseskommissioner om fremsøgning og udlevering af
materiale til brug for kommissionsundersøgelserne. Det har også været til-
fældet i relation til Granskningskommissionen om sagen om aflivning af
mink (Minkkommissionen).
I praksis er materialeudleveringen i vidt omfang baseret på en løbende dialog
mellem kommissionen og de myndigheder, som er anmodet om materiale.
Dertil kommer, at materialeudleveringen grundlæggende baserer sig på en
tillid til, at myndighederne overholder deres forpligtelser efter lov om under-
søgelseskommissioner og granskningskommissioner til efter bedste evne at
fremsøge og udlevere det materiale, som kommissionen anmoder om.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
-2-
2.
Justitsministeriet kan oplyse følgende om den nærmere tilrettelæggelse af
fremsøgning og udlevering af materiale til Minkkommissionen:
2.1.
Den 10. december 2020 nåede et underudvalg under Folketingets Udvalg
for Forretningsordenen til politisk enighed om at nedsætte en gransknings-
kommission om sagen om aflivning af mink.
Folketinget nedsatte Minkkommissionen den 23. april 2021. Det fremgår af
kommissoriet, at kommissionens undersøgelse og redegørelse er afgrænset
tidsmæssigt til at vedrøre forløbet frem til vedtagelsen af lovforslag nr. L 77
om aflivning af og midlertidig forbud mod hold af mink den 21. december
2020.
Den 26. april 2021 skrev Minkkommissionen til Statsministeriet, Justitsmi-
nisteriet, Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri, at kommissionen forventede at ville få behov for at rekvirere et bety-
deligt materiale i form af bl.a. e-mails, SMS-beskeder og eventuelle andre
former for elektroniske meddelelser. Kommissionen anmodede samtidig om,
at materiale fra den relevante periode blev sikret mod sletning, herunder ru-
tinemæssig automatisk sletning.
Justitsministeriet anmodede ved e-mail af 29. april 2021 samtlige medarbej-
dere i departementet om ikke at slette eller kassere materiale af mulig rele-
vans for den kommende kommissionsundersøgelse, hvad enten det findes i
elektronisk, herunder e-mails, SMS-beskeder mv., eller fysisk form. Et ud-
kast til e-mailen blev delt med Statsministeriet den 28. april 2021, mens den
endelige e-mail den 29. april 2021 blev delt med de øvrige myndigheder, som
havde modtaget kommissionens brev af 26. april 2021.
Den 3. maj 2021 modtog Justitsministeriet et brev (dateret den 29. april 2021)
stilet til Statsministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ved brevet anmodede kommissionen
om, at ministerierne påbegyndte indsamling af alt materiale, herunder breve,
notater, notitser, e-mails, SMS-beskeder og chats, som kunne være relevant
for kommissionens arbejde. Det fremgik også af brevet, at det indgik i ind-
samlingen af materiale, at kopi af de relevante personers konti for e-mails,
SMS-beskeder og eventuelle chats blev stillet til rådighed for kommissionen
med henblik på egne søgninger.
Det bemærkes, at der ikke i forbindelse med tidligere kommissionsundersø-
gelser er sket en bred og generel indhentning af ikke-journaliserede SMS-
beskeder fra ministre og embedsmænd i de involverede myndigheder, og at
Minkkommissionens tilgang til SMS-beskeder således i denne henseende er
ny. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Minkkommissionens anmodning
om udlevering af konti for eventuelle chats. I lighed med fremgangsmåden i
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
-3-
forbindelse med tidligere kommissionsundersøgelser tog Justitsministeriet
ikke generelt initiativ til at bede alle medarbejdere eller de relevante myndig-
heder om at sikre materiale til brug for undersøgelsen, forud for kommissio-
nens anmodning om materiale. Det bemærkes for fuldstændighedens skyld,
at Justitsministeriet i forbindelse med gennedsættelsen af Tibetkommissio-
nen opfordrede de involverede myndigheder til at sikre materiale til brug for
undersøgelsen. Opfordringen indeholdt imidlertid ikke specifik omtale af
SMS-beskeder. For en nærmere beskrivelse af tidligere kommissioners prak-
sis i forhold til indhentning af SMS-beskeder kan der henvises til Justitsmi-
nisteriets besvarelse af 9. november 2021 af spørgsmål nr. 183 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Det bemærkes også, at det er i overensstemmelse med gældende regler, hvis
man, f.eks. af hensyn til informationssikkerhed, indstiller sin telefon til auto-
matisk at slette SMS-beskeder efter en bestemt periode, så længe journalise-
ringspligten iagttages. Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets
besvarelse af 1. november 2021 af spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg.
2.2.
På et møde den 27. maj 2021 drøftede Justitsministeriet og Minkkom-
missionen, hvordan fremsøgning og udlevering af materiale til brug for kom-
missionsundersøgelsen nærmere skulle tilrettelægges. Kommissionen tilken-
degav i den forbindelse, at materialesøgningen skulle afgrænses tidsmæssigt
til perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. december 2020, ligesom det blev
aftalt, hvordan materialesøgningen nærmere skulle tilrettelægges. Det blev i
den forbindelse aftalt, at Justitsministeriet skulle aflevere materiale fra mini-
steriets journalsystem, fællesdrev og medarbejdernes personlige drev, lige-
som ministeriet skulle udlevere fulde e-mailkonti for den relevante periode
for ministeren og udvalgte embedsmænd. Efter aftale med kommissionen
blev begyndelsestidspunktet for den tidsmæssige afgrænsning efterfølgende
ændret til den 1. april 2020.
Spørgsmålet om udlevering af SMS-beskeder blev også drøftet på mødet. Der
var i den forbindelse enighed mellem Justitsministeriet og Minkkommissio-
nen om, at udlevering af SMS-beskeder rejste vanskelige spørgsmål. Mini-
steriet pegede på bl.a., at SMS-beskeder lagres lokalt på den enkelte ministers
og embedsmands tjenestetelefon, og at ministeriet ikke
i modsætning til e-
mails
har et centralt system, der lagrer SMS-beskeder, ligesom ministeriet
eksempelvis ikke har kontrol med eller overblik over, i hvilken udstrækning
indhold måtte være slettet. Ministeriet pegede også på den problemstilling,
at telefonerne også indeholder private SMS-beskeder, hvilket navnlig gør sig
gældende i relation til medarbejdere, der alene har én telefon, som både be-
nyttes privat og til arbejde.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
-4-
Kommissionen tilkendegav på mødet, at ministeriet på det foreliggende
grundlag ikke skulle foretage sig yderligere vedrørende udlevering af SMS-
beskeder, idet kommissionen ville overveje, hvordan dette kunne foregå.
Desuden drøftedes spørgsmålet om udlevering af chats. Minkkommissionen
oplyste i den forbindelse, at der med chats sigtedes til eventuelle andre kom-
munikationstjenester, som medarbejdere i Justitsministeriet måtte benytte til
at kommunikere om sager. Der var desuden enighed om, at udlevering af
chats rejste flere af de samme spørgsmål som udlevering af SMS-beskeder.
For så vidt angår chats bemærkes det, at Justitsministeriet har udleveret mi-
nisterens og relevante embedsmænds konti for chatbeskeder fra Skype, som
er den videochat, der benyttes til ministeriets virtuelle møder. Baseret på er-
faringerne om den måde, som arbejdet tilrettelægges på i Justitsministeriet,
fandt ministeriet det ikke relevant i øvrigt at foretage sig noget i forhold til
øvrige kommunikationstjenester.
Justitsministeriet orienterede på et møde den 31. maj 2021 Statsministeriet,
Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt
Miljøministeriet om den dialog, som Justitsministeriet havde haft med Mink-
kommissionen vedrørende fremsøgning og udlevering af materiale, herunder
for så vidt angår SMS-beskeder og chats.
2.3.
Minkkommissionen meddelte ved brev af 7. juni 2021, at kommissionen
havde besluttet, at der fra de personer, hvorfra kommissionen havde modta-
get eller ville modtage e-mailkonti, var et ønske om også at gennemgå disse
personers SMS-beskeder for den relevante periode. Brevet blev sendt til
Statsministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, rigspolitichefen, Statens Serum Institut, Er-
hvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Fødevarestyrelsen,
Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og
Lægemiddelstyrelsen.
Justitsministeriet besvarede den 18. juni 2021 Minkkommissionens brev. I
brevet henviste ministeriet bl.a. til drøftelserne på mødet den 27. maj 2021
om de vanskelige spørgsmål, herunder af praktisk karakter, som udlevering
af SMS-beskeder rejste. Ministeriet oplyste også bl.a., at tjenestetelefoner i
ministeriet ikke centralt er indstillet til at slette indhold, herunder SMS-be-
skeder, men at det måtte forventes, at medarbejdere, f.eks. af hensyn til in-
formationssikkerhed, lagringskapacitet, overblik etc., løbende, herunder au-
tomatisk efter en bestemt periode, sletter materiale fra deres telefoner. Mini-
steriet foreslog på den baggrund, at der hurtigst muligt blev afholdt et møde
om den praktiske håndtering af ovenstående forhold.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
-5-
Det bemærkes, at det er beklageligt, at Justitsministeriet ikke i den forbin-
delse oplyste, at det nærmere bestemt drejede sig om, at ministeriets depar-
tementschef havde indstillet sin telefon til automatisk at slette SMS-beskeder
efter en bestemt periode, og at der derfor ikke længere forelå beskeder på
departementschefens telefon fra den periode, som kommissionsundersøgel-
sen vedrører.
Justitsministeriet sendte kopi af brevet af 18. juni 2021 til Statsministeriet,
Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø-
ministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Forsvarsministeriet.
2.4.
Den 24. juni 2021 drøftede Justitsministeriet og Minkkommissionen på
ny spørgsmålet om udlevering af SMS-beskeder. Kommissionen tilkendegav
i den forbindelse, at ministeriet i første omgang skulle anmode de medarbej-
dere, der var relevante for kommissionsundersøgelsen, om at gennemgå deres
telefoner med henblik på at identificere SMS-beskeder, som måtte være re-
levante for undersøgelsen. Gennemgangen skulle afgrænses tidsmæssigt til
perioden fra den 1. april 2020 til den 31. december 2020. Eventulle relevante
SMS-beskeder skulle herefter udleveres til kommissionen. Kommissionen
tilkendegav desuden, at kommissionen
ud fra et kontrolhensyn
forventede
at indkalde udvalgte personer til et møde med henblik på at gennemgå deres
telefoner for eventuelle relevante SMS-beskeder. Ministeriet tog det anførte
til efterretning.
I forlængelse af mødet sendte Justitsministeriet den 1. juli 2021 Minkkom-
missionen et udkast til en e-mail, som ministeriet agtede at sende til justits-
ministeren og de embedsmænd, som skulle gennemgå deres telefoner for
SMS-beskeder. Udkastet indeholdt en beskrivelse af, hvordan de pågældende
nærmere skulle søge efter SMS-beskeder, og hvornår de skulle have afsluttet
søgningen, hvilket blev foreslået at være den 31. august 2021.
Minkkommissionen meddelte ved e-mail af 3. juli 2021, at kommissionen
ikke
bortset fra enkelte tilføjelser til søgeord
havde bemærkninger til e-
mailens indhold eller den skitserede fremgangsmåde.
Justitsministeriet orienterede den 5. juli 2021 Statsministeriet, Sundhedsmi-
nisteriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet,
Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Forsvarsministeriet om indholdet
af den nævnte e-mail.
2.5.
Justitsministeriet anmodede den 18. august 2021 ministeren og udvalgte
embedsmænd i departementet om at søge efter eventuelle SMS-beskeder,
som måtte være relevante for kommissionsundersøgelsen. E-mailens indhold
svarer til det udkast, som var blevet afstemt med kommissionen.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
-6-
Den 3. september 2021 udleverede Justitsministeriet resultatet af justitsmini-
sterens og udvalgte embedsmænds søgning efter SMS-beskeder. Der blev
udleveret et meget omfattende antal SMS-beskeder. Det blev også oplyst, at
ministeriets departementschef ikke havde identificeret relevante SMS-beske-
der, fordi departementschefens telefon havde været indstillet til automatisk
at slette SMS-beskeder efter en bestemt periode. Det bemærkes i forlængelse
heraf, at departementschefen første gang aktiverede sin mobiltelefon til au-
tomatisk sletning af SMS-beskeder for flere år siden, dvs. inden han tiltrådte
sin nuværende stilling som departementschef. Denne indstilling indebar, at
SMS-beskeder fra den periode, som Minkkommissionens undersøgelse ved-
rører, allerede var blevet slettet automatisk på tidspunktet for kommissionens
brev af 26. april 2021. Det blev i øvrigt oplyst, at der ikke blev udleveret
SMS-beskeder fra flere medarbejdere, f.eks. fordi de pågældende ikke havde
identificeret SMS-beskeder, der kunne være relevante for kommissionsun-
dersøgelsen, eller fordi deres telefoner var gået i stykker, hvorfor de ikke
længere var i besiddelse af SMS-beskeder fra den relevante periode.
2.6.
Justitsministeriet afleverede i perioden fra den 2. juni 2021 til den 7. juli
2021 i øvrigt et særdeles omfattende materiale til Minkkommissionen, her-
under e-mailkonti for justitsministeren og 30 embedsmænd.
2.7.
Minkkommissionen anmodede den 15. september 2021 Justitsministeriet
om, evt. gennem Statens It, at forsøge at genskabe SMS-beskeder fra mini-
steriets departementschefs telefon for den periode, som kommissionen skal
undersøge.
Justitsministeriets IT-enhed forsøgte herefter at genskabe SMS-beskeder fra
den relevante periode fra departementschefens telefon gennem sikkerheds-
kopier. Det var imidlertid ikke muligt. Ministeriet kontaktede også Statens It
om genskabelse af SMS-beskederne. Statens It oplyste i den forbindelse, at
Statens It ikke lagrer indhold, herunder SMS-beskeder, fra tjenestetelefoner,
og at Statens It derfor ikke havde mulighed for gennem sikkerhedskopier at
genskabe SMS-beskeder på departementschefens telefon.
Den 29. september 2021 meddelte Justitsministeriet, at det havde ikke været
muligt at genskabe SMS-beskeder fra departementschefens telefon, idet mi-
nisteriet redegjorde for de ovenfor anførte bestræbelser herpå. Justitsministe-
riet oplyste i den forbindelse også, at hverken ministeriet eller Statens It kan
foretage såkaldte forensic-undersøgelser, der f.eks. foretages af specialise-
rede enheder i politiet i forbindelse med straffeforfølgning. Ministeriet havde
af samme årsag ikke overvejet dette tidligere i forløbet. Mulighederne for
genskabelse af SMS-beskeder, f.eks. gennem sikkerhedskopier, indgik heller
ikke i ministeriets overvejelser før modtagelsen af kommissionens brev af
15. september 2021.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
-7-
Justitsministeriet anmodede ikke politiets teknikere om bistand til at forsøge
at genskabe de slettede SMS-beskeder, fordi den form for undersøgelser, nor-
malt er forbeholdt politimæssige efterforskninger, og at en kommissionsun-
dersøgelse ikke har karakter af en politimæssig efterforskning.
2.8.
Den 29. oktober 2021 orienterede Justitsministeriet Minkkommissionen
om, at ministeriet
efter aftale med Statsministeriet
ville bede politiets tek-
nikere om bistand til at forsøge at genskabe SMS-beskeder fra de telefoner i
Justitsministeriet og Statsministeriet, som har været indstillet til automatisk
at slette SMS-beskeder efter en bestemt periode. Kommissionen meddelte
den 1. november 2021, at kommissionen ikke havde bemærkninger hertil.
Arbejdet med at undersøge telefonerne pågår.
2.9.
Det bemærkes for en ordens skyld, at ovennævnte gennemgang ikke er
udtryk for en udtømmende beskrivelse af den dialog, der har været mellem
Justitsministeriet og Minkkommissionen om fremsøgning og udlevering af
materiale.”
2.
I forhold til Statsministeriets initiativer til sikring af relevant materiale til brug for
Minkkommissionens undersøgelse kan det overordnet oplyses, at Statsministeriets ud-
levering af materiale til undersøgelseskommissioner og overvejelser om sikring af ma-
teriale til undersøgelseskommissioner håndteres af Statsministeriets Juridiske Afdeling
og Statsministeriets Afdeling for Organisation og Service.
Det er således i praksis ikke de enkelte medarbejdere i Statsministeriet eller statsmini-
steren, der skal eller forventes at foretage en vurdering af, hvilke initiativer nedsættelsen
af en kommissionsundersøgelse og anmodninger om udlevering af materiale fra en kom-
missionsundersøgelse giver anledning til.
3.
I forhold Statsministeriets håndtering af Minkkommissionens anmodning om sikring
af relevant materiale, herunder SMS-beskeder, kan Statsministeriet oplyse følgende:
Minkkommissionen blev nedsat den 23. april 2021. Ved brev af 26. april 2021 modtog
Statsministeriet første gang en henvendelse fra kommissionen. Af kommissionens brev
fremgik bl.a. følgende:
”Det må forventes, at granskningskommissionen vil få behov for at rekvirere et betydeligt materiale
fra jeres departementer og underliggende myndigheder i form af bl.a. e-mails,
sms’er og eventuelle
andre former for elektroniske meddelelser. Det nærmere omfang heraf er i sagens natur endnu ikke
afklaret.
Jeg henvender mig imidlertid til jer allerede nu for at bede jer medvirke til, at sådant materiale fra
den relevante periode og vedrørende relevante personer sikres mod sletning. Herunder vil det navn-
lig være væsentligt at undgå, at der sker rutinemæssig automatisk sletning, f.eks. af mailkonti m.v.
tilhørende fratrådte medarbejdere og af tømte mapper for slettet post, med den virkning, at kommis-
sionens arbejde
vanskeliggøres.”
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
-8-
Statsministeriet sendte herefter den 28. april 2021 en mail til alle i Statsministeriet, hvor
ministeriet anmodede medarbejdere om indtil videre ikke at slette eller kassere materiale
af relevans for den kommende kommissionsundersøgelse, hvad enten det findes i elek-
tronisk, herunder mails, SMS’er mv., eller fysisk form. E-mailen
var udformet efter
samråd med Justitsministeriet, der som nævnt i punkt 1 i Justitsministeriets bidrag til
besvarelse efter sædvanlig praksis har varetaget den overordnede, tværministerielle ko-
ordination af og samarbejdet med Minkkommissionen om fremsøgning og udlevering
af materiale til brug for kommissionsundersøgelsen.
Statsministeriet tog ikke forud for kommissionens nedsættelse og anmodning om udle-
vering af materiale initiativer til at bede medarbejdere eller statsministeren om at sikre
materiale til brug for undersøgelsen. Der henvises til punkt 2.1 i Justitsministeriets bi-
drag til besvarelse.
Statsministeriet tog endvidere forskellige initiativer til sikring af backups af journalsy-
stem og netværksdrev, som lå i tråd med tiltag, som Statsministeriet har taget i forbin-
delse med nedsættelsen af andre kommissioners undersøgelser.
I forhold til sikring af e-mails kan Statsministeriet oplyse, at Statsministeriet
af hensyn
til såvel Tibetkommissionens som Undersøgelseskommissionen om SKAT’s undersø-
gelse
har indgået en aftale med Statens It om, at Statens It indtil videre ikke sletter
mailbokse tilhørende Statsministeriets fratrådte medarbejdere og ministre. Det bemær-
kes endvidere, at alle e-mails, herunder slettede, for nuværende medarbejdere for tiden
gemmes i 68 år.
På denne baggrund fandt Statsministeriet ikke, at der var behov for at tage initiativer til
at sikre e-mails.
Ud over e-mailen af 28. april 2021 tog Statsministeriet ikke yderligere initiativer i for-
hold til at sikre SMS-beskeder. Statsministeriet tog heller ikke initiativ til at ændre op-
sætningen af telefoner, herunder statsministerens, der var sat op til generelt og automa-
tisk at slette alle SMS-beskeder efter 30 dage. Det bemærkes i den forbindelse, at even-
tuelle SMS-beskeder omfattet af den tidsmæssige afgrænsning af kommissionens an-
modning om materialeudlevering på dette tidspunkt ville være slettet som følge af en
sådan opsætning.
Det bemærkes i den forbindelse, at Statsministeriet ikke har et centralt system, som lag-
rer indhold, herunder SMS-beskeder, fra medarbejdernes arbejdstelefoner, og at det så-
ledes ikke var muligt fra centralt hold at foretage backups af indhold på relevante med-
arbejderes, herunder statsministerens, tjenestetelefoner for den periode, som undersø-
gelsen vedrører.
Statsministeriets Juridiske Afdeling og Statsministeriets Afdeling for Organisation og
Service tog heller ikke initiativer til at undersøge muligheden for at genskabe materiale
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
-9-
eller lignende som følge af kommissionens henvendelse af 26. april 2021. Der henvises
til punkt 2.7 i Justitsministeriets bidrag til besvarelse.
Det bemærkes, at Statsministeriet heller ikke i forbindelse med de seneste kommissi-
onsundersøgelser, herunder Instrukskommissionen, Undersøgelseskommissionen om
SKAT og Tibetkommissionen, har taget initiativer til at sikre SMS-beskeder til brug for
undersøgelserne. Der henvises i den forbindelse til det af Justitsministeriet anførte
herom i punkt 2.1 i Justitsministeriets bidrag til besvarelse. Der henvises endvidere til
Justitsministeriets besvarelse af 9. november 2021 af spørgsmål nr. 183 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Statsministeriet var endvidere bekendt med, at Justitsministeriet ville indlede drøftelser
på alle ministeriers vegne omkring udlevering af SMS-beskeder til kommissionen og de
udfordringer, det ville give anledning til. Der henvises i den forbindelse til punkt 2.2 og
2.3 i Justitsministeriets bidrag til besvarelse.
Ved brev af 7. juni 2021 oplyste Minkkommissionen til en række ministerier, herunder
Statsministeriet, at kommissionen havde besluttet, at der for en række medarbejdere i
Statsministeriet, herunder statsministeren, var et ønske om at gennemgå SMS-beskeder.
Statsministeriet var som nævnt bekendt med, at Justitsministeriet var i dialog med Mink-
kommissionen om fremgangsmåden for udlevering af SMS-beskeder til brug for under-
søgelsen. Ved brev af 18. juni 2021 oplyste Justitsministeriet som svar på Minkkom-
missionens brev af 7. juni 2021 bl.a., at det måtte forventes, at medarbejdere f.eks. af
hensyn til informationssikkerhed, overblik etc., løbende, herunder automatisk efter en
bestemt periode, sletter materiale fra deres telefoner. Der henvises til punkt 2.3 i Justits-
ministeriets bidrag til besvarelse.
Ved brev af 24. juni 2021 redegjorde Statsministeriet bl.a. for ministeriets tiltag til sik-
ring af materiale over for Minkkommissionen samt fremgangsmåde for håndtering af
anmodning om udlevering af materiale. For så vidt angår kommissionens brev af 7. juni
2021 om SMS-beskeder oplyste Statsministeriet følgende:
”Ved brev af 7. juni 2021 til Statsministeriet og en række andre ministerier, herunder Justitsministe-
riet, har Minkkommissionen udtrykt ønske om at
gennemgå relevante personers SMS’er for den
relevante periode.
Statsministeriet er blevet orienteret om Justitsministeriets besvarelse af brevet, hvoraf det fremgår,
at anmodningen rejser en række spørgsmål af bl.a. praktisk karakter og det foreslås, at den praktiske
håndtering af anmodningen drøftes på et møde mellem Justitsministeriet og Minkkommissionen. De
skitserede forhold i Justitsministeriets brev vurderes tilsvarende at gøre sig gældende for gennem-
gang af SMS-beskeder for relevante personer i Statsministeriet, og Statsministeriet vil derfor i første
omgang afvente drøftelserne mellem Justitsministeriet og Minkkommissionen.”
Statsministeriet henviste således til Justitsministeriets besvarelse af Minkkommissio-
nens henvendelse, jf. ovenfor, hvoraf det fremgår, at det må forventes, at medarbejdere
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
- 10 -
løbende, herunder automatisk efter en bestemt periode, sletter materiale fra deres tele-
foner. Det er imidlertid beklageligt, at Statsministeriet ikke i den forbindelse oplyste, at
det nærmere bestemt i Statsministeriet drejede sig om, at statsministerens, Statsministe-
riets departementschefs, Statsministeriets stabschefs og departementsråden for Statsmi-
nisteriets Afdeling for Udvikling og Koordinations mobiltelefoner var sat op til automa-
tisk at slette SMS-beskeder efter 30 dage, og at der derfor ikke længere forelå beskeder
på disse personers telefoner fra den periode, som undersøgelsen vedrører.
Justitsministeriet orienterede efterfølgende Statsministeriet om, at der havde været af-
holdt et møde mellem Justitsministeriet og Minkkommissionen den 24. juni 2021, hvor
der blev opnået enighed om en fremgangsmåde for håndtering af anmodningen om gen-
nemgang af SMS-beskeder. Der henvises til punkt 2.4 i Justitsministeriets bidrag til be-
svarelse.
På denne baggrund og i overensstemmelse med den mellem Justitsministeriet og Mink-
kommissionen aftalte fremgangsmåde anmodede Statsministeriet ved e-mail af 20. au-
gust 2021 til alle ansatte i Statsministeriet de relevante og på tidspunktet ansatte medar-
bejdere om at gennemgå egne telefoner ud fra nogle nærmere bestemte søgekriterier og
at sende skærmbillede af de herved identificerede SMS-beskeder med henblik på udle-
vering til Minkkommissionen. Justitsministeriet oplyste at have aftalt med Minkkom-
missionen, at søgningen skulle være afsluttet den 31. august 2021.
Den 8. september 2021 udleverede Statsministeriet resultatet af de enkelte medarbejde-
res gennemgang af deres telefoner til Minkkommissionen. Det fremgår af det udleverede
materiale, at statsministeren, Statsministeriets departementschef, Statsministeriets
stabschef og departementsråden for Statsministeriets Afdeling for Udvikling og Koor-
dination ikke havde identificeret SMS-beskeder af mulig relevans for kommissionens
undersøgelse. I forlængelse heraf blev det over for kommissionen oplyst, at deres tele-
foner var sat op til at slette SMS-beskeder efter 30 dage. Det blev i øvrigt oplyst, at der
ikke blev udleveret SMS-beskeder fra flere andre medarbejdere, f.eks. fordi de pågæl-
dende havde fået udskiftet deres telefoner, eller fordi der ikke havde fundet korrespon-
dance af mulig relevans for Minkkommissionens undersøgelse sted.
4.
Ved brev af 13. september 2021 anmodede Minkkommissionen på følgende måde
Statsministeriet om at forsøge at genskabe slettede SMS-beskeder.
”Minkkommissionen
skal anmode Statsministeriet, evt. gennem Statens IT, om at forsøge at gen-
skabe sms’erne. Hvis dette ikke giver noget resultat, da forsøge gennem eventuelle sikkerhedskopier
at finde SMS’er, eller genskab af telefonerne til et bestemt tidspunkt,
helst således at der bliver lavet
flere genskabelser af telefonerne, med den virkning at de dækker hele periode, hvor Minkkommis-
sionen skal undersøge sagen.”
Justitsministeriet oplyste i forlængelse heraf til Statsministeriet, at Justitsministeriet
havde modtaget en tilsvarende henvendelse, og at Justitsministeriet ville forestå kontakt
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
- 11 -
til Statens It vedrørende muligheden for at genskabe slettede SMS-beskeder for den pe-
riode, som undersøgelsen vedrører. Der henvises til punkt 2.7 i Justitsministeriets bidrag
til besvarelse.
Statsministeriet gik herefter i gang med at undersøge, om det for Statsministeriet var
muligt at genskabe SMS-beskeder for den periode, som Minkkommissionens undersø-
gelse vedrører.
Statsministeriet kvitterede for modtagelsen af Minkkommissionens henvendelse ved
brev af 14. oktober 2021. Statsministeriet oplyste endvidere flere gange mundtligt, her-
under før den 14. oktober 2021, over for Minkkommissionen, at ministeriet var opmærk-
som på henvendelsen, og at ministeriet var i gang med at undersøge muligheden for
genskabelse.
Det er beklageligt, at Statsministeriet ikke besvarede brevet tidligere. Baggrunden herfor
er, at Statsministeriet ikke var i stand til at genskabe relevante SMS-beskeder, men at
Statsministeriet ville være sikker på, at relevante skridt i Statsministeriet blev afsøgt,
inden kommissionens anmodning blev besvaret.
Den 29. oktober 2021 har Justitsministeriet, efter aftale med Statsministeriet, bedt poli-
tiets teknikere om bistand til at søge at genskabe SMS-beskeder fra mobiltelefoner i
Justitsministeriet og Statsministeriet, som har været sat op til automatisk at slette SMS-
beskeder efter en bestemt periode. Det er kommissionen orienteret om. Det henvises til
punkt 2.7 i Justitsministeriets bidrag til besvarelse.
5.
Det skal bemærkes, at det ovenfor beskrevne forløb ikke udgør en udtømmende be-
skrivelse af Statsministeriets dialog med Minkkommissionen.
Statsministeriet har således siden Minkkommissionen første gang rettede henvendelse
til Statsministeriet løbende haft en dialog med kommissionen om sikring og udlevering
af materiale, herunder om fremgangsmåden for søgning efter materiale omfattet af
Minkkommissionens anmodning om materialeudlevering.
Statsministeriet har endvidere ad flere omgange i perioden 11. juni 2021 til 14. oktober
2021 udleveret et meget omfangsrigt materiale til Minkkommissionen. Statsministeriet
har i den forbindelse udførligt redegjort for ministeriets fremgangsmåde.
Statsministeriet har indsamlet og udleveret ca. 22.000 siders materiale. I tillæg hertil har
Statsministeriet udleveret mailbokse fra 38 medarbejdere, herunder statsministeren, for
perioden 1. april 2020 til 31. december 2020.
Statsministeriet har herudover udleveret ca. 200 sider med afskrift af medarbejderes
SMS-beskeder, herunder beskeder, som er sendt til og fra statsministeren, Statsministe-
riets departementschef, Statsministeriets stabschef og departementsråden for Statsmini-
steriets Afdeling for Udvikling og Koordination.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
- 12 -
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen