Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2475566_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
09-11-2021
2021 - 9930
KHO/Juridisk Afdeling
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 170 (REU alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 170:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet
af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med
Gransknings-
kommissionen om sagen om aflivning af mink, og hvilke af disse medarbejdere der li-
geledes vil være modtagere af politiets materiale, eller deltage i screeningen af hvilket
materiale, der overdrages til Granskningskommissionen?”
Svar:
Statsministeriet kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 21 (Alm. del)
fra Udvalget for Forretningsordenen. Som det bl.a. fremgår af den nævnte besvarelse,
udleverede Statsministeriet den 8. september 2021 resultatet af de enkelte medarbejde-
res gennemgang af deres telefoner til Minkkommissionen. Det fremgår af det udleverede
materiale, at statsministeren, Statsministeriets departementschef, Statsministeriets
stabschef og departementsråden for Statsministeriets Afdeling for Udvikling og Koor-
dination ikke havde identificeret SMS-beskeder af mulig relevans for kommissionens
undersøgelse. I forlængelse heraf blev det over for kommissionen oplyst, at deres tele-
foner var sat op til at slette SMS-beskeder efter 30 dage. Det blev i øvrigt oplyst, at der
ikke blev udleveret SMS-beskeder fra flere andre medarbejdere, f.eks. fordi de pågæl-
dende havde fået udskiftet deres telefoner, eller fordi der ikke havde fundet korrespon-
dance af mulig relevans for Minkkommissionens undersøgelse sted.
Justitsministeriet har, efter aftale med Statsministeriet, bedt politiets teknikere om bi-
stand til at søge at genskabe SMS-beskeder fra mobiltelefoner i Justitsministeriet og
Statsministeriet, som har været sat op til automatisk at slette SMS-beskeder efter en
bestemt periode.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, ministeren vil oplyse, hvilke ledende medarbejdere i Statsministeriet der er omfattet af politiets arbejde med at genskabe slettede SMS’er i forbindelse med Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, til statsministeren
-2-
For så vidt angår spørgsmålet til den videre proces henvises til Justitsministeriets be-
svarelse af 9. november 2021 af spørgsmål nr. 172 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg. Som det bl.a. fremgår heraf, er det i forhold til udlevering af SMS-beskeder til
Minkkommissionen den generelle aftale med kommissionen, at den pågældende med-
arbejder gennemgår sin tjenestetelefon med henblik på at identificere eventuelle SMS-
beskeder, som måtte være relevante for kommissionens undersøgelse. Efterfølgende
kan kommissionen
ud fra et kontrolhensyn
indkalde udvalgte personer til et møde
med henblik på at gennemgå deres tjenestetelefoner for eventuelle SMS-beskeder af
relevans for undersøgelsen. Justitsministeriet har den 8. november 2021 aftalt med
Minkkommissionen, at en tilsvarende fremgangsmåde skal følges i forhold til materi-
ale, som måtte blive genskabt af politiets teknikere.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen