Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2472515_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. november 2021
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2021-0030-6690
2166837
Besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. oktober 2021. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om status for regeringens indsats mod butikstyverier herunder forhøjede bøder og øget brug af udvisning m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgs-
mål 1045 (folketingsåret 2020-21), hvoraf det fremgik, at rege-
ringen forventer at fremsætte et lovforslag om skærpet straf i
sager om butikstyveri i næste (dvs. indeværende) folketingssam-
ling, oplyse status for regeringens indsats mod butikstyverier
herunder forhøjede bøder og øget brug af udvisning m.v.?”
Svar:
Regeringen har som bekendt fremlagt et lovprogram for indeværende folke-
tingsår, der er mindre omfattende end normalt. Det skyldes, at vi ønsker at
sætte tempoet i lovgivningsarbejdet ned og skrue op for grundigheden.
Som spørgeren er opmærksom på, indeholder regeringens lovprogram for
indeværende folketingssamling ikke et lovforslag om skærpet straf i sager
om butikstyveri.
Jeg vil dog gerne slå fast, at det fortsat er regeringens opfattelse, at der bør
ske en generel forhøjelse af bødeniveauet i sager om butikstyveri. Endvidere
er det fortsat regeringens holdning, at reglerne om udvisning, herunder ad-
ministrativ udvisning, skal udnyttes i videst muligt omfang i sager om bu-
tikstyveri.
Når vi ikke har taget det pågældende forslag med i lovprogrammet i dette
folketingsår, er det således ikke ensbetydende med, at forslaget ikke vil blive
fremsat på et senere tidspunkt.
Side 2/2