Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 167 alm. del stillet af udvalget den 3. novem-
ber 2021 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren gøre op med elselskabers vildledende og aggres-
sive markedsføring og stille forbrugerne bedre i forhold til ugennemsigti-
ge og mundtligt bindende aftaler?
Svar:
Det er selv sagt ikke tilfredsstillende, at visse elselskaber ikke har over-
holdt de meget klare regler, vi har i Danmark for telefonsalg, og at en
række forbrugere er blevet vildledt under telefonsamtaler med elselska-
berne. Regeringen er af den klare overbevisning, at man i langt højere
grad bør rammes økonomisk, så de selskaber, som bedriver vildledende
markedsføring bliver ramt hårdt.
Derfor har regeringen fremlagt et lovforslag om ændring af markedsfø-
ringsloven, som skal til 2. behandling den 23. november. I lovforslaget er
der bl.a. foreslået en ny omsætningsbaseret bødemodel, der vil medføre,
at vildledende markedsføring fremover sanktioneres med markant højere
bøder end det er tilfældet i dag.
Derudover er det et område, som Forbrugerombudsmanden har fokus på,
hvilket jeg er glad for. Så sent som den 5. november 2021 har Forbruger-
ombudsmanden oplyst, at hun har politianmeldt to elselskaber for uønsket
telefonsalg og vildledning af forbrugere. Desuden er en leadvirksomhed
politianmeldt for medvirken til det ene af elselskabernes ulovlige telefon-
salg.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup