Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2490078_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. november 2021
Sikkerhedskontor I
Ida Elise Tommerup
2021-0030-6840
2197940
Besvarelse af spørgsmål nr. 157 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 157 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. november 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm., om PET allerede i dag kan undlade at slette oplysninger efter 10 og 15 år, hvis "væsentlige hensyn" gør det nødvendigt m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 157 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samråd om PET’s overtræ-
delse af lovkrav om slettefrister redegøre for, om PET allerede i
dag kan undlade at slette oplysninger efter 10 og 15 år, hvis "væ-
sentlige hensyn" gør det nødvendigt, dog skal PET blot under-
rette Tilsynet herom? Vil ministeren endvidere redegøre for, om
PET allerede med de nuværende regler kan gøre det, ministeren
under samrådet foreslår nye regler for?”
Svar:
1.
Problemstillingen vedrørende fastsættelse af slettefrister er udtryk for et
generelt dilemma, nemlig balancen mellem på den ene side, at PET ikke i
unødigt omfang opbevarer oplysninger, som ikke længere er nødvendige for
varetagelsen af PET’s opgaver, og på den anden side, at de lovgivningsmæs-
sige rammer for fastsættelse af slettefrister hænger sammen med den opera-
tive virkelighed, som PET arbejder i.
I forbindelse med evalueringen af PET-loven vil der blive set bredt på ram-
merne for PET’s arbejde. Det vil her være afgørende, at det på den ene side
sikres, at personoplysninger ikke frit kan lagres i PET’s registre, men også
på den anden side sikres, at PET ikke er underlagt urimeligt rigide slettereg-
ler, som PET skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at leve op
til – ressourcer, som i stedet ville kunne bruges på at sikre danskernes sik-
kerhed.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”PET-lovens § 9 og PET-bekendtgørelsens § 1, stk. 2, regulerer
slettefrister for oplysninger, som behandles i PET’s journalsyste-
mer. Efter disse bestemmelser skal oplysninger, som er tilveje-
bragt som led i undersøgelser eller efterforskning, slettes senest
15 år efter, at der er kommet nye oplysninger i sagen, mens andre
sager skal slettes senest 10 år efter, at sagen er oprettet. Sletning
efter PET-lovens § 9 og PET-bekendtgørelsens § 1, stk. 2, kan
undlades, hvis væsentlige hensyn til varetagelsen af PET’s opga-
ver gør det nødvendigt, jf. PET-lovens § 9, stk. 2, og PET-be-
kendtgørelsens § 1, stk. 4. PET skal i så fald underrette Tilsynet
med Efterretningstjenesterne herom.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm., om PET allerede i dag kan undlade at slette oplysninger efter 10 og 15 år, hvis "væsentlige hensyn" gør det nødvendigt m.v., til justitsministeren
Den aktuelle problemstilling vedrører ikke sletning af oplysnin-
ger eller sager i PET’s journalsystemer, men sletning af personer
og oplysninger i PET’s særlige databaser, som reguleres af PET-
bekendtgørelsens § 2. Det følger af PET-bekendtgørelsens § 2,
stk. 2, at PET skal fastsætte en slettefrist for den enkelte person
eller oplysning i en database på indtil fem år fra indførelsestids-
punktet. PET kan efter underretning af Tilsynet med Efterretning-
stjenesterne (TET) undtagelsesvist fastsætte længere frister for
sletning af personer, poster eller oplysninger i disse databaser.
PET og TET har fortolket PET-bekendtgørelsens § 2, stk. 2, om
fastsættelse af slettefrister forskelligt. PET har fortolket reglerne
således, at det var muligt i PET’s databaser at fastsætte slettefri-
ster, som beregnes fra et andet tidspunkt end indførelsen af oplys-
ningen i databasen.
Det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegø-
relse for 2019, at tilsynet har fortolket reglerne således, at slette-
fristerne i PET’s databaser uden undtagelse skal regnes fra tids-
punktet for indførelsen af oplysningen i databasen.
Denne fortolkningstvivl har bl.a. givet anledning til, at reglerne i
PET-bekendtgørelsens § 2 forventes præciseret, således at det bli-
ver muligt for PET, når særlige forhold tilsiger det og efter under-
retning af TET, at fastsætte slettefrister, som regnes fra et andet
tidspunkt end indførelsestidspunktet.”
Side 3/3