Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2475579_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
09-11-2021
2021 - 9930
CES/Juridisk Afdeling
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 154 (REU alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål nr. 154:
”Vil ministeren –
i forhold til Statsministeriets nye praksis om, at slette automatisk efter
30 dage
oplyse følgende:
-
-
-
-
Svar:
Statsministeriet kan oplyse, at Statsministeriets departementschef siden før hun blev an-
sat i Statsministeriet i januar 2020 har haft den opsætning på sin telefon, at SMS-beske-
der automatisk slettes efter 30 dage.
Det har hun af hensyn til informationssikkerheden, da SMS-beskeder ligger uden for det
sikrede område på telefonerne, som bl.a. e-mails ligger i.
Statsministeriets departementschef har rådgivet statsministeren til at have samme op-
sætning.
Statsministeriet bemærker i den sammenhæng, at klassificeret kommunikation naturlig-
vis ikke foregår via SMS. Det betyder dog ikke, at SMS-beskeder ikke kræver omtanke
med hensyn til informationssikkerhed. SMS-beskeder vil eksempelvis kunne være an-
vendt til udveksling af synspunkter med andre ministre i regeringen, politikere fra andre
partier og uformelle dialoger med udenlandske statsledere. Hertil kommer, at SMS-be-
skeder vil kunne indeholde privat indhold.
Hvornår man har indført en praksis om at slette automatisk efter 30 dage?
Hvem der har rådgivet statsministeren til at indføre denne praksis?
Hvornår statsministeren fik lavet denne indstilling på sin telefon?
Hvor mange i Statsministeriet der er omfattet af denne praksis om at slette sms
automatisk efter 30 dage?”
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 154: MFU spm. om Statsministeriets nye praksis om, at slette sms automatisk efter 30 dage, til statsministeren
-2-
Den nævnte rådgivning til statsministeren om opsætning af telefoner fandt sted senest i
sommeren 2020. Fra sommeren 2020 begyndte Statsministeriet mere generelt at sætte
øget fokus på at styrke sikkerheden, herunder særligt informationssikkerheden generelt.
I forbindelse med det styrkede fokus på sikkerhed generelt, herunder informationssik-
kerhed, blev der i august 2020 opslået en stilling som afdelingschef til den nuværende
Afdeling for Organisation og Service, hvor et fokus i stillingen er ansvar for, at ministe-
riets cyber- og informationssikkerhed såvel som fysiske sikkerhed kontinuerligt er på et
meget højt niveau. Stillingen blev samtidig opgraderet til lønramme 39. Sideløbende
blev der oprettet en ny, selvstændig sikkerhedsenhed i Statsministeriets Afdeling for
Udenrigspolitik med et tilsvarende fokus på bl.a. at styrke sikkerheden i Statsministeriet.
I forlængelse af det øgede fokus på at styrke sikkerheden er der iværksat flere konkrete
tiltag i ministeriet. Det drejer sig f.eks. om en grundlæggende sanering, udskiftning og
fremtidssikring af forældet udstyr, awareness-oplæg for medarbejdere som led i onboar-
dingforløb, effektiv og systematisk gennemførsel af sikkerhedsopdateringer på sårbart
udstyr som mobiltelefoner, udrulning af tvungen sikker print og udrulning af privacy-
skærme til medarbejderes
pc’er.
Dertil kommer, at Statsministeriet arbejder på en opdatering af bl.a. centrale politikker
og risikovurderinger. I den forbindelse har der siden starten af 2021 været arbejdet på at
opdatere Statsministeriets retningslinjer for anvendelse af mobile enheder. I det hidti-
dige udkast til nye retningslinjer har det indgået, at Statsministeriets telefoner ved udle-
vering bliver opsat til at slette SMS-beskeder efter en periode på 30 dage.
Statsministeriet kan ikke med sikkerhed konstatere, hvornår opsætningen er aktiveret på
statsministerens telefon. Statsministeriets formodning er, at det har været i samme for-
bindelse som rådgivningen
altså senest i sommeren 2020.
Når den præcise dato ikke kan oplyses, skyldes det bl.a., at statsministeren i sin tid som
statsminister har haft indtil flere telefoner, hvoraf nogle i forbindelse med udskiftning
er blevet slettet og f.eks. videregivet til andre medarbejdere. Dette er i overensstemmelse
med sædvanlig praksis herfor i Statsministeriet.
Statsministeriet har ikke kendskab til, hvor mange personer i Statsministeriet eller andre
ministerier, der har opsat deres telefon til automatisk at slette SMS-beskeder. Det be-
mærkes i tilknytning hertil, at det er i overensstemmelse med gældende regler, hvis en
medarbejder løbende, herunder automatisk efter en bestemt periode, sletter SMS-beske-
der på sin telefon, så længe der sker journalisering i overensstemmelse med journalise-
ringspligten. Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse af 1. no-
vember 2021 af spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 154: MFU spm. om Statsministeriets nye praksis om, at slette sms automatisk efter 30 dage, til statsministeren
-3-
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 21 (Alm. del) fra
Udvalget for Forretningsordenen. Som det bl.a. fremgår af den nævnte besvarelse, ud-
leverede Statsministeriet den 8. september 2021 resultatet af de enkelte medarbejderes
gennemgang af deres telefoner til Minkkommissionen. Det fremgår af det udleverede
materiale, at statsministeren, Statsministeriets departementschef, Statsministeriets
stabschef og departementsråden for Statsministeriets Afdeling for Udvikling og Koor-
dination ikke havde identificeret SMS-beskeder af mulig relevans for kommissionens
undersøgelse. I forlængelse heraf blev det over for kommissionen oplyst, at deres tele-
foner var sat op til at slette SMS-beskeder efter 30 dage. Det blev i øvrigt oplyst, at der
ikke blev udleveret SMS-beskeder fra flere andre medarbejdere, f.eks. fordi de pågæl-
dende havde fået udskiftet deres telefoner, eller fordi der ikke havde fundet korrespon-
dance af mulig relevans for Minkkommissionens undersøgelse sted.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen