REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om, hvilke dele af lovudkastet om indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder, som Kriminalforsorgen har kompetencen til og kan træffe beslutning om at iværksætte, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

26. november 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Mikkel Reenberg

Sagsnr.: 2021-0030-6834

Dok.:

2194900

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 151 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 151 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. november 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om, hvilke dele af lovudkastet om indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder, som Kriminalforsorgen har kompetencen til og kan træffe beslutning om at iværksætte, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 151 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren – på baggrund af ministerens udkast til lov-

forslag om indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes ret-

tigheder – redegøre for, hvilke dele af lovudkastet Kriminalfor-

sorgen allerede har kompetencen til og kan træffe beslutning om

at iværksætte, hvis den finder det nødvendigt over for indsatte

enkeltpersoner?”

Svar:

Som det fremgår af det nu fremsatte lovforslag nr. L 76 om ændring

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes

og visse forvaringsdømtes rettigheder), indeholder lovforslaget i alt 6

hovedpunkter.

Hvad angår de relevante gældende regler om livstidsdømtes og visse

forvaringsdømtes rettigheder under afsoningen, kan der henvises til

lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der i punkterne om

gældende ret under hvert hovedpunkt redegøres for indholdet af de

gældende regler, herunder i relevant omfang kriminalforsorgens mu-

ligheder for efter de gældende regler f.eks. at indskrænke livstids- el-

ler forvaringsdømtes rettigheder under afsoningen.

For konkrete eksempler på forskellen mellem lovforslaget og gæl-

dende ret, kan der henvises til den fortrolige besvarelse af spørgsmål

nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Som et andet mere generelt eksempel på forskellen på lovforslaget og

gældende ret kan lovforslagets initiativ om indskrænkning af livstids-

dømtes og visse forvaringsdømtes mulighed for at afsone i åbent

fængsel nævnes. Det følger således i dag af straffuldbyrdelseslovens

§ 24, stk. 1, nr. 2, at en indsat i lukket fængsel skal overføres til åbent

fængsel, når overførsel til åbent fængsel ”i øvrigt ikke anses for be-

tænkelig”. Den foreslåede regel i § 24 a vil omvendt indebære, at der

– uanset den gældende mulighed i § 24, stk. 1, nr. 2 – ikke er mulighed

for at blive overført til åbent fængsel, før den pågældende har udstået

10 år af den idømte straf af fængsel på livstid eller har været anbragt i

forvaring i 10 år. Dog vil der undtagelsesvist kunne ske overførsel,

men kun hvis hensyn til den indsattes helbred taler herfor.

Side 2/3

Som et yderligere eksempel kan nævnes lovforslagets initiativer om

at indskrænke de pågældende indsattes mulighed for at indgå nye re-

lationer. Det sker konkret ved at begrænse de pågældende indsattes

mulighed for at få besøg, brevveksle og telefonere. Hvad angår de

gældende regler, følger det f.eks. af § 4, stk. 1, i besøgsbekendtgørel-

sen, at besøg af bestemte personer kan forbydes, ”hvis dette i det en-

kelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige

grunde eller af hensyn til at forebygge kriminalitet”.

Lovforslaget indskrænker de omfattede indsattes netop omtalte mu-

ligheder for i dag at modtage besøg, brevveksle og telefonere. De fo-

reslåede regler vil indebære, at der generelt vil gælde et tilladelses-

krav, således at den indsatte i alle tilfælde skal have tilladelse til kon-

takt ved besøg, brevveksling og telefoni. Nok så væsentligt vil tilla-

delsen kun blive givet, hvis der er tale om f.eks. besøg fra nærtstående

eller personer, som den indsatte havde kontakt til, før pågældende blev

varetægtsfængslet.

Kontakt til nye relationer vil dermed generelt være begrænset, uanset

om der i den konkrete sag foreligger et sådant hensyn, som kan be-

grunde en indskrænkning efter de gældende regler, f.eks. besøgsbe-

kendtgørelsens § 4, stk. 1. Der vil dog, hvis der foreligger særlige om-

stændigheder, være mulighed for at få tilladelse til kontakt til andre.

Det kan være relevant, hvis det konstateres, at den indsatte ikke har

kontakt til nogen. I en sådan situation skal det overvejes, om den ind-

satte skal tilbydes kontakt til eksempelvis en besøgsven.

Side 3/3