Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2488152_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
25. november 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Christian Meyer Nielsen
Sagsnr.: 2021-0030-6823
Dok.:
2194484
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om at ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bidrage med et ændringsforslag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bi-
drage med et ændringsforslag, der giver den varetægtsfængslede
og dennes advokat ret til en begrundelse for beslutning om over-
været besøg, jf. den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forse-
tes høringssvar (REU alm. del – bilag 36)?”
Svar:
1.
Det fremgår af retsplejelovens § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant kan
modtage besøg i det omfang, opretholdelsen af orden og sikkerhed i vare-
tægtsfængslet tillader det. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens
øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller for-
lange, at besøg finder sted under kontrol. Nægter politiet besøg, skal vare-
tægtsarrestanten underrettes herom, medmindre dommeren af hensyn til ef-
terforskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestanten kan kræve,
at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol forelægges retten til afgø-
relse. Arrestanten har altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer.
2.
Det foreslås med lovforslag nr. L 77 (Opfølgning på initiativer i hand-
lingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delega-
tion af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hos-
pital eller institution ved dom), at der indsættes nye bestemmelser i retsple-
jelovens § 771, stk. 2-4, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 77 som fremsat.
De foreslåede bestemmelser har til formål at give øgede muligheder for an-
vendelse af brev- og besøgskontrol over for varetægtsfængslede, der er und-
vigelsestruede, og for anvendelse af besøgskontrol over for varetægtsfængs-
lede bandemedlemmer.
Det fremgår af de foreslåede bestemmelser, at § 771, stk. 1, 4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at varetægtsarrestanten kan kræve,
at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol efter de foreslåede bestem-
melser forelægges retten til afgørelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i øvrigt ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om at ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bidrage med et ændringsforslag, til justitsministeren
”Rigspolitiet kan oplyse, at lovforslaget indebærer, at politiet
skal træffe beslutning om, hvorvidt varetægtsfængslede skal
have overværet deres besøg, hvis politiet skønner, at varetægts-
arrestanten kan antages at indtage en ledende eller koordine-
rende rolle i den gruppering, som den pågældende har en tilknyt-
ning til. Det vil i den forbindelse være politiets oplysninger, som
vil skulle danne grundlag for beslutningen i de pågældende sa-
ger, ligesom det vil være politipersonale, der forestår den pågæl-
dende kontrol.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at politiet til brug for det politi-
faglige skøn eksempelvis vil lægge vægt på oplysninger om det
strafbare forhold og eventuelle tidligere forhold. Der kan endvi-
dere lægges vægt på rapportmateriale fra politiets efterretnings-
og analyseenheder, der beskriver, hvorfor politiet mener, at på-
gældende kan antages at indtage en ledende eller koordinerende
rolle i den gruppering, som den pågældende har tilknytning til.
Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets krav om overværet
besøg forelægges retten til afgørelse. De vurderinger fra politi-
ets efterretnings- og analyseenheder, som har dannet baggrund
for politiets skøn og beslutning, kan dokumenteres i retten i for-
bindelse med rettens prøvelse, og sigtedes forsvarer vil dermed
skulle have adgang hertil.”
4.
Regeringen kan på baggrund af ovenstående ikke støtte de ønsker, der
kommer til udtryk i spørgsmålet. Et ændringsforslag ville dog kunne formu-
leres som følger:
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven
og straffeloven
(Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordrin-
gerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om
udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom) (L77)
Af (…), tiltrådt af: (…)
Til § 1
1) I den under
nr. 3
foreslåede
§ 771, stk. 2-4,
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
5.
Politiet begrunder en beslutning efter stk. 2-4.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om at ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bidrage med et ændringsforslag, til justitsministeren
[Pligt til at begrunde afslag på besøg.]
2) I den under
nr. 5
foreslåede ændring af
§ 771, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »§
771, stk. 5« til: »§ 771, stk. 6«.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at politiet skal begrunde en beslutning om besøgskontrol efter
de foreslåede bestemmelser i § 771, stk. 2-4.
Til nr. 2.
Ændringen er en konsekvens af, et der indsættes et nyt stk. 5.
Side 4/4