REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om at ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bidrage med et ændringsforslag, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

25. november 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Christian Meyer Nielsen

Sagsnr.: 2021-0030-6822

Dok.:

2194452

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 139 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om at ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bidrage med et ændringsforslag, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bi-

drage med et ændringsforslag, således at den varetægtsfængs-

lede og dennes advokat kan få adgang til begrundelsen for en

banderegistrering, jf. den rets- og kriminalpolitiske tænketank

Forsetes høringssvar (REU alm. del - bilag 36)?”

Svar:

Det bemærkes indledningsvis, at regeringen den 10. november 2021

fremsatte lovforslag nr. L 77 om ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdel-

sesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til

imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørel-

seskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller insti-

tution ved dom), jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 77, som fremsat.

Efter retshåndhævelseslovens § 15 har den registrerede som udgangs-

punkt ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den pågældende,

samt til en række yderligere oplysninger vedrørende behandlingen, såsom

f.eks. hvilke personoplysninger der er omfattet af behandlingen, og enhver

tilgængelig oplysning om, hvorfra de stammer.

Efter retshåndhævelseslovens § 16, stk. 1, kan indsigtsretten efter § 15 ud-

sættes, begrænses eller nægtes, hvis den registreredes interesse i at få kend-

skab til oplysningerne findes at burde vige for de hensyn til offentlige inte-

resser, der er nævnt i § 14, stk. 1. Efter § 14, stk. 1, kan dette være hensyn

til 1) at undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige

undersøgelser, efterforskninger eller procedurer, 2) undgå at skade forebyg-

gelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare

handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner, 3) beskytte den

offentlige sikkerhed, 4) beskytte statens sikkerhed eller 5) beskytte den re-

gistreredes eller andres rettigheder.

Efter retshåndhævelseslovens § 16, stk. 4, fastætter justitsministeren nær-

mere regler om, hvilke kategorier af behandling der er omfattet af stk. 1,

herunder om undtagelser fra retten til at få oplysninger efter § 15, for så vidt

hensynene i stk. 1 må antages at medføre, at begæringer om indsigt i almin-

delighed må nægtes.

Side 2/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om at ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bidrage med et ændringsforslag, til justitsministeren

Med hjemmel i denne bestemmelse, er det i bekendtgørelse nr. 1079 af 20.

september 2017 om behandling af personoplysninger i Politiets Efterforsk-

ningsstøttedatabase (PED) fastsat, at den registreredes ret til at få oplysnin-

ger i medfør af § 15 i retshåndhævelsesloven ikke finder anvendelse i for-

hold til oplysninger behandlet i PED, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at en ændring som

den foreslåede lovteknisk vil skulle gennemføres administrativt ved ændring

af PED-bekendtgørelsen og ikke ved lovændring.

Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at Politiets Efterforskningsstøttedata-

base (PED) er et internt arbejdsredskab til brug for politiets ar-

bejde med de særlige kriminalitetsområder, der er undergivet

systematisk, politimæssig monitering. PED er ikke kun en efter-

retningsdatabase, som indeholder oplysninger om bandemed-

lemmer, men derimod en samlet efterretningsdatabase om per-

soner, der udøver alvorlig organiseret kriminalitet på alle moni-

teringsområder, som er en del af den systematiske monitering

hos politiet. PED indeholder således også oplysninger om per-

soner med relation til eksempelvis alvorlig økonomisk krimina-

litet og narkotika- og våbenkriminalitet.

Politiet kan efter reglerne i PED-bekendtgørelsen, jf. bekendt-

gørelse nr. 1079 af 20. september 2017, registrere relevante op-

lysninger om personer, der er dømt, sigtet eller mistænkt for at

have begået eller ville begå et strafbart forhold, når det er nød-

vendigt for løsningen af politimæssige opgaver inden for de om-

råder, der er undergivet systematisk politimæssig monitering,

herunder f.eks. bandeområdet. Politiet bruger bl.a. oplysnin-

gerne til at danne sig et solidt efterretningsbillede, som kan sætte

retning for den videre efterforskning af organiseret kriminalitet,

herunder bandekriminalitet.

Oplysningerne i PED anvendes herudover bl.a. som grundlag

for den samlede

politifaglige vurdering

af, om en person er ban-

demedlem. Denne vurdering beror på alle tilgængelige oplys-

ninger, som politiet er i besiddelse af, herunder faktuelle oplys-

ninger, kildeoplysninger og oplysninger fra efterforskninger

mv. Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at en registre-

ring som bandemedlem i PED ikke anses for en afgørelse i for-

valtningslovens forstand.

PED-bekendtgørelsen indeholder i § 13 en bestemmelse om af-

skæring af registrerede personers ret til indsigt i PED. Det er

Side 3/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om at ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bidrage med et ændringsforslag, til justitsministeren

Rigspolitiets klare vurdering, at en hjemmel til indsigt i PED vil

være direkte skadelig for politiets efterretningsbaserede arbejde,

som har været under opbygning gennem mange år. Politiets ef-

terretningsbaserede arbejde er en væsentlig årsag til, at dansk

politi i dag er i stand til at opklare organiseret kriminalitet, her-

under bandekriminalitet, ligesom arbejdet er af væsentlig betyd-

ning for udmøntningen af tidligere bandepakker og tiltag mod

bandemiljøet. Rigspolitiet vurderer således, at konsekvensen

generelt vil være, at den operative værdi af PED som efterret-

nings- og efterforskningsstøtteværktøj bliver svækket i en sådan

grad, at politiets samlede efterretningsarbejde vil blive udvan-

det.

Herudover skal Rigspolitiet oplyse, at den registreredes ret til

indsigt i baggrunden for deres registrering vil betyde, at politiet

bl.a. risikerer at kompromittere humane kilder i form af medde-

lere og de oplysninger, som indhentes via disse. Hvis meddelere

afsløres i at give oplysninger til politiet, kan det få fatale konse-

kvenser – ultimativt risikerer de at blive dræbt i det kriminelle

miljø. Derfor er det også af afgørende betydning for politiets

samarbejde med meddelere, at meddelerne kan stole på, at der

ikke videregives oplysninger fra politiet, som kan kompromit-

tere deres identitet.

Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at der de seneste år

har været et øget politisk interesse om brugen af PED i mange

forskellige sammenhænge, herunder i forhold til at tillægge ban-

deregistrering i PED betydning i forbindelse med administrative

afgørelser, og at Rigspolitiet netop værner om PED med henblik

på at sikre politiets arbejde med efterretninger og muligheder

for at bekæmpe organiseret kriminalitet.

På baggrund af ovenstående er det således Rigspolitiets vurde-

ring, at der ikke skal gives den registrerede indsigtsret i PED.”

Der er ingen tvivl om, at bekæmpelsen af bandekriminalitet er en helt

central prioritet for regeringen, og at vi er villige til at gå meget langt for at

komme banderne til livs. Vi følger udviklingen på bandeområdet tæt og lyt-

ter til politiets ønsker og behov, idet det selvsagt er afgørende, at politiet så

vidt muligt har de redskaber og rammer for sit arbejde, som vurderes nød-

vendige. Regeringen kan på baggrund af Rigspolitiets udtalelse ikke støtte

et forslag, der indebærer, at den varetægtsfængslede og dennes advokat kan

få adgang til begrundelsen for en banderegistrering, og regeringen har derfor

ikke intentioner om at ændre PED-bekendtgørelsen med henblik herpå.

Side 4/4