Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2487829_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
25. november 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Christian Meyer Nielsen
Sagsnr.: 2021-0030-6817
Dok.:
2194371
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 134 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvordan den Handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med fangeflugter, som ministeren lancerede den 25. marts 2021, jf. REU alm. del – bilag 263 (folketingsåret 2020-21) ikke har løst problemerne med indsattes besøgs- og brevkontrol, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan den ”Handlingsplan til
imødegåelse af udfordringer med fangeflugter”, som ministeren
lancerede den 25. marts 2021, jf. REU alm. del – bilag 263 (fol-
ketingsåret 2020-21) ikke har løst problemerne med indsattes
besøgs- og brevkontrol og deraf nødvendighed af at udarbejde
dette udkast til lovforslag, jf. den rets- og kriminalpolitiske tæn-
ketank Forsetes høringssvar (REU alm. del – bilag 36)?”
Svar:
Enhver flugt fra et dansk fængsel, arresthus eller en retspsykiatrisk afdeling
er en meget alvorlig sag. Fangeflugter skaber utryghed i samfundet og bela-
ster de medarbejdere, der går på arbejde for at sikre andres tryghed. Det
siger sig selv, at vi har en forpligtelse til at sikre, at personer, der er vare-
tægtsfængslet eller afsoner en dom, ikke flygter. Det er for mig helt afgø-
rende for et velfungerende retssamfund, at de, der skal være indespærret,
forbliver indespærret.
Jeg anmodede umiddelbart efter en undvigelse fra Psykiatrisygehus Slagelse
i 2019 Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen
om i fællesskab at udarbejde en handlingsplan til at imødegå udfordringerne
med fangeflugter. Handlingsplanen indeholder en række initiativer, som kan
være med til at mindske risikoen for fangeflugter.
Det fremgår af handlingsplanen, at myndighederne har vurderet, at øget an-
vendelse af brev- og besøgskontrol over for varetægtsfængslede, der er und-
vigelsestruede, kan forbedre politiets mulighed for at afdække og derved
forhindre planlagte fangeflugter.
Det anbefales derfor i handlingsplanen, at det præciseres i bestemmelserne
om brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771 og 772, at brev- og
besøgskontrol også kan iværksættes for at forhindre, at varetægtsarrestanten
undviger.
Lovforslag nr. L 77 til lov om ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdelses-
loven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imø-
degåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelses-
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvordan den Handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med fangeflugter, som ministeren lancerede den 25. marts 2021, jf. REU alm. del – bilag 263 (folketingsåret 2020-21) ikke har løst problemerne med indsattes besøgs- og brevkontrol, til justitsministeren
kompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller institu-
tion ved dom) har bl.a. til formål at implementere de initiativer, der er inde-
holdt i den myndighedsfælles handlingsplan, som på Justitsministeriets om-
råde kræver lovændringer. Lovforslaget omfatter bl.a. den nævnte præcise-
ring af reglerne om brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771 og
772.
Det henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, samt bemærkningerne hertil,
jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 77 som fremsat.
Side 3/3