REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1332: MFU spm. om grundlovens § 15, stk. 2, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

29. september 2022

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-

mussen

Sagsnr.: 2022-0030-8050

Dok.:

2582544

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1332 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1332 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Mor-

ten Messerschmidt (DF).

Mattias Tesfaye

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1332: MFU spm. om grundlovens § 15, stk. 2, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1332 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ved

udskrivelse af folketingsvalg eller ved Folketingets mis-

tillidserklæring til regeringen, må regeringens medlemmer som

fungerende ministre alene foretage sig,

hvad der er ”fornødent

til embedsforretningernes uforstyrrede førelse”, jf. grundlovens

§ 15, stk. 2. Vil ministeren redegøre for, hvad der forstås hermed

og hvilke retlige sanktioner, der gælder, såfremt en fungerende

minister eller regering igangsætter initiativer eller forpligtelser

udover det fornødne?”

Svar:

Det bemærkes indledningsvis, at grundlovens § 15, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

om et fungerende ministerium (forretningsministerium) alene omfatter et

ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin af-

sked. Udskrivelse af folketingsvalg indebærer således ikke statsretligt nogen

ændring i regeringens beføjelser, idet regeringen ikke alene i kraft af udskri-

velse af folketingsvalg er et forretningsministerium i grundlovens forstand.

Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til betænkning nr. 1443/2004 om

embedsmænds rådgivning og bistand, side 147f., hvoraf følgende desuden

fremgår:

”Er valget –

som det er sædvanligt

–

ikke udskrevet som følge

af et mistillidsvotum, har der udviklet sig en praksis, hvorefter

regeringen

–

selv om den formelt ikke er et forretningsmini-

sterium

–

alligevel udviser tilbageholdenhed i sager, der inde-

holder væsentlige politiske beslutninger.

Denne tilbageholdenhed omfatter naturligvis ikke sager, der

f.eks. på grund af deres karakter nødvendigvis må ekspederes.

En minister vil således bl.a. kunne deltage i møder i EU's mi-

nisterråd (under iagttagelse af den sædvanlige parlamentariske

procedure) og træffe afgørelse i konkrete sager, der er uopsæt-

telige. Ministeren vil derimod efter praksis f.eks. ikke kunne

behandle sager om besættelse af administrative topposter, ned-

sætte udvalg og kommissioner mv. eller fremlægge større re-

geringsplaner.”

Det fremgår af grundlovens § 15, stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., at et ministe-

rium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fun-

gerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres

embede foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes ufor-

styrrede førelse.

Side 2/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1332: MFU spm. om grundlovens § 15, stk. 2, til justitsministeren

Bestemmelsen indebærer, at en regering er retligt forpligtet til at fungere

videre som et såkaldt forretningsministerium, indtil det har været muligt at

danne en ny regering på et parlamentarisk grundlag.

Det er antaget, at det bærende princip for vurderingen af, hvor langt en fun-

gerende regering kan tillade sig at gå, må være, at den politiske balance ikke

forrykkes, idet en fungerende regering ikke længere har parlamentarisk op-

bakning og dermed den legitimitet, der berettiger den til at træffe politisk

prægede beslutninger, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med

kommentarer (2015), side 137.

Det fremgår af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, at en minister

straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter,

der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans

stillings beskaffenhed. Det anføres af Max Sørensen, Statsforfatningsret (2.

udgave v. Peter Germer, 1973), at hvis en minister tilsidesætter bestemmel-

serne i grundlovens § 15, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvad enten ministeren nægter

at fungere videre eller træffer for vidtgående beslutninger, pådrager mini-

steren sig et retligt ansvar.

Det bemærkes i den forbindelse, at det anføres af Peter Germer, Statsforfat-

ningsret (5. udgave, 2012), side 52, at der normalt anlægges en streng for-

tolkning af bestemmelsen i § 15, stk. 2, 3. pkt., men nutidens politiske og

økonomiske forhold kræver undertiden hurtig indgriben, og det kan derfor

blive nødvendigt for fungerende ministre at træffe vidtrækkende beslutnin-

ger. Det anføres endvidere, at hvis de fungerende ministre i sådanne ekstra-

ordinære situationer sikrer sig, at deres handlinger har tilslutning fra et fler-

tal i Folketinget, vil de ud fra en formålsfortolkning have grundlovsmæssig

dækning, idet det bærende hensyn er, at fungerende ministre ikke må for-

rykke den politiske balance. Der kan endvidere henvises til Jens Peter Chri-

stensen m.fl., a.st. og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret I (3. udgave,

2001), s. 207.

Side 3/3