Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2487825_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
25. november 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Christian Meyer Nielsen
Sagsnr.: 2021-0030-6815
Dok.:
2194349
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 132 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om at redegøre for de undvigelser fra retsmøder, der har dannet grundlaget for anbefalingen i det nyt udkast til lovgivning om at afskære fremmøde i retten for bestemte sigtede, jf. den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsetes høringssvar, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for de undvigelser fra retsmøder, der
har dannet grundlaget for anbefalingen i det nyt udkast til lov-
givning om at afskære fremmøde i retten for bestemte sigtede,
jf. den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsetes høringssvar
(REU alm. del – bilag 36)?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Kri-
minalforsorgen i fællesskab har udarbejdet en handlingsplan til
at imødegå udfordringerne med fangeflugter, som ved udgangen
af 1. kvartal 2021 blev oversendt til Justitsministeriet. Hand-
lingsplanen indeholder en række initiativer og ligger til grund
for lovforslaget.
I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen indhentede
og gennemgik Rigspolitiet og Kriminalforsorgen myndigheder-
nes data vedrørende undvigelser i perioden fra 2017 til 2019.
Rigspolitiet gennemgik anmeldelser registreret i sagsstyringssy-
stemet POLSAS under gerningskode 70335, som vedrører over-
trædelse af straffelovens § 124, stk. 1, hvorefter den, der flygter
som anholdt eller fængslet, straffes med bøde eller fængsel indtil
2 år. Gerningskoden anvendes ved undvigelse i forbindelse med
en anholdelse, ved undvigelse efter anbringelse i kriminalfor-
sorgens institutioner, og ved undvigelse under surrogatanbrin-
gelse. Gerningskoden anvendes således uanset om den friheds-
berøvede er i politiets, kriminalforsorgens eller en tredje myn-
digheds varetægt. Gerningskoden anvendes ikke ved undvigelse
fra en tilbageholdelse efter politiloven.
Kriminalforsorgen registrerer i Klientsystemet undvigelser, som
er foretaget af personer, som på undvigelsestidspunktet var va-
retægtsfængslet eller afsonede en fængselsstraf, og som var i
kriminalforsorgens varetægt ved undvigelsen.
Rigspolitiets gennemgang af undvigelserne viste, at der i perio-
den fra 2017 til 2019 var registreret 568 personer, som var sigtet
for fangeflugt. Sager, hvor personen var flygtet, mens de var i
politiets varetægt og derefter fanget i umiddelbar forlængelse af
flugten, blev fraregnet i denne opgørelse.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om at redegøre for de undvigelser fra retsmøder, der har dannet grundlaget for anbefalingen i det nyt udkast til lovgivning om at afskære fremmøde i retten for bestemte sigtede, jf. den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsetes høringssvar, til justitsministeren
Sagerne blev manuelt gennemgået med henblik på bl.a. at fore-
tage en fordeling af modus for fangeflugterne.
Gennemgangen viste bl.a., at langt hovedparten af undvigel-
serne i perioden fra 2017 til 2019 skete fra et anbringelsessted
(typisk et åbent fængsel).
Derudover kunne det konstateres, at langt hovedparten af de
undvigelser, der skete fra lukkede fængsler og arrester, skete
mens den indsatte opholdt sig uden for fængslet/arresten, ek-
sempelvis i forbindelse med transport eller ledsaget udgang til
retsmøder eller behandling på hospital/sygehus.
Gennemgangen af data viste også, at den største trussel kom fra
varetægtsarrestanter og afsonere i lukkede fængsler/arresthuse,
som huser indsatte, der er sigtet eller dømt for de alvorligste for-
brydelser, samt at risikoen for undvigelser var størst, når myn-
dighederne af forskellige årsager skulle håndtere denne gruppe
af personer uden for institutionerne.
På baggrund af oplysningerne om undvigelser i perioden fra
2017 til 2019, myndighedernes samlede erfaringer på området
samt læringspunkter fra en gennemgang af undvigelsen fra Psy-
kiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, hvor der bl.a.
blev anvendt skydevåben, anbefalede Rigspolitiet, Rigsadvoka-
ten og Kriminalforsorgen en række initiativer til at imødegå ud-
fordringerne med fangeflugter.
Da der bl.a. var konstateret flere undvigelser i forbindelse med
afholdelse af retsmøder anbefalede myndighederne, at det skulle
overvejes at præcisere, at det ved vurderingen af, om sigtede kan
deltage i et retsmøde via video, skal tillægges særlig vægt, at
sigtede er frihedsberøvet.”
2.
Jeg kan supplerende oplyse, at jeg ved brev af 25. marts 2021 oversendte
den myndighedsfælles handlingsplan til imødegåelse af udfordringerne med
fangeflugter til Folketingets Retsudvalg, jf. REU bilag 263.
Lovforslag nr. L 77 til lov om ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdelses-
loven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imø-
degåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelses-
kompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller institu-
tion ved dom), har bl.a. til formål at implementere de initiativer, der er in-
deholdt i den myndighedsfælles handlingsplan, som på Justitsministeriets
område kræver lovændringer. Der henvises i den forbindelse til lovforsla-
gets pkt. 1, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 77 som fremsat, side 4.
Side 3/3