REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 131: MFU spm. om notatpligt og om der blev taget notat af koordinationsudvalgsmøderne om aflivning af mink, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. november 2021

Forvaltningsretskontoret

Fie Clement Beisheim

2021-0030-6813

2194292

Besvarelse af spørgsmål nr. 131 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 131 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-

serschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Rasmus Krogh Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 131: MFU spm. om notatpligt og om der blev taget notat af koordinationsudvalgsmøderne om aflivning af mink, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 131 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om der efter god forvaltningsskik

gælder en notatpligt for regeringsmøder, hvor der træffes ind-

gribende beslutninger, og vil ministeren i forlængelse heraf op-

lyse, om der ved en fejl ikke blev taget notat af koordinations-

udvalgsmøderne om aflivning af mink?”

Svar:

Under den nuværende regering er der nedsat en række faste regeringsud-

valg, herunder et koordinationsudvalg. Koordinationsudvalget drøfter større

væsentlige initiativer og sager fra regeringen, herunder større regeringsud-

spil og lovforslag. Der har også under tidligere regeringer været nedsat et

koordinationsudvalg.

Regeringsudvalgene er politiske i den forstand, at de ikke rent retligt er til-

lagt kompetence til at træffe beslutninger på et område, der henhører under

en ministers ressortansvar. Hvis et regeringsudvalg tiltræder (eller afviser)

en indstilling i en sag, vil det således fortsat være den ansvarlige fagminister,

der efterfølgende formelt træffer beslutningen, og som dermed vil være an-

svarlig herfor. Det følger af ministerialsystemet, hvorefter den enkelte fag-

minister er ansvarlig for eget ressortområde.

Der vurderes på den baggrund ikke at være pligt til at tage referat af møder

i regeringens koordinationsudvalg, heller ikke efter god forvaltningsskik.

Om notatpligten kan Justitsministeriet generelt oplyse, at det følger af

offentlighedslovens § 13, stk. 1 og 2, at en myndighed i afgørelsessager un-

der visse betingelser er forpligtet til at gøre notat om oplysninger, som den

mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med.

Notatpligten efter offentlighedslovens § 13 gælder som nævnt alene for af-

gørelsessager, dvs. hvor en myndighed f.eks. skal træffe afgørelse om at til-

dele en ydelse, en tilladelse eller lignende.

Det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb afgrænses traditionelt ved, at der

skal være tale om en retsakt (udtalelse) fra en offentlig myndighed, som ud-

stedes på offentligretligt grundlag, som går ud på ensidigt at bestemme, hvad

Side 2/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 131: MFU spm. om notatpligt og om der blev taget notat af koordinationsudvalgsmøderne om aflivning af mink, til justitsministeren

der er eller skal være gældende ret, og som retter sig mod eksterne modta-

gere (i modsætning til internt mod myndigheden selv). Det kan tilføjes, at

der – hvis der er tale om en afgørelsessag – som udgangspunkt ikke gælder

bestemte formkrav til afgørelsens meddelelse. En afgørelse kan således i

princippet meddeles både skriftligt og mundtligt. Det kan dog efter omstæn-

dighederne følge af god sagsbehandlings- og forvaltningsskik, at afgørelsen

bør meddeles skriftligt.

Den ovennævnte notatpligt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, indtræder,

når myndigheden skal træffe afgørelse i den pågældende sag, som oplysnin-

gerne vedrører (afgørelsessag), og der er tale om oplysninger, som vedrører

afgørelsessagens faktiske grundlag, eller om eksterne faglige vurderinger,

de pågældende oplysninger eller vurderinger er af betydning for sagens af-

gørelse, og oplysningerne eller vurderingerne ikke i øvrigt fremgår af sagens

dokumenter.

Efter § 13, stk. 2, er en myndighed endvidere forpligtet til at tage notat om

væsentlige sagsekspeditionsskridt i afgørelsessager, når sagsekspeditions-

skridtet ikke fremgår af sagens dokumenter.

Det er ikke muligt generelt at fastlægge, hvornår et sagsekspeditionsskridt i

en afgørelsessag skal betragtes som væsentligt. Det må således bero på en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde, jf. Justitsministeriets vejledning om

lov om offentlighed i forvaltningen, pkt. 14.5. I vejledningen nævnes som

eksempel på et sagsekspeditionsskridt, der i almindelighed må betragtes

som væsentligt og derfor skal noteres, det tilfælde, hvor en myndighed med-

deler en afgørelse mundtligt.

Notatpligten efter offentlighedslovens § 13 gælder som beskrevet ovenfor

alene for afgørelsessager.

Der gælder imidlertid også på ulovbestemt grundlag en notatpligt i visse

andre sager. Der kan i den forbindelse henvises til Niels Fenger, Forvalt-

ningsloven med kommentarer (2. udgave, 2020), side 351 f., hvoraf bl.a.

følgende fremgår:

”Den lovbestemte notatpligt efter offentlighedslovens § 13 er –

ligesom forvaltningsloven – begrænset til afgørelsessager. Det

følger imidlertid af tilsvarende principper på ulovbestemt

grundlag, at der også i forhold til andre sager må gøres notat om

væsentlige sagsoplysnings- og ekspeditionsskridt, såfremt de

Side 3/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 131: MFU spm. om notatpligt og om der blev taget notat af koordinationsudvalgsmøderne om aflivning af mink, til justitsministeren

pågældende oplysninger ikke fremgår af sagens akter i øvrigt.

Dette krav gælder såvel oplysninger, som myndigheden modta-

ger udefra, som myndighedens egne sagsbehandlingsskridt. Se

hertil FOB 2001.117, FOB 2006.644, FOB 2010 4-1, FOB

2018-28

Offentlighedskommissionens

betænkning

1510/2009, s. 412 ff. og 419 ff.

Denne almindelige ulovbestemte retsgrundsætning om notat-

pligt angår ikke al virksomhed, som den offentlige forvaltning

udøver. Indtil nu har retsgrundsætningen været anvendt på »tra-

ditionelle« administrative sager, der – uden at være afgørelses-

sager – dog har en vis indgribende og væsentlig betydning for

borgeren, og hvor der er særlig grund til at stille krav om, at der

tages notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt. Henset hertil

– og til de praktiske forhold omkring forskellige former for fak-

tisk forvaltningsvirksomhed – er det nærliggende at antage, at

notatpligten på uskrevet grundlag ikke gælder i samme omfang

for al forvaltningsvirksomhed, jf. Offentlighedskommissionens

betænkning 1510/2009, s. 421 f, FOB 2016-41 og Mohammad

Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 2. udg., s. 317

ff.”

Om notatpligten i mere generelle sager anføres i Mohammad Ahsan, Offent-

lighedsloven med kommentarer (2. udgave, 2020), side 304, følgende:

”Der er i forskellige sammenhænge rejst spørgsmål om, hvor-

vidt

notatpligten er tilsidesat i mere generelle (politiske) sager.

I den forbindelse bemærkes, at de pågældende sager typisk ikke

vil have karakter af afgørelsessager, og notatpligten efter § 13,

stk. 1 og 2, vil allerede af den grund ikke gælde for disse sager.

Det samme gælder notatpligten efter den ulovbestemte rets-

grundsætning herom, da den alene gælder i forhold til »traditio-

nelle« administrative sager, der har en vis indgribende og væ-

sentlig betydning for borgeren, og hvor der er særlig grund til at

stille krav om, at der tages notat om væsentlige sagsekspediti-

onsskridt […]. Tilbage står herefter blot, om det følger af prin-

cipperne om god forvaltningsskik, at der skal tages notat af væ-

sentlige sagsekspeditionsskridt eller lignende i sådanne gene-

relle (politiske) sager. Det kan i almindelighed ikke antages at

være tilfældet, da notatpligten efter god forvaltningsskik navn-

lig hviler på et synspunkt om, at der skal skabes et tillidsforhold

mellem borgeren og forvaltningen

– hvilket forhold typisk ikke

foreligger i politiske sager – og et sådant tillidsforhold skabes

bl.a. ved, at forvaltningen sikrer sig bevis og herved undgår tvivl

om, hvad der er foregået og sagt i en foreliggende sag. Det kan

dog ikke afvises, at hensynet til at sikre sig dokumentation for,

hvad der er foregået i en generel (politisk) sag, efter omstændig-

hederne i særlige tilfælde kan bevirke, at der bør tages et notat

herom efter principperne om god forvaltningsskik.”

Side 4/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 131: MFU spm. om notatpligt og om der blev taget notat af koordinationsudvalgsmøderne om aflivning af mink, til justitsministeren

Om pligten til at tage notat efter god forvaltningsskik anføres endvidere i

Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2. udgave,

2020), side 319 f., følgende:

”Ved siden af notatpligten efter § 13, stk. 1 og 2, samt anven-

delsesområdet for den ulovbestemte retsgrundsætning om notat-

pligt, følger det af god forvaltningsskik, at en myndighed bør

notere visse oplysninger ned. Dette skyldes hensynet til, at for-

valtningen sørger for, at der skabes et tillidsforhold mellem bor-

geren og forvaltningen, og et sådant tillidsforhold skabes bl.a.

ved, at forvaltningen sikrer sig bevis og herved undgår tvivl om,

hvad der er foregået og sagt i en foreliggende sag, jf. bl.a. be-

tænkning nr. 1510/2009, side 426 f.

[…]

Der synes dog – bl.a. i lyset af den lovfæstede notatpligt efter §

13 samt den ulovbestemte retsgrundsætning om notatpligt – at

være et begrænset rum for at »kræve« og forvente, at myndig-

hederne også tager notat efter principperne om god forvaltnings-

skik. De bevissikringshensyn mv., der begrunder § 13 samt den

ulovbestemte retsgrundsætning, synes tilstrækkeligt varetaget

med den nævnte regel og grundsætning.”

Der kan i øvrigt henvises til betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedslo-

ven, side 412ff., hvor pligten til at gøre notat efter en ulovbestemt forvalt-

ningsretlig grundsætning og efter god forvaltningsskik er nærmere beskre-

vet.

Side 5/5