Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2623068_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
12. september 2022
2022-0035-0308
2570300
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AO og AP fra Folketin-
gets Retsudvalg den 15. september 2022
Samrådsspørgsmål AO:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan nuværende eller tidligere em-
bedsmænd ansat i Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste
(PET) har medvirket til at lægge et hårdt pres på Københavns Politi i
forbindelse med officielle besøg fra Kina.”
Samrådsspørgsmål AP:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at der ikke
igen opstår en situation, hvor Udenrigsministeriets og PET’s ageren er
med til at skabe rammerne for, at Grundloven bliver brudt af Køben-
havns Politi i forbindelse med officielle besøg.”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
1
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1296: Spm. om talepapir fra åbent samråd om pres på Københavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra Kina, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
[Det er aftalt med Udenrigsministeriet, at justitsministe-
ren indleder samrådet. Herefter besvarer udenrigsmini-
steren de samrådsspørgsmål, der er stillet til ham.]
[Indledning]
Tak for ordet.
Jeg har aftalt med udenrigsministeren, at jeg lægger ud
med at sætte nogle ord på Tibetkommissionens beretning
med fokus på PET. Herefter vil udenrigsministeren sætte
nogle ord på den del af beretningen, der vedrører Uden-
rigsministeriets rolle.
Tibetkommissionen afgav sin beretning i slutningen af
marts i år.
Det er afgørende for vores demokratiske retsstat, at der
kan være tillid til, at myndighederne værner om borger-
nes rettigheder. Og derfor er det også helt uacceptabelt,
at nogle af de mest fundamentale rettigheder og værdier
i vores danske demokrati er blevet trådt under fode i for-
bindelse med flere officielle kinesiske besøg tilbage i ti-
den. Retten til at demonstrere fredeligt og ytre sig frit er
grundpiller i det danske demokrati. Det er rettigheder, vi
ikke må gå på kompromis med.
2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1296: Spm. om talepapir fra åbent samråd om pres på Københavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra Kina, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
2623068_0003.png
Samtidig vil jeg understrege, at meget er sket, siden den
første Tibetkommission offentliggjorde sin beretning til-
bage i december 2017. Og myndighederne på Justitsmi-
nisteriets område har taget kritikken alvorligt og iværksat
og implementeret en række initiativer med henblik på at
sikre, at noget tilsvarende ikke gentager sig.
[Overordnet om Tibetkommissionens to beretninger]
Først helt kort om Tibetkommissionens to beretninger:
Som I ved, blev den første beretning afgivet i december
2017. Efter at Tibetkommissionen blev gennedsat i juli
2018, afgav den sin anden beretning i slutningen af marts
i år.
I Tibetkommissionens første beretning konkluderede
kommissionen bl.a., at borgernes ret til ytrings- og for-
samlingsfrihed blev krænket under to officielle kinesiske
besøg. Det første var i 2012 og det andet i 2013.
Tibetkommissionen konkluderede også, at de klart ulov-
lige ordrer og handlinger, der blev foretaget af Køben-
havns Politi, skete på baggrund af en stemning, der havde
bredt sig fra Udenrigsministeriet via PET til Københavns
Politi.
3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1296: Spm. om talepapir fra åbent samråd om pres på Københavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra Kina, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
2623068_0004.png
Kommissionen lagde også til grund, at de svar og rede-
gørelser, der blev afgivet til Folketingets Retsudvalg, in-
deholdt en række oplysninger, der var urigtige, vildle-
dende eller ufyldestgørende, og at disse oplysninger var
baseret på udtalelser, der var indhentet i Københavns Po-
liti.
I den anden beretning udtaler kommissionen bl.a., at den
finder det kritisabelt, at PET – uden at præcisere, at bl.a.
grundloven skulle overholdes – kom med henstillinger til
Københavns Politi ved gentagne gange at viderebringe
de kinesiske ønsker om at undgå at blive konfronteret
med bl.a. anti-kinesiske demonstrationer.
For så vidt angår Københavns Politi finder kommissio-
nen bl.a., at der i Københavns Politi blev givet instruk-
tioner og foretaget handlinger i 2002, 2004, 2012 og
2013, der var klart ulovlige.
Kommissionen skriver, at dette skal ses i lyset af det pres,
som Udenrigsministeriet og PET lagde på Københavns
Politi ved videregivelsen af de kinesiske ønsker om at
søge at forhindre bl.a. anti-kinesiske demonstrationer.
Samtidig fremgår det, at det ikke ændrer ved, at Køben-
havns Politis handlinger var klart ulovlige, og at det ikke
fritager for ansvar.
4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1296: Spm. om talepapir fra åbent samråd om pres på Københavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra Kina, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
2623068_0005.png
Kommissionen finder endvidere, at der blandt de ledende
politimedarbejdere i Københavns Politi var en viden om
den udbredte forståelse hos politipersonalet af, at man
skulle søge at undgå bl.a. anti-kinesiske demonstrationer.
Det fremgår dog også af beretningen, at kommissionen
ikke har fundet sikre holdepunkter for at antage, at den
øverste ledelse over årene i Københavns Politi havde
kendskab til denne udbredte forståelse. Kommissionen
anfører dog samtidig, at det forekommer at have været et
organisatorisk problem, at den øverste ledelse ikke var
bekendt med det.
[Særligt om kommissionens kritik af PET]
I det første samrådsspørgsmål er der spurgt specifikt til,
hvordan PET har medvirket til at lægge et pres på Kø-
benhavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra
Kina.
Ifølge kommissionen lagde Udenrigsministeriet ved sin
videreformidling af de kinesiske ønsker over årene et be-
tydeligt pres på PET for, at det – så vidt muligt – blev
forhindret, at de kinesiske delegationer så eller hørte anti-
kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser.
Desuden fremgår det af beretningen, at det var kendt for
5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1296: Spm. om talepapir fra åbent samråd om pres på Københavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra Kina, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
2623068_0006.png
de implicerede, at de kinesiske ønsker ikke var begrundet
i sikkerhedshensyn.
Det fremgår også af beretningen, at PET fra undersøgel-
sesperiodens begyndelse [i 1995] og frem til og med be-
søget i 2013 videreformidlede de kinesiske ønsker til Kø-
benhavns Politi, som PET havde fået formidlet fra Uden-
rigsministeriet, gennem trusselsvurderinger, på stabsmø-
der i forbindelse med besøg og på andre møder, herunder
de såkaldte tirsdagsmøder.
Videregivelsen til Københavns Politi skete uden en præ-
cisering af, at PET ikke med videregivelsen tilsigtede, at
demonstranterne skulle holdes ude af syne. Og PET præ-
ciserede ikke, at bl.a. grundloven skulle overholdes.
Kommissionen finder denne videregivelse kritisabel. Og
det fremgår af beretningen, at kendskab til bl.a. PET’s
løbende videreformidling over årene af de kinesiske øn-
sker om at undgå bl.a. anti-kinesiske demonstrationer,
ville have ført til, at kommissionen havde suppleret sin
konklusion i den første beretning med at udtale kritik af
PET som myndighed.
Ifølge kommissionen er der dog ikke grund til at antage,
at ledelsen i PET var involveret i eller på anden måde var
6
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1296: Spm. om talepapir fra åbent samråd om pres på Københavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra Kina, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
bekendt med PET’s gentagne videregivelse af de kinesi-
ske ønsker.
Kommissionen finder i den forbindelse anledning til at
bemærke, at den organisatoriske opbygning i PET, som
bidrog til Københavns Politis retsstridige handlinger,
ikke forekommer hensigtsmæssig henset til den autoritet
og de vidtrækkende konsekvenser, som PET-medarbej-
dernes budskaber i trusselsvurderinger og ved briefinger
på stabsmøder har.
[Iværksatte tiltag]
Så er der også spurgt til, hvordan regeringen vil sikre, at
lignende situationer ikke opstår i fremtiden.
PET og politiet har siden 2017 iværksat og implemente-
ret en række initiativer med henblik på at sikre, at noget
tilsvarende ikke gentager sig.
Det har Tibetkommissionen i øvrigt også noteret sig.
Som det fremgår af beretningen, har PET oplyst, at de i
januar 2018 bl.a. har indført en ny metode for udarbej-
delse af sikkerhedsvurderinger og en ny visitations- og
godkendelsesprocedure heraf, herunder ledelsesmæssig
7
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1296: Spm. om talepapir fra åbent samråd om pres på Københavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra Kina, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
godkendelse af alle sikkerhedsvurderinger, og adskillelse
af situationsbeskrivelse og sikkerhedsvurdering.
Herudover har PET oplyst til Justitsministeriet, at tjene-
sten – ad flere omgange – har foretaget en ledelsesmæs-
sig opnormering af Center for Sikkerhedskoordination
for at sikre ledelsesmæssig godkendelse af sikkerheds-
vurderinger på rette niveau, og at der er gennemført en
række tiltag med fokus på god organisationskultur og de
værdier, der er fundamentet for borgernes tillid til poli-
tiets opgavevaretagelse, herunder også PET’s.
Tiltagene har efter PET’s opfattelse sikret, at både chefer
og medarbejdere kender og forstår Tibet-sagens alvor og
de afledte konsekvenser og er opmærksomme herpå i det
daglige arbejde.
For så vidt angår samspillet mellem PET og det øvrige
politi er PET blevet fast deltager i Rigspolitiets nationale
Planlederforum for at sikre en entydig forståelse af anbe-
falingerne i PET’s sikkerhedsvurderinger og de operatio-
nelle intentioner der ligger bag. Politiets Planenheder an-
vender PET’s sikkerhedsvurderinger ved udarbejdelse af
operationsbefalinger, der danner grundlag for politiets
operative styring af arrangementer og begivenheder.
8
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1296: Spm. om talepapir fra åbent samråd om pres på Københavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra Kina, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
Der er også etableret en kontaktpersonordning mellem
PET og alle politikredsenes planenheder, inkl. Færøerne
og Grønland. PET har siden 2018 desuden deltaget i
ugentlige møder med det Nationale Situations- og Ope-
rations Center [NSIOC] i Rigspolitiet, ligesom PET med
faste intervaller holder møder med alle landets politik-
redse.
PET har således siden Tibetkommissionens første beret-
ning styrket samarbejdet og koordinationen med politik-
redsene, indført en ny metode og procedure for udarbej-
delse af sikkerhedsvurderinger ved bl.a. at sikre ledelses-
mæssig godkendelse af alle sikkerhedsvurderinger på et
passende højt niveau, samt forstærket sit fokus på orga-
nisationskultur og adfærd.
PET har desuden understreget, at tjenesten også i fremti-
den vil fastholde sit stærke fokus på forankringen af læ-
ringspunkterne fra Tibetkommissionens beretninger.
[Afrunding]
Afslutningsvis vil jeg gentage, at myndighederne på Ju-
stitsministeriets område siden Tibetkommissionens før-
ste beretning i december 2017 har taget kritikken alvor-
ligt og iværksat og implementeret en række initiativer for
at undgå sådanne hændelser i fremtiden. Jeg kan i øvrigt
9
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1296: Spm. om talepapir fra åbent samråd om pres på Københavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra Kina, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
henvise til de redegørelser fra Rigsadvokaten, Rigspoli-
tiet og PET, der er oversendt til Udvalget for Forretnings-
ordenen den 21. august 2018 (UFO Alm. del bilag 69).
Og jeg forventer, at myndighederne, herunder PET og
det øvrige politi, også fortsat vil have løbende fokus på
at sikre borgernes fundamentale demokratiske rettighe-
der – og dermed også, at en sag som Tibet-sagen ikke
gentager sig.
Tak for ordet.
10