Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2630934_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
30. september 2022
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Benedikte Westergren
Hendel
Sagsnr.: 2022-0030-8000
Dok.:
2573968
Besvarelse af spørgsmål nr. 1282 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1282 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. september 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Mattias Tesfaye
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1282: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Voldssag udskudt så mange gange, at dommeren nåede at gå på pension: Så blev de nødt til at starte forfra, bragt på fyens.dk den 13. september 2022, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1282 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Voldssag udskudt så
mange gange, at dommeren nåede at gå på pension: Så blev de
nødt til at starte forfra”, bragt på fyens.dk den 13. september
2022, og vil ministeren på baggrund af oplysningerne i artiklen
redegøre for sagen, samt oplyse hvad ministeren vil gøre for at
sikre, at de omtalte problemer løses? Vil ministeren redegøre
for, om kriminelle udlændinge kan undgå eventuel udvisning,
fordi sagerne udsættes af forskellige grunde, bl.a. når indkaldte
personer udebliver?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en ud-
talelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Fyns Politi om en
udtalelse.
Fyns Politi har om den konkrete sag oplyst, at sagen vedrører
overtrædelse af straffelovens § 244 (vold). Der er under sagen
nedlagt påstand om udvisning. Sagen blev berammet første gang
den 8. januar 2020 ved Retten i Odense. Sagen er blevet ombe-
rammet fem gange grundet forhold, der ikke kan tilskrives den
tiltalte, som det også fremgår af den artikel, der henvises til i
spørgsmålet. Sagen er berammet til fortsat hovedforhandling
den 13. oktober 2022.
Sagen verserer således ved domstolene.
Rigsadvokaten kan generelt oplyse, at mulighederne for udvis-
ning kan bortfalde som følge af f.eks. flere udsættelser af rets-
møder. Det kan således medføre, at der på domsafsigelsestids-
punktet ikke længere er hjemmel til udvisning ved dom i udlæn-
dingeloven som følge af længden af den pågældendes lovlige
ophold i Danmark. Lang sagsbehandlingstid kan endvidere
medføre, at udvisning efter en konkret proportionalitetsvurde-
ring med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Rigsadvokaten kan endelig oplyse, at der i anklagemyndigheden
generelt er stort fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden i
straffesagerne, men at der kan være årsager til f.eks. udsættelse
af retsmøder, som anklagemyndigheden ikke har direkte indfly-
delse på.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1282: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Voldssag udskudt så mange gange, at dommeren nåede at gå på pension: Så blev de nødt til at starte forfra, bragt på fyens.dk den 13. september 2022, til justitsministeren
Som den daværende justitsminister også tilkendegav i forbindelse med
Justitsministeriets bidrag til Udlændinge- og Integrationsministeriets besva-
relse af 7. september 2021 af spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg, er det min klare forventning, at politiet og anklagemyn-
digheden i den løbende prioritering af straffesager inddrager varigheden af
en mistænkt eller sigtet persons lovlige ophold. Derfor er det også positivt,
at der som led i Rigsadvokatens udvisningspakke er blevet implementeret
ensartede retningslinjer i alle politikredse, som bl.a. indebærer, at det skal
fremgå tydeligt direkte af sagen, hvis der er tale om en potentiel udvisnings-
sag, ligesom der er implementeret digital understøttelse for politikredsene,
så det tydeligt fremgår af anklagemyndighedens digitale driftsstyringsreol,
at der er tale om en potentiel udvisningssag. Det betyder, at politikredsene
vil få adgang til information, som i højere grad gør det muligt at inddrage
oplysninger herom som led i den almindelige prioritering af straffesager.
Side 3/3