REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1279: Spm. om hvorvidt moderen til den terrordræbte dansker i Marokko i 2018 vil kunne søge erstatning efter de danske regler, som de er på nuværende tidspunkt, jf. ministerens seneste svar om erstatning til terrorofre, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

30. september 2022

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Benjamin Vynne Mu-

schinsky

Sagsnr.: 2022-0030-7995

Dok.:

2569070

Besvarelse af spørgsmål nr. 1279 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1279 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. september 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1279: Spm. om hvorvidt moderen til den terrordræbte dansker i Marokko i 2018 vil kunne søge erstatning efter de danske regler, som de er på nuværende tidspunkt, jf. ministerens seneste svar om erstatning til terrorofre, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1279 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvorvidt moderen til den terror-

dræbte dansker i Marokko i 2018 vil kunne søge erstatning efter

de danske regler, som de er på nuværende tidspunkt, jf. ministe-

rens seneste svar om erstatning til terrorofre?”

Svar:

Justitsministeriet kan om lov om erstatning fra staten til ofre for forbry-

delser (offererstatningsloven) oplyse, at den danske stat yder erstatning til

ofre for forbrydelser, såfremt betingelserne i loven er opfyldt.

Hvis skaden er forvoldt ved en handling begået uden for den danske stat,

yder staten kun erstatning i særlige tilfælde, og kun hvis skadelidte har dansk

indfødsret, hvis skadelidte har dansk bopæl, eller hvis skadelidte på ger-

ningstidspunktet gjorde tjeneste på en udsendt dansk udenrigsrepræsenta-

tion, jf. offererstatningslovens § 1, stk. 3. Bestemmelsen er udtryk for, at der

kan ydes erstatning efter en billighedsvurdering, og er således forbeholdt

tilfælde, hvor konkrete grunde taler for, at det vil være rimeligt at yde er-

statning.

Det fremgår af side 32 i betænkning nr. 751/1975 om erstatning fra staten

til ofre for forbrydelser, som offererstatningsloven er baseret på, at bestem-

melsen vil kunne anvendes på skadelidte, der i udlandet er ofre for terror-

handlinger.

Hvis skadelidte afgår ved døden, ydes der erstatning mv. efter erstatnings-

ansvarslovens §§ 12-14 a og § 26 a, jf. offererstatningslovens § 2. Hvis den

skadegørende handling er begået uden for den danske stat, er erstatning mv.

til afdødes efterladte som nævnt ovenfor dog betinget af, at konkrete grunde

taler for, at det vil være rimeligt at yde erstatning.

Det følger af de nævnte bestemmelser i erstatningsansvarsloven, at staten

blandt andet kan yde erstatning for rimelige begravelsesudgifter samt efter-

ladtegodtgørelse til en forælder til en person, der er afgået ved døden på

grund af en forbrydelse.

Side 2/4

Det er altså muligt at få tilkendt erstatning og/eller godtgørelse som pårø-

rende til en dansk borger, der omkommer ved f.eks. et terrorangreb i udlan-

det. Der er imidlertid ikke et retskrav på erstatning, og afgørelsen af, om der

kan tilkendes erstatning i den konkrete situation, afhænger blandt andet af,

om konkrete grunde taler for, at det vil være rimeligt.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”Erstatningsnævnet

bekræfter, at det efter de nugældende regler

er muligt at søge om erstatning og/eller godtgørelse i anledning

af en terrorhandling begået i udlandet.

Erstatningsnævnet henviser i den anledning til nævnets årsbe-

retning for 2019, afsnit 7.2.5 om straffelovsovertrædelser begået

i udlandet, hvor følgende referat fremgår på side 17:

”Ansøgerne

søgte om efterladtegodtgørelse som følge af,

at deres fælles datter under en vandretur i Marokko blev

dræbt af marokkanske terrorister. Nævnet fandt, at drabet

var udtryk for en terrorhandling, og at sagen undtagelses-

vist kunne behandles efter offererstatningslovens § 1, stk.

3, selv om drabet havde fundet sted i udlandet. Nævnet

lagde herved vægt på bemærkningerne i betænkning

751/1975 om, at bestemmelsen kan anvendes i sager, hvor

skadelidte i udlandet er offer for (andre) terrorhandlinger

(end flykapringer). Nævnet lagde ved afgørelsen særlig

vægt på forbrydelsens meget voldsomme karakter samt

eksponeringen af drabet i pressen og på internettet og på,

at ansøgerne som følge heraf havde været udsat for en så-

dan krænkelse og følelsesmæssig belastning, at der var

grundlag for at tilkende dem efterladtegodtgørelse, uanset

at deres datter ikke var mindreårig og på tidspunktet for

drabet var flyttet hjemmefra.”

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at på tidspunktet for Erstatnings-

nævnets afgørelse nævnt ovenfor var der som udgangspunkt ikke grundlag

for at tilkende efterladtegodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a til

forældre til voksne, udeboende børn. Ved lov nr. 290 af 27. februar 2021

(om styrket indsats mod farlig kørsel m.v.), som trådte i kraft den 1. marts

2021, blev der gennemført en ændring af erstatningsansvarslovens § 26 a.

Ændringen indebar, at personkredsen, der som udgangspunkt er berettiget

til godtgørelse efter bestemmelsen, blev udvidet til også at omfatte sambo-

ende søskende, voksne, udeboende børn og forældre til voksne, udeboende

børn. Lovændringen indebar, at denne personkreds som udgangspunkt har

Side 3/4

ret til efterladtegodtgørelse, uden at der skal foretages en nærmere vurdering

af de konkrete følelsesmæssige relationer mellem de pågældende efterladte

og afdøde.

Alle borgere, som måtte blive ramt af den tragedie at miste sit barn i et

terrorangreb, skal selvfølgelig modtage den hjælp og støtte fra myndighe-

derne, som er nødvendig for, at de på bedst mulig vis kan komme videre i

livet.

Som opfølgning på beslutningsforslag nr. 167 om retskrav på erstatning til

ofre for en terrorhandling begået i udlandet har Justitsministeriet derfor også

iværksat et arbejde med at ændre offererstatningsloven med henblik på at

indføre et retskrav på erstatning i sager, hvor skadelidte har været offer for

en terrorhandling i udlandet.

Side 4/4