Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2626202_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. september 2022
Formueretskontoret
Lars Møller Haase
2022-0030-7982
2559435
Besvarelse af spørgsmål nr. 1268 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1268 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. september 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Mattias Tesfaye
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1268: Spm. om der er repræsentanter fra styret i Eritrea, der foretager ulovlige pengeindsamlinger i Danmark, og har der været sager med forfølgelse af flygtninge her i landet, til justitsministeren
2626202_0002.png
Spørgsmål nr. 1268 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er
ministeren bekendt med, om der er repræsentanter fra styret
i Eritrea, der foretager ulovlige pengeindsamlinger i Danmark,
og har der været sager med forfølgelse af flygtninge her i lan-
det?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålets første del ved-
rørende ulovlige pengeindsamlinger i Danmark, der foretages af repræsen-
tanter fra styret i Eritrea, indhentet en udtalelse fra Indsamlingsnævnet, der
har oplyst følgende:
”Indsamlingsnævnet
fører tilsyn med, at indsamlinger foretages
i overensstemmelse med indsamlingsloven, jf. indsamlingslo-
vens § 10, stk. 1.
Hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om et strafbart forhold,
skal nævnet anmelde forholdet til politiet, jf. indsamlingslovens
§ 10, stk. 3.
Indsamlingsnævnets sagsbehandlingssystem giver ikke mulig-
hed for at søge på repræsentanter fra styret i Eritrea, medmindre
der er oplysninger om de pågældende repræsentanters navne.
Indsamlingsnævnet har foretaget en søgning i nævnets sagsbe-
handlingssystem ved anvendelse af søgeordet ”Eritrea”, men har
ikke fundet indsamlinger i Danmark, der ses at være foretaget af
personer, som angiver at være repræsentanter fra styret i Eritrea.
Der henvises til Indsamlingsnævnets liste over godkendte ind-
samlinger. Listen kan findes på nævnets hjemmeside
www.ind-
samlingsnaevnet.dk.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1.
Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at Justitsministe-
riet har præciseret sin høring således, at det ønskes oplyst, hvor-
vidt der har været sager, hvor eritreiske statsborgere har foreta-
get ulovlige pengeindsamlinger i Danmark, og sager, hvor eri-
treiske statsborgere har været udsat for afpresning, røveri, trus-
ler, ulovlig tvang, vold efter straffelovens bestemmelser.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1268: Spm. om der er repræsentanter fra styret i Eritrea, der foretager ulovlige pengeindsamlinger i Danmark, og har der været sager med forfølgelse af flygtninge her i landet, til justitsministeren
2.
Rigspolitiet kan oplyse, at der ikke har været rejst sigtelser
mod statsborgere fra Eritrea for overtrædelse af lov om indsam-
ling m.v. i perioden fra 2007 og frem til den 6. september 2022.
3.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet om forfølgelse af eri-
treiske statsborgere har Rigspolitiet indhentet udtalelser fra lan-
dets politikredse om, hvorvidt der kan spores en generel ten-
dens, hvor statsborgere fra Eritrea udsættes for forfølgelse i
form af afpresning, røveri, trusler, ulovlig tvang eller vold.
Rigspolitiet kan oplyse, at der i perioden fra den 1. januar 2017
til og med den 8. september 2022 på landsplan er registreret 261
anmeldelser om afpresning, røveri, trusler, ulovlig tvang og vold
begået mod en eritreisk statsborger. Det vil kræve en manual
gennemgang af alle sagerne for at udtale sig om, hvorvidt den
strafbare handling i de enkelte sager var begrundet i forurettedes
nationalitet. Rigspolitiet har ikke fundet anledning til at foretage
en sådan gennemgang.
De enkelte politikredse har på baggrund af antallet af sager og
deres generelle viden og erfaring oplyst, at der ikke kan spores
en generel tendens, hvor eritreiske statsborgere udsættes for for-
følgelse i form af afpresning, røveri, trusler, ulovlig tvang eller
vold.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at politikredsen ved en
konkret episode den 2. september 2022 oplevede, at der opstod
uroligheder i forbindelse med afholdelsen af en fest/festival i et
forsamlingshus i København, hvor politiet måtte tilkaldes. I den
forbindelse blev der foretaget et større antal frihedsberøvelser.
Det er Københavns Politis opfattelse, at baggrunden for sam-
menstødet skyldes et internt modsætningsforhold i det eritreiske
miljø mellem flere grupperinger, som er henholdsvis for og
imod regeringen i hjemlandet Eritrea.
4.
Det bemærkes, at opgørelsen af antallet af anmeldelser er ba-
seret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgø-
relsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er
et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt
statistiksystem. Opgørelsen er endvidere baseret på dynamiske
data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil
der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket
af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme ef-
terregistreringer.
For så vidt angår forurettedes nationalitet skal det bemærkes, at
opgørelsen omfatter oplysninger om pågældendes nationalitet,
som dette er registreret i POLSAS. Nationaliteten registreres ud
fra de personoplysninger, vedkommende har ved registrering i
POLSAS. Er personen kendt i CPR-registret, anvendes
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1268: Spm. om der er repræsentanter fra styret i Eritrea, der foretager ulovlige pengeindsamlinger i Danmark, og har der været sager med forfølgelse af flygtninge her i landet, til justitsministeren
nationaliteten herfra, ellers anvendes f.eks. statsborgerskabet i
et pas. Foreligger der ikke legitimation, anvendes den nationali-
tet, som pågældende selv oplyser. Opgørelsen vedrørende nati-
onalitet er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Registrerin-
gen af personers nationalitet kan ændre sig over tid, idet det kun
er seneste registrering af nationalitet i POLSAS, der vises. POL-
SAS indeholder som udgangspunkt ikke oplysninger om en per-
sons eventuelle tidligere nationalitet.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålets anden del ved-
rørende sager om forfølgelse af eritreiske flygtninge i Danmark endeligt ind-
hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der til brug
for besvarelsen af spørgsmålet har indhentet bidrag fra Udlændingestyrel-
sen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen
kan til brug for bidrag til besvarelsen af
spørgsmålet oplyse, at det ikke er muligt at fremfinde statistik
på antallet af asylansøgere fra Eritrea, der, som del af deres asyl-
motiv i forbindelse med behandlingen af deres asylsag, oplyser
at være forfulgt her i landet af repræsentanter fra styret i Eritrea.
Udlændingestyrelsen kan dertil oplyse, at det ikke er styrelsens
erfaring, at dette er blevet nævnt af asylansøgere fra Eritrea i
forbindelse med behandlingen af deres ansøgninger om asyl i
Danmark.”
Side 4/4