REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 28/10-21 om Politiets Efterretningstjenestes overtrædelse af lovkrav om slettefrister, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2021

Sikkerhedskontor I

Ida Elise Tommerup

2021-0035-0244

2122918

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål D fra Folketingets Rets-

udvalg

Samrådsspørgsmål D:

Vil ministeren på baggrund af artiklen: ”PET bryder ”systematisk” lov-

krav”, Politiken, den 2. september 2021, redegøre for, hvad regeringen ag-

ter at gøre for at sikre sig, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) i fremti-

den opererer inden for lovgivningens rammer? Ministeren bedes endvidere

redegøre for, hvordan ministeren forestiller sig, at man kan give Tilsynet

med Efterretningstjenesterne (TET) de bedste betingelser og redskaber til

at udføre tilsynet tilfredsstillende? Og finder ministeren, at det skal have

konsekvenser for Politiets Efterretningstjeneste, når PET ikke følger den

lovgivning, Folketinget vedtager?

Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2020-21, jf.

REU alm. del - samrådsspm. BI.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Side 1/16

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 28/10-21 om Politiets Efterretningstjenestes overtrædelse af lovkrav om slettefrister, jf. REU alm. del - samrådsspm. D, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålet.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er sat i verden for at

stå vagt om det danske demokrati og imødegå trusler

mod vores frihed og sikkerhed. Det gør PET rigtig godt.

Jeg har helt generelt tillid til PET. Til deres måde at ope-

rere på, deres efterforskning og deres operationsparat-

hed.

Og sådan skal det selvfølgelig også være. PET er Dan-

marks mur mod trusler. Den mur må ikke slå sprækker.

For at vi som samfund og som politikere kan have tillid

til PET skal der selvfølgelig være effektiv kontrol med

tjenesten. For vi

skal

kunne have tillid til, at PET agerer

inden for deres beføjelser, og at PET til enhver tid over-

holder den lovgivning, der besluttes af Folketinget.

Derfor tager jeg det også alvorligt, når Tilsynet med Ef-

terretningstjenesterne udtaler kritik af PET. PET har til

formål at være demokratiets, sikkerhedens og frihedens

vogter. Derfor er det også problematisk, når vi kan se, at

Side 2/16

PET i en række tilfælde ikke har været i stand til at leve

op til lovgivningens krav om slettefrister.

Jeg vil om lidt redegøre for, hvad jeg agter at gøre for at

sikre, at PET i fremtiden får strammet op på det.

Men først vil jeg vende mig mod spørgsmålet om, hvor-

dan vi sikrer, at vi har de bedste betingelser for at føre

tilsyn med en samfundsvigtig institution som netop PET.

[Tilsynet med PET]

Vi har i Danmark et uafhængigt tilsyn med efterretnings-

tjenesterne, som udfører et vigtigt og grundigt kontrolar-

bejde.

Tilsynet har værnet om PET-lovens regler, lige siden til-

synet blev etableret, og er bl.a. med til at sikre, at person-

oplysninger behandles på en forsvarlig måde.

Tilsynet spiller på den måde en vigtig rolle i vores demo-

kratiske samfund. Det sikrer, at der bliver ført ordentligt

og grundigt tilsyn med Danmarks efterretningstjenester,

og at vi derfor kan have tillid til, at deres arbejde udføres

inden for lovens rammer.

Side 3/16

[Slettefrister]

Noget af det, som tilsynet kontrollerer, er, om PET sletter

oplysninger på den rigtige måde inden for slettefristen.

PET opererer med to forskellige slettefrister for så vidt

angår sager i PET’s journalsystemer:

1. Oplysninger om fysiske og juridiske personer, som

er tilvejebragt som led i en efterforskning, skal slet-

tes senest 15 år efter, at der er kommet nye oplys-

ninger i sagen.

2. Herudover skal sager slettes senest 10 år efter, sa-

gen er oprettet, i det omfang sagerne ikke indehol-

der oplysninger om fysiske og juridiske personer,

der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller ef-

terforskninger rettet mod sådanne personer.

PET kan føre såkaldte ”særlige databaser” i tilknytning

til tjenestens operative og administrative opgaver. For

oplysninger, som PET behandler i disse særlige databa-

ser, er der en særskilt slettefrist på 5 år fra det tidspunkt,

Side 4/16

hvor den enkelte person eller oplysning er indført i data-

basen. Efter underretning af tilsynet kan der undtagelses-

vist fastsættes en længere frist, dog maksimalt 15 år.

Den konkrete kritik i artiklen i Politiken, der er henvist

til i samrådsspørgsmålet, tager udgangspunkt i kontroller

af PET’s sager fra 2018 og 2019. PET kritiseres for i en

række tilfælde ikke at have taget rettidigt stilling til

spørgsmålet om sletning.

Også i Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegø-

relse for 2020 vedrørende PET, som blev offentliggjort

den 16. september i år, fremgår det, at PET i 2020 har

haft udfordringer med at overholde slettefristerne.

I Politikens artikel af 2. september 2021 kritiseres PET

også for systematisk at overskride fristerne for, hvornår

oplysninger skal slettes i PET’s databaser og journalsy-

stemer.

[Journalsager]

Hvis vi starter med at se på sagerne i journalsystemerne,

har PET oplyst mig følgende (og nu citerer jeg):

Side 5/16

”Overholdelse af slettefrister i tjenestens journalsyste-

mer er en problemstilling, som tjenesten har kæmpet med

i flere år, og kritikken er derfor berettiget.

Det fremgår af Tilsynet for Efterretningstjenesternes års-

redegørelse for 2020 vedrørende PET, at PET i 16 pct.

af journalsagerne ikke havde taget stilling til sletning el-

ler forlængelse af slettefristen.

PET har i 2020 gennemført omfattende ændringer i slet-

teprocedurerne og tilført nye ressourcer til området. Den

seneste kontrol i 2021 vedrørende revision af journalsa-

ger viser, at de nye tiltag har virket.

Tilsynets kontrol i 2021 af revision af journalsager viser

således, at denne procentsats nu er nedbragt fra 16 pro-

cent til omkring 2 procent. Dertil kan tilføjes, at de om-

kring 2 procent vedrører sager, som tjenesten har taget

stilling til i forbindelse med revisionsprocessen, men

hvor slettefristen fremgår forkert som følge af en manuel

tastefejl.”

Citat slut.

Endvidere skriver PET (og nu citerer jeg igen):

Side 6/16

”PET omgår ikke bevidst reglerne. Men det har vist sig

at være vanskeligt for PET at opbygge et system, som ef-

fektivt sikrer, at PET får slettet de rigtige oplysninger på

det rigtige tidspunkt i PET’s systemer. Korrekt sletning

forudsætter gennemgang af store datamængder og en

række manuelle processer.

PET har undervurderet, hvor vanskelig og ressource-

krævende en opgave, det har været at få sletteproces-

serne til at virke efter hensigten. Med de store mængder

oplysninger, som PET dagligt behandler, vil det dog

næppe helt kunne undgås, at der sker fejl. Men PET ar-

bejder målrettet på at få fejlprocenten endnu længere

ned.

Og PET står på baggrund af de omfattende ændringer i

2020 et helt andet sted i dag.”

Citat slut.

Vi skal kunne have tillid til vores efterretningstjenester.

Vi skal kunne stole på, at de agerer inden for deres befø-

jelser og følger op på den kritik, som det uafhængige til-

syn måtte komme med.

Side 7/16

Jeg synes – ligesom PET selv – at kritikken i den her sag

er berettiget, og jeg er tilfreds med de tiltag, som PET har

taget, og som ser ud til at virke.

[PET’s særlige databaser]

Nu vil jeg vender mig mod PET’s såkaldte særlige data-

baser.

Denne del af min tale bliver måske en smule teknisk og

endnu mere ”juratung”, så jeg håber, at udvalget vil bære

over med mig.

Kritikken handler i virkeligheden om, at PET i visse da-

tabaser har fastsat slettefrister, der ikke regnes fra hvor-

når oplysningen er indført i databasen, men ud fra et an-

det ”fikspunkt”.

Det har PET gjort ud fra en fortolkning af PET-bekendt-

gørelsens § 2 om muligheden for at fravige udgangs-

punktet om fastsættelse af slettefrister på indtil 5 år.

PET-bekendtgørelsen er formuleret således, at der i

PET’s databaser skal fastsættes en slettefrist på indtil 5

år, fra en person eller en oplysning

indføres

i databasen

Side 8/16

– altså fra den dag, hvor personen eller oplysningen gem-

mes i databasen.

Efter bekendtgørelsen vil PET dog – efter underretning

af tilsynet – undtagelsesvist kunne fastsætte en længere

frist, dog maksimalt 15 år.

PET har på denne baggrund fortolket PET-bekendtgørel-

sen således, at der i visse tilfælde har kunnet fastsættes

slettefrister, som regnes fra et andet tidspunkt end indfø-

relsestidspunktet.

PET har således en række databaser, hvor det ikke er hen-

sigtsmæssigt, at slettefristen beregnes fra indførelsestids-

punktet. Som eksempel kan nævnes databasen, der inde-

holder informationer om personer, som er under vidne-

beskyttelse.

Det er helt centralt for PET’s arbejde med at passe på

personer under vidnebeskyttelse, at tjenesten er i stand til

at danne sig et samlet overblik over samtlige hændelser,

beslutninger og aftaler i hvert enkelt vidnebeskyttelses-

forløb. Og oplysninger i denne database må derfor – af

hensyn til den beskyttede person – ikke slettes, før vidnet

Side 9/16

enten afgår ved døden, eller vidnebeskyttelsesprogram-

met ophører.

I forhold til vidnebeskyttelsesdatabasen giver det derfor

ikke mening at fastsætte en slettefrist på indtil 5 år fra

indførelsen

af den enkelte oplysning i databasen – altså

fra tidspunktet, hvor oplysningen gemmes i databasen.

For oplysningens vigtighed relaterer sig ikke til indførel-

sestidspunktet – men er relevant, så længe personen lever

og er i PET’s vidnebeskyttelsesprogram.

Derfor kan man overveje det hensigtsmæssige i, at PET

skal bruge ressourcer på manuelt at gennemgå en stor

mængde oplysninger i denne type særlige databaser for

at sikre, at slettefristerne for hver enkelt oplysning er

overholdt og konstant orientere tilsynet om, at slettefri-

sterne forlænges, når PET på forhånd ved, at oplysnin-

gerne ikke kan slettes, men sandsynligvis vil være rele-

vante i 30, 40 – måske 50 år.

Det er simpelthen spild af ressourcer.

Problemstillingen vedrørende fastsættelse af slettefrister

er udtryk for et generelt dilemma, nemlig balancen mel-

Side 10/16

lem

på den ene side,

at PET ikke i unødigt omfang opbe-

varer oplysninger, som ikke længere er nødvendige for

varetagelsen af PET’s opgaver, og

på den anden side,

PET ikke skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer

på at fremfinde, kontrollere og forlænge slettefrister for

oplysninger, som det på forhånd er åbenbart ikke skal

slettes.

Eller sagt med andre ord:

PET’s operative ressourcer bør

først og fremmest anvendes til PET’s kerneopgaver, som

er at forebygge og bekæmpe terrorisme, ekstremisme og

spionage.

Nu nævner jeg vidnebeskyttelsesdatabasen som et ek-

sempel i dag, men PET har også andre databaser, hvor

samme problemstilling gør sig gældende.

Kritikken vedrørende PET’s fastsættelse af slettefrister

vedrørende de særlige databaser bunder således i, at til-

synet og PET har haft en forskellig fortolkning af PET-

bekendtgørelsens sletteregler. PET har på den baggrund

– og efter anmodning fra tilsynet – forelagt spørgsmålet

for Justitsministeriet.

Side 11/16

Eksemplet med vidnebeskyttelsesdatabasen understreger

behovet for en mere fleksibel fastsættelse af beregnings-

tidspunktet for sletning i visse tilfælde.

Derfor lægger vi op til at præcisere PET-bekendtgørel-

sen, så reglerne om sletning udtrykkeligt tager hensyn til

databaser af denne karakter. Det vil sige, at vi lægger op

til, at slettefristen skal regnes fra et andet tidspunkt end

indførelsestidspunktet, hvis særlige behov tilsiger det.

Jeg vil derfor inden for meget kort tid sende et udkast til

en ændring af PET-bekendtgørelsen på dette punkt i hø-

ring hos Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Betyder det så, at oplysninger i databaserne slet ikke skal

have en slettefrist? Nej, det gør det naturligvis ikke.

Men det giver rigtig god mening, at netop slettefristen for

oplysninger i disse særlige databaser kan fastsættes ud

fra et andet parameter end fra det tidspunkt, hvor oplys-

ningen indføres i databasen.

Med præciseringen af PET-bekendtgørelsen skal PET

stadig i hvert enkelt tilfælde – når særlige behov tilsiger

Side 12/16

det og efter underretning af tilsynet – fastsætte en konkret

slettefrist, som tilsynet kan føre tilsyn med.

Det er min klare forventning, at vi med præciseringen af

PET-bekendtgørelsen sikrer, at PET vil være i stand til at

overholde slettefristerne i PET’s særlige databaser.

Som jeg tidligere har oplyst over for Folketinget [besva-

relse af 20. oktober 2020 af spørgsmål nr. 132 FOU

(Alm. del)] vil evalueringen af PET-loven ikke blive af-

sluttet i tide til, at eventuelle lovforslag vil kunne frem-

sættes i folketingssamlingen 2020-21.

Evalueringen af PET-loven vil blive afsluttet hurtigst

muligt efter, at FE-kommissionen har afsluttet sin under-

søgelse. I forbindelse med evalueringen vil der blive set

bredt på rammerne for PET’s arbejde. Det vil her være

afgørende, at det på den ene side sikres, at personoplys-

ninger om os alle ikke bare frit kan lagres i PET’s regi-

stre, men også – på den anden side – at det sikres, at PET

ikke er underlagt urimeligt rigide sletteregler, som PET

skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at leve

op til – ressourcer, som i stedet ville kunne bruges på at

sikre danskernes sikkerhed.

Side 13/16

Jeg ser frem til drøftelserne i den forbindelse.

[Afslutning]

Lad mig til sidst opsummere:

Vi skal selvfølgelig kunne have tillid til, at vores efter-

retningstjenester agerer inden for de rammer og den lov-

givning, der er fastsat for dem. Det siger sig selv.

Derfor er tilsynets kritik af PET også noget jeg tager al-

vorligt. Og det er en berettiget kritik, særligt når det

handler om den manglende overholdelse af slettefrister.

Det har simpelthen ikke været godt nok, og det erkender

PET også.

Heldigvis har PET nu gennemført en række tiltag, som

ser ud til at virke. Det er rigtig positivt.

Spørgsmålet om fastsættelsen af slettefrister handler om

noget lidt andet.

Vi præciserer nu reglerne i PET-bekendtgørelsen. Ikke

så slettefristerne fjernes, men så de fastsættes på en

Side 14/16

måde, som hænger bedre sammen med den operative vir-

kelighed, som PET arbejder i. Og til gavn for PET’s mu-

ligheder for at passe på Danmark og danskerne.

Dermed får vi på den helt korte bane taget hånd om den

problemstilling, som tilsynet har peget på.

Når alt dette er sagt, vil jeg gerne til sidst pointere over

for udvalget, at tilsynet i den seneste årsredegørelse for

2020 har anført, at tilsynet generelt har et godt samar-

bejde med PET, og at PET generelt overholder lovgiv-

ningens bestemmelser om tilvejebringelse og behandling

af oplysninger.

Jeg vil derfor gerne mane til besindighed i forhold til den

artikel i Politiken, som der er henvist til i samrådsspørgs-

målet. Jeg kan ganske enkelt ikke genkende det billede,

der tegnes i artiklen, hvor det nærmest antydes, at PET

skulle beholde eller slette oplysninger, som det passer

dem, og opbygge store arkiver af oplysninger om os alle.

Som jeg har forsøgt at illustrere her i dag, så er det ikke

så enkelt som at trykke på ”sletteknappen”, når en oplys-

ning i PET’s journal- eller databasesystem skal slettes.

Konkret sletning forudsætter, at tusindvis af oplysninger

Side 15/16

gennemgås, og at en lang række manuelle processer

iværksættes. Disse processer er vigtige for at sikre, at

PET sletter de rigtige oplysninger – og beholder de op-

lysninger, som stadig er nødvendige for tjenestens opga-

ver.

Jeg kan derfor ikke love, at fejlprocenten kommer ned på

0. For sandheden er, at det gør den formentlig aldrig.

Dertil er sletteprocesserne simpelthen for komplicerede

og for meget bundet op på manuelle processer, hvor der

kan ske menneskelige fejl.

Men det er samtidig min klare forventning, at PET også

fremadrettet vil arbejde på at blive endnu bedre til at

slette oplysninger rettidigt, og at ledelsen i PET har fokus

på det og følger op.

Tak for ordet.

Side 16/16