REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1259: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 30. august 2022 om mere konkurrence i advokatbranchen, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Dato:

Kontor:

20. august 2022

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Sofie Dahl-Larsen

Sagsnr.: 2021-0035-0266

Dok.:

2200713

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål I og samrådsspørgsmål T

fra Folketingets Retsudvalg den 30. august 2022

Spørgsmål I

Vil ministeren redegøre nærmere for, i hvilket omfang ministe-

ren forventer væsentlig billigere advokatydelser ved de af mini-

steren i skrivelse af 29. oktober 2021 oversendte forslag til mere

konkurrence i advokatbranchen, jf. REU alm. del

–

bilag 35.

Redegørelsen bedes primært fokusere på forbrugernes sædvan-

lige behov for advokatydelser.

Spørgsmål T

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig

til kritikken om, at borgernes retssikkerhed er truet i sager mod

det offentlige, herunder redegøre for om regeringen er indstillet

på snarest at forbedre retsstillingen for borgerne bl.a. ved at

sikre bedre muligheder for retshjælp og fri proces i sager mod

det offentlige? Der henvises bl.a. til artiklen ’En kamp mod det

offentlige kan nærmest ”ruinere” borgeren, siger ekspert”, Jyl-

lands-Posten, den 11. november 2021.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Preben Bank Henriksen (V).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1259: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 30. august 2022 om mere konkurrence i advokatbranchen, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet. Og tak for spørgsmålene, som jeg vil be-

svare enkeltvist.

[Samrådsspørgsmål I

–

konkurrencen i advokatbran-

chen]

Jeg vil starte med at besvare spørgsmålet om konkurren-

cen i advokatbranchen. Det kræver, at jeg først siger et

par ord om den analyse fra Konkurrencerådet, som dan-

ner grundlag for det brev, der henvises til i spørgsmålet.

[”Rammesætning”]

Konkurrencerådet offentliggjorde den 14. januar 2021 en

analyse af konkurrencen i advokatbranchen. Analysen ta-

ger alene

sigte på ”advokatbranchen” og ikke på det sam-

lede marked for juridisk rådgivning, som omfatter meget

andet og mere end advokater.

Analysen indeholder i alt 16 anbefalinger til, hvordan re-

guleringen af advokatområdet kan ændres ud fra et rent

konkurrencemæssigt perspektiv.

Overordnet er det værd at hæfte sig ved, at knap 70 pct.

af omsætningen i advokatbranchen ifølge Konkurrence-

rådet stammer fra rådgivning af erhvervskunder.

Samtidig er overskuddet

–

ifølge analysen

–

markant

størst i de store advokatfirmaer, som overvejende sælger

deres ydelser til erhvervskunder og i nogen grad til det

offentlige.

Lidt populært sagt er det altså ikke den almindelige for-

bruger, men navnlig erhvervslivet

–

og i et vist omfang

det offentlige

–

der danner det økonomiske fundament

under de største danske advokatfirmaer.

Samtidig viser analysen, at det kun er en forholdsvis lav

andel af advokatydelserne, som udbydes til almindelige

privatkunder. Det kan f.eks. være rådgivning om skils-

misse, ægteskab, arv, inkasso, køb og salg af fast ejen-

dom eller strafferetlige spørgsmål.

På den del af markedet, hvor privatkunderne befinder sig,

er der

i forvejen mange advokatfirmaer ”om buddet” og

derfor stor konkurrence.

Alt det her betyder altså, at de konkurrencemæssige bar-

rierer er størst på områder, der ligger langt væk fra den

almindelige forbruger.

Det er min forventning, at de fire anbefalinger fra Kon-

kurrencerådets analyse, som Justitsministeriet har valgt

at gå videre med, vil gavne den almindelige forbruger i

mødet med landets advokater. De anbefalinger vender

jeg tilbage til om lidt.

Først vil jeg kort runde det retssikkerhedshensyn, som

ligger bag de regler, der gælder for advokater i dag. Et

hensyn, som efter min opfattelse også skal iagttages.

[Retssikkerhedshensynet tillægges for ringe vægt i

Konkurrencerådets analyse]

Som min forgænger er inde på i sit brev til Retsudvalget

af 29. oktober sidste år [2021] om håndteringen af Kon-

kurrencerådets anbefalinger, ville en én til én gennemfø-

relse af anbefalingerne efter Justitsministeriets opfattelse

være forbundet med en række retssikkerhedsmæssige be-

tænkeligheder. Det skyldes, at analysen generelt set til-

lægger hensynet til retssikkerheden en for beskeden vægt

over for hensynet til konkurrencen.

Lad mig

–

for eksemplets skyld

–

fremhæve idéen fra

analysen om, at advokater skal kunne yde rådgivning fra

andre virksomheder end advokatvirksomheder:

Når jeg går til en bankrådgiver for at låne penge til et hus,

ved jeg godt, at den lånerådgivning, jeg får, ikke er uaf-

hængig. At rådgiveren

ikke er ”min”, men

først og frem-

mest er sat i verden for at varetage bankens interesser.

Når jeg går til en advokat og får rådgivning om en hus-

handel, forventer jeg derimod, at advokaten helt og hol-

dent er på min side. Den forventning kan jeg have, netop

fordi jeg har valgt en advokat.

Lad os nu forestille os, at min advokat er ansat i en bank

og dermed

–

populært sagt

–

kan have både advokatka-

sketten og bankkasketten på. Kan jeg da stole på, at råd-

givningen fra min advokat om hushandlen ikke er påvir-

ket af bankens interesser?

Nej, det kan jeg ikke. Og på den måde vil det helt centrale

kendetegn ved en advokat være kompromitteret: Uaf-

hængigheden.

[Valget af de fire forbrugerrettede anbefalinger og

status på arbejdet]

For mig har det stor betydning, at den almindelige dan-

sker har adgang til et trygt møde med retsvæsnet, herun-

der landets advokater. Samtidig er en høj tillid til retssy-

stemet en nødvendig forudsætning for et velfungerende

retssamfund.

Derfor er de fire anbefalinger, vi har valgt at gå videre

med, valgt ud fra et ”forbruger-perspektiv”.

Kort sagt skal to af anbefalingerne sikre en højere grad

af transparens om bl.a. advokatens pris, når en forbruger

indgår en aftale med en advokat.

De to andre anbefalinger skal øge konkurrencen, når der

udpeges kuratorer til konkursboer uden aktiver, og når et

dødsbo udleveres til en autoriseret bobestyrer.

Justitsministeriet er i samarbejde med Erhvervsministe-

riet, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet og Danske

Advokater ved at se på, hvordan de udvalgte anbefalinger

kan implementeres. Jeg har bedt om, at mine embeds-

mænd i forbindelse med arbejdsgruppen sikrer sig, at ar-

bejdsgruppen også overvejer, om der er andre tiltag, der

vil kunne gavne den almindelige forbruger i mødet med

landets advokater, og som derfor bør indgå i opfølgnin-

gen på rapporten.

Det er vigtigt, at implementeringen tager højde for den

praktiske virkelighed, så anbefalingerne kan komme ud

at leve. Derfor skal der arbejdes tæt sammen med alle

aktører på området.

Jeg kan ikke love, at anbefalingerne vil medføre

”væsent-

ligt billigere advokatydelser”,

sådan som spørgeren hen-

viser til. Men det er min forventning, at de vil øge gen-

nemsigtigheden

–

også om prisen

–

og dermed sikre, at

forbrugerne vil kunne vælge og fravælge en bestemt ad-

vokat på et så oplyst grundlag som muligt.

Det er desuden vigtigt for mig at understrege, at hverken

min forgænger eller jeg med valget af ”forbrugerperspek-

tivet” har udelukket, at der

på et tidspunkt vil kunne ar-

bejdes videre med andre af Konkurrencerådets anbefalin-

ger. Det kan f.eks. være at undersøge mulighederne for,

at andre end cand.jur. kan blive advokater.

Jeg kan desuden nævne, at Advokatrådet har vedtaget

nye advokatetiske regler, der gælder fra den 1. septem-

ber.

Med de nye advokatetiske regler ændres bl.a. reglerne

om klientfiskeri og vederlag, som Konkurrencerådet

også kom med anbefalinger til. Det er min opfattelse, at

der er fundet gode løsninger, som sikrer, at de advokat-

etiske regler følger med tiden uden at gå på kompromis

med beskyttelsen af forbrugerne.

[Afslutning og overgang til samrådsspørgsmål T]

Med de ord vil jeg runde af for nu i forhold til samråds-

spørgsmål I og vende mig mod samrådsspørgsmål T om

borgernes mulighed for retshjælp og fri proces i sager

mod det offentlige.

[Samrådsspørgsmål T

–

Udvalget om retshjælp og fri

proces]

Først og fremmest tror jeg, at vi alle kan blive enige om,

at adgangen til at få prøvet sin ret er en grundsten i en

retsstat som den danske.

Det betyder også, at den enkeltes økonomi ikke bør hin-

dre denne adgang

–

hvis sagen vel at mærke er fornuftig.

Sagt lidt anderledes bør økonomi ikke være en hindring

for, at de ”rigtige” sager behandles ved domstolene.

Det er derfor afgørende, at vi har en velfungerende ord-

ning for retshjælp og fri proces.

Først og fremmest så de mindre ressourcestærke borgere

har mulighed for at gøre deres ret gældende på linje med

alle andre. Men også så vi undgår, at juridiske problemer

og tvister udvikler sig til en uforholdsmæssig stor ulempe

for sagens parter med belastning af samfundsøkonomien

til følge.

[Udvalget om retshjælp og fri proces]

Derfor tager jeg det også alvorligt og lytter til, at der i

artiklen, som samrådsspørgsmålet henviser til, bliver pe-

get på et behov for at styrke borgernes adgang til at få fri

proces i sager mod det offentlige.

Behovet for at forbedre retshjælpsordningen er baggrun-

den for, at min forgænger i april 2020 nedsatte et lovfor-

beredende udvalg. Udvalget skal gennemgå de ordnin-

ger, der gælder i dag for retshjælp og fri proces, og

komme med anbefalinger til, hvordan vi kan gøre ord-

ningerne bedre.

Udvalgets overvejelser og anbefalinger skal tage ud-

gangspunkt i, at personer med mindre gode økonomiske

forhold skal have mulighed for at føre retssag på linje

med dem, der har bedre økonomiske forhold.

Bl.a. skal udvalget se nærmere på muligheden for at for-

enkle processerne for tildeling af offentlig retshjælp og

fri proces. Ligesom det skal se nærmere på, hvordan ord-

ningerne spiller sammen med private retshjælpsforsik-

ringer.

[Status på arbejdet i udvalget]

Ifølge kommissoriet skulle udvalget så vidt muligt have

afsluttet sit arbejde inden sommerferien 2022.

Desværre blev udvalget ramt af de uforudsete udfordrin-

ger, som covid-19 også medførte for mange andre dele af

samfundet.

Justitsministeriets rolle i forbindelse med håndteringen

af covid-19 bevirkede, at udvalgsarbejdet blev sat i bero

frem til efteråret 2021, hvor udvalget genoptog sit ar-

bejde.

På grund af forsinkelsen besluttede Justitsministeriet at

udsætte fristen for udvalgsarbejdet til sommeren 2023.

Det er selvsagt ærgerligt, at det har været nødvendigt

med en fristudsættelse. Men udvalget foretager et vigtigt

stykke arbejde, der kræver grundighed.

[Det videre forløb]

Jeg er glad for, at udvalget har genoptaget arbejdet, så vi

kan komme videre med at sikre bedre muligheder for

retshjælp og fri proces.

Det er vigtigt for mig som justitsminister, at vi har en ef-

fektiv og velfungerende retshjælpsordning, der sikrer, at

mindre ressourcestærke borgere har mulighed for at gøre

deres ret gældende på linje med alle andre.

Jeg er meget ambitiøs på udvalgets vegne, og jeg ser frem

til at modtage resultaterne af arbejdet, når de foreligger.

Og jeg kan ikke udelukke, at det som følge af udvalgets

arbejde kan blive relevant at se på dele af reguleringen

på advokatområdet

–

og herunder Konkurrencerådets an-

befalinger

–

igen.

[Afslutning]

For nu vil jeg give udvalget arbejdsro til at færdiggøre sit

arbejde og præsentere sine anbefalinger.

Tak for ordet.