Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2621659_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
14. september 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Nathalie Mielche Spottag
Sagsnr.: 2022-0030-7943
Dok.:
2541044
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1232 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1232 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. august 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Patrick Kofod Holm Schack
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1232: Spm. om, hvilke sundhedsrettigheder en dansk indsat har i de danske fængsler kontra en udvisningsdømt, således af forholdene kan sammenlignes direkte, til justitsministeren
2621659_0002.png
Spørgsmål nr. 1232 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for - i en synoptisk fremstilling - hvilke
sundhedsrettigheder en dansk indsat har i de danske fængsler
kontra en udvisningsdømt for så vidt angår akut behandling,
tandlæge, almindelig sundhedsbehandling, fysioterapi, hjemme-
pleje, hjælp til briller, stofmisbrugsbehandling, psykiatrisk bi-
stand og lignende, således af forholdene kan sammenlignes di-
rekte?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-
lelser fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Sundhedsministeriet og So-
cial- og ældreministeriet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:
”1.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at indsatte
efter straffuldbyrdelseslovens § 45 har ret til lægebehandling og
anden sundhedsmæssig bistand.
Bestemmelsen bygger på det hovedsynspunkt, at indsatte i
sundhedsmæssig henseende så vidt muligt skal sidestilles med
befolkningen i almindelighed (normaliseringsprincippet). En
stor del af sundhedsbehandlingen af indsatte i kriminalforsorgen
foregår i den almindelige sundhedssektor, mens sundhedsperso-
nalet i kriminalforsorgen primært fungerer som erstatning for
den privatpraktiserende læge (med speciale i almen medicin),
som en borger normalt er tilknyttet. Hvis indsatte har behov for
behandling, der ikke kan foretages i et fængsel, vil indsatte så-
ledes blive henvist til det regionale sundhedsvæsen.
Udgangspunktet er, at den sundhedsbehandling, som kriminal-
forsorgen står for, er ens for udvisningsdømte og øvrige ind-
satte, der udstår straf.
2.
Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 965 af 22. juni 2022 om
sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens insti-
tutioner (sundhedsbekendtgørelsen), behandles indsatte af en
læge, der er tilknyttet kriminalforsorgsområdet. Hvis lægen fin-
der det nødvendigt, behandles indsatte af en læge uden for insti-
tutionen.
I det følgende oplistes kriminalforsorgens regler for indsattes
sundhedsbehandling i kriminalforsorgens institutioner.
Akut behandling
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1232: Spm. om, hvilke sundhedsrettigheder en dansk indsat har i de danske fængsler kontra en udvisningsdømt, således af forholdene kan sammenlignes direkte, til justitsministeren
2621659_0003.png
Ambulance tilkaldes, hvis der opstår behov for akut behandling
i det regionale sundhedsvæsen.
Tandlæge
Indsattes ret til tandbehandling fremgår af sundhedsbekendtgø-
relsens kapitel 3.
Udgangspunktet er, at indsatte, som udstår fængselsstraf eller
forvaring og skal opholde sig i kriminalforsorgens institutioner
i tre måneder eller mere, har adgang til de typer tandbehandling,
som der ydes tilskud til efter sundhedsloven og regler udstedt
efter denne. Herudover har indsatte adgang til nødvendig lokal-
bedøvelse samt intraorale røntgenundersøgelser i tilknytning til
sådan behandling og tandbehandling, der omfatter aftagelig pro-
tese, som i visse tilfælde er mere relevant end at behandle ind-
sattes egne tænder.
Indsatte, som skal opholde sig i kriminalforsorgens fængsler i
mindre end 3 måneder, har kun adgang til nødbehandling. Det
vil sige tandbehandling, som ikke kan udsættes til efter indsattes
løsladelse, og som efter en tandlægefaglig vurdering er nødven-
dig på grund af smerter, andre gener eller af hensyn til indsattes
helbredstilstand.
For udvisningsdømte gælder det samme for tandbehandling som
for øvrige indsatte, der udstår straf.
Fysioterapi
Straffuldbyrdelsesloven indeholder ikke bestemmelser om ret til
fysioterapi i kriminalforsorgens institutioner. En læge, der er til-
knyttet kriminalforsorgen, kan efter sundhedslovgivningen hen-
vise til fysioterapi.
Hjemmepleje
Straffuldbyrdelsesloven indeholder ikke bestemmelser om ret til
hjemmepleje i kriminalforsorgens institutioner.
Hjælp til briller
En læge, der er tilknyttet kriminalforsorgen, kan ordinere briller
til indsatte.
Det bemærkes, at kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse nr.
9911 af 10. juli 2015 om afholdelse af udgifter til anskaffelse af
briller eller kontaktlinser, giver hjemmel til, at kriminalforsor-
gen afholder udgiften til brilleglas i almindelig udførelse samt
tilskud til brillestel. Kriminalforsorgen kan i stedet afholde ud-
gifter til anskaffelse af kontaktlinser og tilpasningshonorar.
Cirkulæreskrivelsen gælder både for udvisningsdømte og øvrige
indsatte.
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1232: Spm. om, hvilke sundhedsrettigheder en dansk indsat har i de danske fængsler kontra en udvisningsdømt, således af forholdene kan sammenlignes direkte, til justitsministeren
2621659_0004.png
Behandling mod stofmisbrug
Efter straffuldbyrdelseslovens § 45 a, har indsatte ret til veder-
lagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende
ikke skønnes egnet og motiveret til behandling. Udvisnings-
dømte har dog alene ret til lægeligt ledet medikamentel behand-
ling, f.eks. abstinensbehandling eller metadonbehandling, men
ikke såkaldt social misbrugsbehandling, med mindre særlige
forhold gør sig gældende. Den særlige begrænsning i vederlags-
fri behandling mod stofmisbrug for udvisningsdømte følger af
straffuldbyrdelseslovens § 45 a, stk. 2.
Psykiatrisk bistand
Kriminalforsorgens sundhedspersonale omfatter psykiatere og
psykologer, hvorfor der er mulighed for psykiatrisk og psykolo-
gisk bistand i institutionerne. Efter sundhedsbekendtgørelsens §
2, stk. 2, skal indsatte henvises til speciallæge uden for instituti-
onen, herunder psykiater, hvis lægen finder det nødvendigt. Af
sundhedsbekendtgørelsens § 2, stk. 4 fremgår desuden, at ind-
satte med behov for psykiatrisk bistand indlægges på psykiatrisk
afdeling eller hospital eller overføres til Herstedvester Fængsel.
Disse bestemmelser er ens for udvisningsdømte og andre ind-
satte.”
Sundhedsministeriet har oplyst følgende:
”Hovedreglen
for at opnå ret til ydelser i det offentlige sund-
hedsvæsen er bopæl i Danmark. Alle personer, der er folkeregi-
strerede med bopæl i det Centrale Personregister (CPR), har så-
ledes ret til sundhedslovens ydelser.
Nedenfor angives udvalgte sundhedsrettigheder en person, der
er folkeregistreret med bopæl i CPR, har efter reglerne i sund-
hedsloven. Gennemgangen forudsætter, at det er en person, som
er omfattet af sygesikringsgruppe 1. Gennemgangen er overord-
net, og der vil være modifikationer, som ikke fremgår.
Personer, der er folkeregistrerede med bopæl i CPR, har ret til:
akut vederlagsfri sygehusbehandling.
vederlagsfri tandpleje, hvis de er børn og unge under 22
år, der er født efter den 31. december 2003.
tilskud til fysioterapeut efter lægehenvisning.
almindelig, vederlagsfri sundhedsbehandling ved alment
praktiserende læge.
tilskud til briller, hvis de er under 16 år.
stofmisbrugsbehandling i form af en vederlagsfri
lægesamtale, og de har ret til lægelig stofmisbrugs-
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1232: Spm. om, hvilke sundhedsrettigheder en dansk indsat har i de danske fængsler kontra en udvisningsdømt, således af forholdene kan sammenlignes direkte, til justitsministeren
behandling, som skal iværksættes senest 14 dage efter
henvendelsen.
vederlagsfri psykiatrisk behandling på sygehus efter
henvisning.
Det kan supplerende oplyses, at personer, der er optaget i anstal-
ter og arresthuse under kriminalforsorgen, og hvor opholdet
skønnes at ville vare 3 måneder eller mere, ikke har adgang til
praksissektorens ydelser og tilskud til lægemidler efter sund-
hedsloven, hvis der under opholdet i de nævnte institutioner er
draget omsorg for de pågældendes ydelser.
Der gælder endvidere særskilte regler for personer, som ikke er
folkeregistrerede med bopæl i CPR. Det være sig både borgere
fra andre EU/EØS-lande
samt tredjelande.”
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at hvorvidt
og i hvilket omfang - ud-
visningsdømte indsatte har ret til ydelser i det offentlige sundhedsvæsen ef-
ter sundhedsloven blandt andet afhænger af, om den indsatte er registreret
med bopæl i Danmark i det Centrale Personregister (CPR).
Social- og ældreministeriet har for så vidt angår den del af spørgsmålet, der
vedrører indsattes ret til hjemmepleje, oplyst følgende:
”Social-
og Ældreministeriet kan oplyse, at hjemmepleje er en
social ydelse, som bevilges efter § 83 i lov om social service
(serviceloven), hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde per-
sonlig hjælp og pleje til personer, som på grund af midlertidigt
eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-
lige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Ydel-
sen kan også bevilges til indsatte i fængsler uanset den indsattes
statsborgerskab. Det er dog efter § 2 i serviceloven en forudsæt-
ning, at den indsatte har lovligt ophold i Danmark. Personer
uden lovligt ophold i Danmark, herunder personer der er udvist
af Danmark, har ikke ret til ydelser efter serviceloven.”
Side 5/5