Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4468
Doknr.
603847
Dato
14-09-2022
Folketingets [navn på udvalg] har d. 11. august 2022 stillet følgende spørgsmål
nr. 1220 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 1220:
”
Vil ministeren kommentere indlægget »17-årig efterlyses
–
flygtet fra sikret
institution«, bragt på politi.dk den 10. august 2022, hvoraf det fremgår, at en
17-årig mand med bandetilknytning, der var frihedsberøvet for frihedsberøvelse
og grov vold begået i København, stak af fra den sikrede institution
Stevnsfortet den 18. juli 2022, herunder at efterlysningen af den pågældende
person først kommer over tre uger senere og vil ministeren redegøre for, hvor
mange der er flygtet fra Stevnsfortet de seneste 5 år?
”
Svar:
Børn og unge kan anbringes på sikrede institutioner af sociale årsager eller via
retssystemet, som led i et varetægtssurrogat, afsoning af en dom eller en
ungdomssanktion.
Ift. hvor lang tid, der gik førend, at efterlysningen kom ud om, at den unge
havde rømmet Stevnsfortet, har jeg bedt Justitsministeriet om biddrag. De
oplyser følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Københavns Politi.
Københavns Politi oplyser, at politiet i hver enkelt sag foretager en
konkret vurdering af, hvorvidt og i givet fald hvornår en person skal
efterlyses i pressen. Inden politiet udsender en efterlysning af
eksempelvis en flugtfange, bliver der søgt efter den pågældende på
forskellige adresser, hvilket ofte er tilstrækkeligt til at frembringe det
ønskede resultat.
En sag skal have en vis tyngde, som berettiger en efterlysning med
billede i pressen, ligesom betingelserne i retsplejelovens § 819 skal
være opfyldt. Det indebærer bl.a., at politiet forud for indgrebet skal
foretage en proportionalitetsvurdering, jf. stk. 3. Efterlysning må
herefter ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens
betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages
1