REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1219: MFU spm. om det i relation til loven om hævd til fremmed mands ejendom er korrekt, at en mundtlig tilladelse til brug af et areal, som måske er givet i fordragelighed, kan risikere at føre til, at en grænseoverskridende nabo omtrent på den nøjagtige 20-årsdag for den mundtlige aftale kan møde op med en landinspektør og forlange (og få ret) til at få det pågældende areal udleveret, uden at arealets ejer får nogen form for kompensation, hverken i tilsvarende areal eller som betaling, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

7. september 2022

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Benjamin Vynne Mu-

schinsky

Sagsnr.: 2022-0030-7920

Dok.:

2547164

Besvarelse af spørgsmål nr. 1218 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1218 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marie Krarup

(UFG).

Mattias Tesfaye

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1219: MFU spm. om det i relation til loven om hævd til fremmed mands ejendom er korrekt, at en mundtlig tilladelse til brug af et areal, som måske er givet i fordragelighed, kan risikere at føre til, at en grænseoverskridende nabo omtrent på den nøjagtige 20-årsdag for den mundtlige aftale kan møde op med en landinspektør og forlange (og få ret) til at få det pågældende areal udleveret, uden at arealets ejer får nogen form for kompensation, hverken i tilsvarende areal eller som betaling, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1218 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan

ministeren bekræfte, at loven om hævd til fremmed mands

ejendom kan misbruges, og at der er tilfælde, hvor der bevidst

spekuleres i at erhverve andres arealer ved pløjning uden for

egne matrikelskel, opførelse af bygninger hen over matrikelskel,

anlæg af boringer, klokker m.v. ud over egne ejendomsgræn-

ser?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der har oplyst føl-

gende:

”Udstykningsloven

og reglerne udstedt i medfør af denne lov

hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort

og administreres af Geodatastyrelsen, der har oplyst følgende:

Hvis der er uenighed om, hvorvidt der er vundet ejen-

domshævd, kan begge parter rekvirere en landinspektør til

at gennemføre en skelforretning, jf. reglerne i udstyk-

ningslovens §§ 35-37. Ved en skelforretning træffer en

landinspektør afgørelse om, hvor den gældende ejen-

domsgrænse er beliggende, herunder om ejendomsgræn-

sen er blevet forskudt som følge af ejendomshævd.

Landinspektøren må ikke påtage sig at gennemføre en

skelforretning, hvis landinspektøren har en interesse i sa-

gen, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan

vække tvivl om landinspektørens upartiskhed, jf. landin-

spektørlovens § 5, stk. 1. En part i skelforretningen kan

anmode Geodatastyrelsen om at træffe afgørelse om land-

inspektørens habilitet forud for skelforretningens gen-

nemførelse, jf. landinspektørlovens § 5, stk. 3. En part kan

også efter skelforretningens gennemførelse overfor

Geodatastyrelsen anfægte landinspektørens habilitet. An-

ses landinspektøren for inhabil er en gennemført skelfor-

retningen ugyldig, jf. udstykningslovens § 37, stk. 2.

Landinspektørens afgørelse om, hvorvidt en ejendoms-

grænse er blevet forskudt som følge af ejendomshævd,

træffes på grundlag reglerne om ejendomshævd i Danske

Lov samt retspraksis herom. I den forbindelse indgår op-

lysninger fra matriklen, forholdene på stedet, parternes og

Side 2/4

andre fremmødtes forklaringer samt dokumenter mv. i

landinspektørens vurdering.

Når et skel er endeligt fastlagt efter reglerne i udstyknings-

lovens §§ 35 og 36, skal landinspektøren snarest indsende

oplysning om skellets rette beliggenhed til Geodatastyrel-

sen, som kan notere forskydninger af et ejendomsskel, der

er opstået ved ejendomshævd. Det er en betingelse, at der

for Geodatastyrelsen foreligger dokumentation for hævd-

erhvervelsen. Dokumentationen består af parternes skrift-

lige tiltræden af landinspektørens afsætning af skellet un-

der skelforretningen, eller

–

hvis parterne ikke tiltræder

landinspektørens afsætning af skellet

–

landinspektørens

erklæring om skelforretningen. I erklæringen om skelfor-

retningen skal landinspektøren, jf. bekendtgørelse om

skelforretninger § 5, navnlig redegøre for:

parternes påstande og de afgivne forklaringer,

hvorvidt skellet, da skelforretningen blev indledt, frem-

trådte ved tydeligt hegn eller synlige skelmærker, eller

om hegn eller skelmærker var urigtigt anbragt,

landinspektørens egne undersøgelser,

landinspektørens begrundelse for sin afgørelse, og

beskrivelse af det afsatte skels beliggenhed og de anbragte

skelmærker med tilhørende kort, hvorpå skellet og skel-

mærkerne er indtegnet og målsat.

Parterne kan vælge at indbringe landinspektørens afgø-

relse om skellets beliggenhed for domstolene. En afgø-

relse skal som udgangspunkt indbringes for domstolene

inden 8 uger efter modtagelsen af landinspektørens erklæ-

ring om skelforretningen, jf. udstykningslovens § 36, stk.

2, nr. 2.

Geodatastyrelsen har ikke grundlag for at antage, at reg-

lerne om skelforretninger misbruges. Reglerne om skel-

forretninger og om landinspektørens habilitet indebærer,

at en skeltvist bliver betryggende oplyst og afgjort af en

uafhængig landinspektør. Geodatastyrelsen har i øvrigt

ikke anledning til at antage, at reglerne om hævd bliver

misbrugt, eller at der bliver spekuleret i erhvervelse af an-

dres arealer gennem reglerne om hævd.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Miljøministeriet, der har oplyst følgende:

”Miljøministeriet

kan oplyse, at hverken departementet, Miljø-

styrelsen eller Naturstyrelsen er bekendt med, at der bliver spe-

kuleret i erhvervelse af arealer gennem hævd. Det kan dog

Side 3/4

oplyses, at Naturstyrelsen årligt har et stort antal skel- og hævd-

sager.

Antallet af skel- og hævdssager beror på, at Naturstyrelsen for-

valter mere end 200.000 hektar skov- og naturområder. Sagerne

udspringer af overskridelse af Naturstyrelsens ejendomsgræn-

ser, f.eks. ved haveanlæg, træfældning eller bygninger. Sagerne

behandles i henhold til Danske Lov. De fleste af Naturstyrelsens

sager løses af Naturstyrelsens lokale enheder i dialog med na-

bolodsejeren. Hvis der ikke kan opnås enighed om skellets pla-

cering, iværksættes der en skelsag og/eller en retssag. Retssa-

gerne føres med bistand fra en advokat.”

Justitsministeriet kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål

1217 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 4/4