REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1219: MFU spm. om det i relation til loven om hævd til fremmed mands ejendom er korrekt, at en mundtlig tilladelse til brug af et areal, som måske er givet i fordragelighed, kan risikere at føre til, at en grænseoverskridende nabo omtrent på den nøjagtige 20-årsdag for den mundtlige aftale kan møde op med en landinspektør og forlange (og få ret) til at få det pågældende areal udleveret, uden at arealets ejer får nogen form for kompensation, hverken i tilsvarende areal eller som betaling, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

7. september 2022

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Benjamin Vynne Mu-

schinsky

Sagsnr.: 2022-0030-7920

Dok.:

2547158

Besvarelse af spørgsmål nr. 1217 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1217 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marie Krarup

(UFG).

Mattias Tesfaye

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1219: MFU spm. om det i relation til loven om hævd til fremmed mands ejendom er korrekt, at en mundtlig tilladelse til brug af et areal, som måske er givet i fordragelighed, kan risikere at føre til, at en grænseoverskridende nabo omtrent på den nøjagtige 20-årsdag for den mundtlige aftale kan møde op med en landinspektør og forlange (og få ret) til at få det pågældende areal udleveret, uden at arealets ejer får nogen form for kompensation, hverken i tilsvarende areal eller som betaling, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1217 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener ministeren, at det vil være en god idé at undersøge be-

hovet for en ændring af loven om hævd til fremmed mands ejen-

dom? Loven om hævd har været gyldig, siden kong Frederik den

Femtes Danske Lov 1681.”

Svar:

Reglerne om hævd indebærer, at hvis en person (”den hævdende”) gen-

nem længere tid (”hævdstiden”) uberettiget har rådet over en ting eller en

rettighed, kan den pågældende under visse betingelser vinde ret svarende til

den udøvede råden, jf. Lars Henrik Gam Madsen,

Hævd,

i Palle Bo Madsen

m.fl., Formueretlige Emner (9. udgave, 2019), side 393.

De nærmere betingelser for at erhverve hævd følger af Danske Lov 5-5-1 og

5-5-2 samt retspraksis. Der sondres blandt andet mellem ejendomshævd,

hvorved forstås erhvervelse af ejendomsret ved hævd, og servituthævd,

hvorved forstås en mere begrænset ret til råden. Der kan henvises til Lars

Henrik Gam Madsen,

Hævd,

i Palle Bo Madsen m.fl., Formueretlige Emner

(9. udgave, 2019), side 394-395.

Hævd over fast ejendom er efter reglerne i Danske Lov for det første betin-

get af, at der skal være udøvet en faktisk råden over en anden persons ejen-

dom gennem hævdstiden, der som udgangspunkt er på 20 år.

For erhvervelse af ejendomshævd stilles krav om, at der er udøvet en ejers

råden i hævdstiden, jf. eksempelvis Højesterets dom af 22. november 2021

i sag BS-58843/2019 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 513,

hvor der var opført en carport, som ifølge matrikelkort delvist var bygget

ind over skellet til naboejendommen.

For erhvervelse af servituthævd stilles der alene krav om en mere begrænset

faktisk råden i hævdstiden. Hævdstiden for synbare servitutter er 20 år,

hvorimod usynbare servitutter kun kan erhverves ved såkaldt alderstids-

hævd, hvor hævdstiden som udgangspunkt er 45-50 år. En servitutret kan

eksempelvis bestå i en færdselsret eller en ret til at hente vand, brænde, ind-

samle svampe eller lignende, jf. Jens Evald, Servitutretten (1. udgave,

2021), side 115.

Side 2/4

For begge typer af hævd gælder, at der navnlig stilles krav om, at rådigheden

skal være udøvet kontinuerligt i hele hævdstiden, jf. Lars Henrik Gam Mad-

sen,

Hævd,

i Palle Bo Madsen m.fl., Formueretlige Emner (9. udgave, 2019),

side 396.

Det er for det andet en betingelse for erhvervelse af hævd over fast ejendom,

at den udøvede råden har været uberettiget.

Betingelsen indebærer navnlig, at den udøvede råden ikke må være sket i

henhold til gyldig aftale med ejeren af den faste ejendom eller på anden

lovlig vis. Der kan således ikke erhverves hævd efter reglerne i Danske Lov

5-5-1 eller 5-5-2, såfremt ejeren af den faste ejendom har givet tilladelse

eller samtykke til den udøvede råden, jf. eksempelvis den ovenfor nævnte

Højesteretsdom af 22. november 2021, hvor Højesteret fandt, at der ikke var

vundet hævd, da den udøvede råden ikke var uberettiget, idet der var givet

mundtlig tilladelse.

Der stilles som udgangspunkt ingen formkrav til tilladelsen eller samtykket,

som derfor kan gives mundtligt, skriftligt eller på anden vis. Det bemærkes

dog, at det almindeligvis påhviler den, der påstår, at rådighedsudøvelsen

hviler på tilladelse eller aftale, at godtgøre dette, og at det i den forbindelse

kan få betydning for bevisvurderingen ved afgørelsen af en konkret tvist,

hvordan tilladelsen er givet, jf. Jens Evald, Servitutretten (1. udgave, 2021),

side 116-117, med henvisning til bl.a. Østre Landsrets dom af 12. september

1997 som gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, sid 1577.

Udover ovenstående betingelser er det fast antaget, at rådighedsudøvelsen

som udgangspunkt i et vist omfang skal have været synbar for ejeren af den

faste ejendom, som skal have haft anledning til at skride ind over for rådig-

hedsudøvelsen.

Derudover er det antaget, at vurderingen af, om der kan erhverves hævd, i

et vist omfang afhænger af, om den hævdende var i god eller ond tro.

Spørgsmålet om god tro som betingelse for erhvervelse af hævd ses ikke at

være klart afklaret i retspraksis, og spørgsmålet er omdiskuteret i den juri-

diske litteratur. Der kan for så vidt angår spørgsmålet om god tro henvises

til Lars Henrik Gam Madsen,

Hævd,

i Palle Bo Madsen m.fl., Formueretlige

Emner (9. udgave, 2019), side 398-399, og Jens Evald, Servitutretten (1.

udgave, 2021), side 127-129.

Side 3/4

Ejeren af den faste ejendom har mulighed for at skride ind over for hævderen

inden udløbet af hævdstiden med den virkning, at hævdstiden afbrydes. Af-

brydelse kan ske ved, at ejeren foretager en faktisk afbrydelse af rådigheden

gennem fysiske foranstaltninger, ved at betingelserne for hævd ikke længere

er opfyldt, eller ved at ejeren foretager retslige skridt i form af f.eks. sags-

anlæg. Der kan henvises til Jens Evald, Servitutretten (1. udgave, 2021), side

120, og Lars Henrik Gam Madsen,

Hævd,

i Palle Bo Madsen m.fl., Formue-

retlige Emner (9. udgave, 2019), side 399 ff.

Reglerne om hævd indebærer, den hævdende erhverver en ret svarende til

den faktiske råden, som har været udøvet gennem hævdstiden. Det indebæ-

rer endvidere, at der ikke ydes kompensation for den ret, som erhverves

–

hverken i tilsvarende areal eller gennem anden betaling

–

uanset om den

hævdvundne ret består i en brugs- eller ejendomsret.

Danske Lovs regler om hævdserhvervelse er et udtryk for en afvejning

mellem på den ene side et væsentligt og tungtvejende hensyn til en ejers ret

til sin ejendom og på den anden side et til tider ligeså tungtvejende hensyn

til den hævdendes forventning om, at en tilstand, der har varet igennem en

længere årrække, kan opretholdes.

Jeg mener, at reglerne som gengivet ovenfor, herunder de relativt strenge

betingelser for at erhverve hævd, samlet set er udtryk for en fornuftig afvej-

ning mellem forskellige modsatrettede hensyn, og jeg ser ikke nogen grund

til at iværksætte en undersøgelse af behovet for en lovændring.

Side 4/4