REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1193: Spm., om statsministeren blev informeret før og/eller efter, at den tidligere justitsminister Nick Hækkerup ringede til formanden for Venstre m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. august 2022

Sikkerhedskontor I

Evin Alex Botansen

2022-0030-7907

2557147

Besvarelse af spørgsmål nr. 1202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1202 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. august 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V).

Mattias Tesfaye

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1193: Spm., om statsministeren blev informeret før og/eller efter, at den tidligere justitsminister Nick Hækkerup ringede til formanden for Venstre m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Idet

der henvises til REU alm. del

–

spm. 1199-1201, mener

ministeren så, at det kan bebrejdes nogen, at der ikke på nogen

måde blev reageret, herunder eventuelt i form af en præventiv

samtale, over for tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frede-

riksens udtalelser til Weekendavisens podcast i september

2020?”

Svar:

Denne regering er

–

ligesom tidligere regeringer

–

tilbageholdende med

at kommentere på konkrete straffesager, som efterforskes af politiet, eller

som er under behandling af anklagemyndigheden eller ved domstolene.

Som justitsminister vil jeg i øvrigt ikke kunne besvare spørgsmål vedrø-

rende udtalelser eller reaktioner i relation til de konkrete straffesager mod

medlem af Folketinget Claus Hjort Frederiksen (V) og den hjemsendte chef

for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen i andet regi end Fol-

ketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. nærmere pkt. 4 ne-

denfor, idet jeg herved

–

enten i sig selv eller ved sammenstilling med andre

oplysninger

–

vil kunne bidrage til at be- eller afkræfte det nærmere indhold

af sagerne, der som bekendt vedrører overtrædelser af straffelovens § 109

om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger.

Regeringen er samtidig af principielle grunde ud fra et hensyn til regerin-

gens interne processer meget tilbageholdende med at redegøre for regerings-

interne overvejelser og drøftelser over for Folketinget. Sådan har det også

været under tidligere regeringer.

Generelt bemærkes endvidere, at det følger af PET-lovens § 1, stk. 1, nr.

4, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har til opgave at holde justitsmi-

nisteren underrettet om forhold af betydning for landets indre sikkerhed, om

forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed

og om vigtige enkeltsager. Det betyder bl.a., at PET har pligt til på eget

initiativ løbende at underrette justitsministeren om vigtige enkeltsager.

Derfor har den daværende justitsminister også løbende været orienteret om

sagerne mod både Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen, ligesom jeg selv

er blevet orienteret om sagerne. Som jeg tidligere har oplyst i bl.a.

Side 2/4

Justitsministeriets besvarelse af 18. maj 2022 af spørgsmål nr. 156 (Alm.

del) fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, kan jeg dog afvise, at

statsministeren, jeg selv, den forhenværende justitsminister eller andre mi-

nistre i regeringen har skullet tiltræde eller på anden måde godkende, at der

i sagerne er foretaget efterforskningsskridt eller rejst sigtelse. Det samme

gør sig gældende i forhold til Rigsadvokatens indstilling af 10. maj 2022 til

justitsministeren i medfør af straffelovens § 110 f om at der rejses tiltale

mod Claus Hjort Frederiksen.

Henset til den særlige karakter af sagen mod folketingsmedlem Claus Hjort

Frederiksen og de synspunkter

–

ikke mindst om politisk indblanding, der

har været fremført i pressen

–

finder jeg, som også oplyst i Justitsministeri-

ets besvarelse af 16. juni 2022 af spørgsmål nr. 939 (Alm. del) fra Folketin-

gets Retsudvalg, anledning til at oplyse, at det samme gør sig gældende for

departementscheferne i Statsministeriet og Justitsministeriet. Som jeg bl.a.

tidligere har oplyst i førnævnte folketingsbesvarelse og under min besva-

relse af samrådsspørgsmål AR (Alm. del) den 19. maj 2022 i Retsudvalget

(det talepapir, som dannede udgangspunkt for min besvarelse er oversendt

til Folketinget i forbindelse med Justitsministeriets besvarelse af 20. maj

2022 af spørgsmål nr. 938 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg), har

Justitsministeriet orienteret Statsministeriet om sigtelsen i sagen mod Claus

Hjort Frederiksen, ligesom Statsministeriet er blevet orienteret om Justits-

ministeriets modtagelse af tiltaleindstillingen. Begge orienteringer er sket

efter de pågældende sagsskridt blev foretaget.

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at anklagemyndigheden efter

retsplejelovens § 96, stk. 2, er underlagt et objektivitetsprincip, hvorefter de

offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens

beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til

ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. En tilsvarende

pligt er ikke direkte lovfæstet for politiet, men det antages at følge implicit

af retsplejelovens § 96, stk. 2, at princippet tilsvarende gælder for politiets

efterforskning, jf. Michael Kistrup m.fl., Straffeprocessen, 3. udgave, side

25. Objektivitetsprincippet betyder således, at politiet og anklagemyndighe-

den er forpligtet til at udføre deres undersøgelser og arbejde i øvrigt på en

objektiv måde.

Herudover bemærkes det generelt, at justitsministeren kan orientere rege-

ringen om sager vedrørende efterretningstjenesterne i regeringens sikker-

hedsudvalg. Jeg kan imidlertid ikke inden for rammerne af en

Side 3/4

folketingsbesvarelse besvare spørgsmål om, hvad regeringen måtte være

blevet orienteret om i regeringens sikkerhedsudvalg, idet oplysninger herom

er klassificerede. Som tidligere nævnt er regeringen endvidere

–

ligesom

tidligere regeringer

–

af principielle grunde tilbageholdende med at redegøre

for regeringsinterne overvejelser og drøftelser over for Folketinget.

Endvidere bemærkes det generelt, at sager, der vedrører efterretningstjene-

sterne, herunder f.eks. sager om overtrædelse af bestemmelserne i straffelo-

vens kapitel 12 og 13, der efter PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 1, efterforskes af

PET, hører til i Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.

Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne er oprettet med det

formål at have indseende med efterretningstjenesterne, jf. § 1, stk. 1, i lov

om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester

(UET-loven). Efter UET-lovens § 2, stk. 2-4, holder regeringen udvalget

orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter el-

ler vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efter-

retningstjenesternes virksomhed. Regeringen giver på udvalgets anmodning

oplysninger om efterretningstjenesternes virksomhed, og udvalget kan an-

mode om, at cheferne for efterretningstjenesterne er til stede i forbindelse

med et udvalgsmøde med henblik på at besvare spørgsmål. Orienteringen af

udvalget sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gæl-

dende for efterretningsvirksomhed, jf. UET-lovens § 2, stk. 7.

Det gælder endvidere generelt, at regeringen kan have fortrolige drøftel-

ser med visse eller alle af Folketingets partier om f.eks. konkrete sager af

betydning for statens sikkerhed. Sådanne drøftelser finder normalt sted på

partilederniveau. Hvilke fortrolige drøftelser, jeg måtte have med Folketin-

gets partier, eller hvilke drøftelser min forgænger måtte have haft, ønsker

jeg i sagens natur ikke at oplyse nærmere om.

Side 4/4