REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm., om det vil være foreneligt med konventionen, at det i dansk ret forbydes livstids- og forvaringsdømte i 10 år at etablere kontakt med mennesker uden for fængslet, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

24. november 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Mikkel Reenberg

Sagsnr.: 2021-0030-6807

Dok.:

2192354

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm., om det vil være foreneligt med konventionen, at det i dansk ret forbydes livstids- og forvaringsdømte i 10 år at etablere kontakt med mennesker uden for fængslet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at Den Europæiske Menneskerettig-

hedskommission i sagen Wakefield mod the United Kingdom

(1989) fastslog, at EMRK artikel 8 om retten til respekt for pri-

vatliv og familieliv kræver, at staten hjælper indsatte med at

skabe og opretholde forbindelse med mennesker uden for

fængslet med henblik på at fremme indsattes resocialisering, og

at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i flere sager,

blandt andet Niemetz mod Tyskland (1988) og Bărbulescu mod

Rumænien (2017), tilsvarende har fastslået, at retten til respekt

for privatliv omfatter retten til at etablere og udvikle relationer

til andre mennesker, og vil ministeren redegøre for om det i lyset

af disse afgørelser vil være foreneligt med konventionen, at det

i dansk ret forbydes livstids- og forvaringsdømte i 10 år at etab-

lere kontakt med mennesker uden for fængslet, jf. udkast til lov-

forslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ind-

skrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder)?”

Svar:

Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at det følger af Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, stk. 1, at enhver har

ret til respekt for bl.a. privatliv, familieliv og sin korrespondance. Beskyt-

telsen heraf er imidlertid ikke absolut. Der kan gøres indgreb i den nævnte

rettighed, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demo-

kratisk samfund til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige

formål, herunder den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed, for at op-

retholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og fri-

heder, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der henvises til Den

Europæiske Menneskerettighedskommissions afgørelse af 1. oktober 1990

i sagen

Wakefield mod UK

(15817/89) samt til Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstols (EMD) dom af 16. december 1992 i sagen

Niemietz mod

Tyskland

(13710/88) og dom af 5. september 2017 i sagen

Bărbalescu mod

Rumænien

(61496/08).

Den Europæiske Menneskerettighedskommissions afgørelse i sagen

Wa-

kefield mod UK

angik en indsat, hvis ønske om at blive flyttet fra et fængsel

i England til et fængsel i Skotland for at facilitere besøg fra den indsattes

Side 2/4

forlovede blev afvist. Kommissionen fandt i den konkrete sag, at der var tale

om et indgreb i den indsattes ret til respekt for privatlivet efter EMRK artikel

8, stk. 1, og udtalte i den forbindelse, at EMRK artikel 8 medfører en pligt

for staten til så vidt muligt at hjælpe indsatte med at etablere og opretholde

forbindelse til personer uden for fængslet med henblik på at fremme den

indsattes resocialisering. Kommissionen fandt dog, at indgrebet kunne ret-

færdiggøres efter EMRK artikel 8, stk. 2, og lagde i den forbindelse bl.a.

vægt på alvoren af de forbrydelser, som den indsatte var dømt for, samt at

den pågældende var klassificeret som en indsat forbundet med høj sikker-

hedsrisiko.

EMD’s dom i sagen

Niemietz mod Tyskland

vedrørte en tysk advokat, hvis

kontor var blevet ransaget af de tyske myndigheder. Det fremgår bl.a. af den

generelle gennemgang af fortolkningen af EMRK artikel 8 i dommen, at

beskyttelsen af retten til respekt for privatliv i EMRK artikel 8 i en vis grad

må omfatte retten til at etablere og udvikle relationer til andre mennesker

(præmis 29). Dommen ses ikke at indeholde specifikke bidrag til fortolknin-

gen eller anvendelsen af EMRK artikel 8 i relation til indsatte i fængsler mv.

EMD’s dom i sagen

Bărbalescu mod Rumænien

omhandlede en arbejdsta-

ger, hvis arbejdsgiver havde overvåget arbejdstagerens korrespondance,

herunder privat, i arbejdstiden og i den forbindelse afskediget den pågæl-

dende. I sin generelle gennemgang af fortolkningen af EMRK artikel 8 ud-

talte EMD, at retten til respekt for privatliv omfatter muligheden for at tage

kontakt til andre med henblik på at etablere og udvikle relationer til dem

(præmis 70). Dommen ses ikke at indeholde specifikke bidrag til fortolknin-

gen eller anvendelsen af EMRK artikel 8 i relation til indsatte i fængsler mv.

Justitsministeriet har i forslag til lov om ændring af straffuldbyrdelse m.v.

(Indskrænkning af livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder)

lagt op til, at der indføres en bestemmelse om, at livstidsdømte og forva-

ringsdømte, der er dømt for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler

straf på livstid, i de første 10 år af afsoningstiden skal ansøge om tilladelse

til besøg, brevveksling og telefoni, og at kriminalforsorgen kan træffe afgø-

relse om at nægte adgang hertil.

Som det fremgår af pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil

den indsattes muligheder for kontakt med omverdenen ikke være afskåret

fuldstændigt. Kriminalforsorgen meddeler således tilladelse til besøg, brev-

veksling og telefoni, hvis der er tale om sådan kontakt med nærtstående eller

Side 3/4

personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. Der

kan desuden gives tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni i relation til

andre end nærtstående og de personer, som den livstids- eller forvarings-

dømte havde kontakt til før varetægtsfængslingen, hvis særlige omstændig-

heder taler herfor. Denne mulighed er bl.a. tiltænkt anvendt i de tilfælde,

hvor den indsatte ikke har familie eller i øvrigt kontakt med andre, eller hvis

de pågældende ikke ønsker at være i kontakt med den indsatte. Det følger

desuden af lovforslaget, at kriminalforsorgen af egen drift skal være op-

mærksom på, om den indsatte bør tilbydes kontakt, hvis de nævnte omstæn-

digheder gør sig gældende.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse er i overens-

stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, henvises der til pkt.

4 om forholdet til internationale forpligtelser og regler mv. i den kommen-

terede høringsoversigt af 10. november 2021 til forslag til lov om ændring

af lov om straffuldbyrdelse m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes og visse

forvaringsdømtes rettigheder), jf. Retsudvalget 2021-22, L 76 – Bilag 1.

Side 4/4