Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - Bilag 297
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
30. juni 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Julie Mørkholt Schlie-
mann
Sagsnr.: 2022-0091-0702
Dok.:
2479676
Dato:
Kontor:
Orientering om den nærmere afdækning af fejl i kriminalforsorgens
korttelefonordning
1.
Folketingets Retsudvalg blev ved brev af 18. marts 2022 orienteret om,
at kriminalforsorgen havde konstateret fejl i kriminalforsorgens korttelefon-
ordning. Der henvises til REU Alm. del
–
Bilag 202 (vedlagt).
Fejlen indebærer, at personer eller myndigheder, hvis telefonsamtaler med
indsatte ikke må optages, påhøres eller aflyttes, er blevet oprettet i korttele-
fonordningen, og at samtaler mellem de pågældende og den indsatte, som er
ført via korttelefonordningen, dermed er blevet optaget og i nogle tilfælde
aflyttet. Samtaler mellem indsatte og de pågældende personer eller myndig-
heder skal i stedet føres via de
såkaldte ”advokattelefoner”, som er indrettet
således, at samtalerne ikke bliver optaget eller aflyttet.
Justitsministeriet har nu modtaget kriminalforsorgens nærmere afdækning
af sagen. Direktoratet for Kriminalforsorgens redegørelse af 22. juni 2022
vedlægges til Retsudvalgets orientering.
2.
Af redegørelsen fremgår det bl.a., at direktoratet i forbindelse med den
nærmere afdækning af sagen er blevet opmærksom på, at et kriminalfor-
sorgsområde allerede den 16. marts 2021 over for direktoratet rejste spørgs-
mål vedrørende korttelefonordningen, herunder om indsattes adgang til
ukontrolleret telefoni med advokater og bistandsværger. Direktoratet igang-
satte imidlertid først i februar 2022 en undersøgelse af problemstillingen.
Direktoratet besvarede den 4. marts 2022 henvendelsen af 16. marts 2021.
Direktoratet konkluderede i den forbindelse fejlagtigt, at der er hjemmel til
at optage og aflytte telefonsamtaler med bistandsværger.
Side 1/5