REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm., om ministeren vil orientere Retsudvalget om de instrukser og vejledninger, som Direktoratet for Kriminalforsorgen forventes at udsende til kriminalforsorgsområderne i anledning af Højesterets kendelse af 15/10-21 om uforskyldt strafcelle, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

24. november 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Julie Mørkholt Schlie-

mann

Sagsnr.: 2021-0030-6798

Dok.:

2227668

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm., om ministeren vil orientere Retsudvalget om de instrukser og vejledninger, som Direktoratet for Kriminalforsorgen forventes at udsende til kriminalforsorgsområderne i anledning af Højesterets kendelse af 15/10-21 om uforskyldt strafcelle, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser Højesterets ken-

delse af 15. oktober 2021 om uforskyldt strafcelle vil få for an-

dre disciplinærsager, som er afgjort efter straffuldbyrdelseslo-

vens § 67, nr. 7, på trods af at det forhold, som begrundede di-

sciplinærstraffen ikke fandtes at kunne føres igennem til en fæl-

dende straffedom?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Højesteret har i en kendelse af 15. oktober 2021 afgjort, at en

disciplinærstraf, som kriminalforsorgen havde ikendt en konkret

indsat, var et uforskyldt indgreb.

Sagen vedrørte en situation, hvor en indsat ifølge en rapport fra

fængslet på en meget provokerende måde spurgte en fængsels-

betjent, hvordan han og hans familie havde det. Det fremgår

yderligere af de rapporter fra fængslet, som beskriver forløbet,

at den indsatte havde været ophidset og råbt, og at han havde

anklaget fængselsbetjenten for ikke at gøre sit arbejde ordent-

ligt. Den indsatte blev som følge heraf ikendt en disciplinærstraf

i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7. Det følger af

denne bestemmelse, at kriminalforsorgsområdet skal ikende en

indsat en disciplinærstraf, hvis den indsatte overtræder straffe-

lovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstæn-

dig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen.

Den indsatte blev endvidere politianmeldt for overtrædelse af

straffelovens § 119, stk. 1, for samme forhold. Efterfølgende op-

lyste politiet, at man i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr.

2, havde besluttet at opgive sigtelsen for de fremsatte trusler

over for fængselsbetjenten med henvisning til, at man ikke for-

ventede, at den indsatte ville blive fundet skyldig i sigtelsen.

Den indsatte indbragte kriminalforsorgens afgørelse om iken-

delse af en disciplinærstraf for byretten, som stadfæstede krimi-

nalforsorgens afgørelse. Den indsatte kærede herefter byrettens

afgørelse til landsretten, som bestemte, at kriminalforsorgens af-

gørelse om at ikende den indsatte en disciplinærstraf var ugyldig

og derfor skulle ophæves. Kriminalforsorgen kærede landsret-

tens afgørelse til Højesteret, som stadfæstede landsrettens afgø-

relse.

Side 2/3

Overvejelserne om de nærmere konsekvenser af Højesterets

kendelse, herunder i forhold til tidligere afgjorte sager og den

fremtidige praksis, pågår fortsat.”

Jeg orienterer Retsudvalget, når overvejelserne i Direktoratet for Kriminal-

forsorgen er tilendebragt.

Side 3/3