Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2611053_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. august 2022
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2022-0030-7879
2518373
Besvarelse af spørgsmål nr. 1176 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1176 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juli 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra René Christensen (DF).
Mattias Tesfaye
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1176: Spm. om, længere varetægtsfængsling end egentlig strafudmåling som følge af nedsættelsen af strafferammen for svindel og udnyttelse af covid-19 hjælpepakker, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1176 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for retfærdigheden i, at nogle krimi-
nelle, der har svindlet og/eller udnyttet statens covid-19 hjælpe-
pakker, kommer til at have siddet varetægtsfængslet i længere
tid end det, den endelige strafudmåling lyder på som følge af
nedsættelsen af strafferammen for netop svindel og udnyttelse
af covid-19 hjælpepakker fra firedobbelt straf til dobbelt straf?”
Svar:
Det følger bl.a. af retsplejelovens § 762, stk. 3, at varetægtsfængsling ikke
kan anvendes, hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved for-
voldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge,
som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.
Det følger af Højesterets kendelse af 2. april i sagerne 49/2012 og 50/2012,
trykt som U2012.2271H, at der ved vurderingen af den forventede retsfølge
skal tages hensyn til muligheden for at opnå prøveløsladelse til normal tid.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 5. marts 2015 af spørgs-
mål nr. 426 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er både politiet og an-
klagemyndigheden meget opmærksomme på varetægtsfængslingers varig-
hed, herunder således at en sigtet ikke sidder varetægtsfængslet i længere
tid, end der er grundlag for i den konkrete sag. Hertil kommer, at retten lø-
bende tager stilling til spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling.
Derudover følger det bl.a. af retsplejelovens § 768, 1. pkt., at varetægts-
fængsling om fornødent skal ophæves ved rettens kendelse, når betingel-
serne for iværksættelse ikke længere er til stede.
Såfremt en person, der dømmes efter den nu ophævede § 81 d i straffeloven,
alligevel måtte ende med at have siddet varetægtsfængslet i længere tid end
den fængselsstraf, vedkommende idømmes, vil den pågældende kunne søge
om erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, på lige fod med andre
personer, der har været frihedsberøvet under en straffesags behandling, som
bliver idømt en straf af kortere varighed end frihedsberøvelsens længde.
Side 2/2