Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2611047_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
17. august 2022
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Marat Bekturganov An-
dersen
Sagsnr.: 2022-0030-7878
Dok.:
2518359
Besvarelse af spørgsmål nr. 1175 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1175 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juli 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra René Christensen (DF).
Mattias Tesfaye
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1174: Spm. om, hvorfor strafferammen for svindel og/eller udnyttelse af covid-19 hjælpepakker, skal nedsættes fra firedobbelt straf til dobbelt straf, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1175 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor manglende ressourcer og
pladsmangel i de danske fængsler betyder, at strafferammen for
svindel og/eller udnyttelse af covid-19 hjælpepakker er sat ned
fra firedobbelt straf
til blot dobbelt straf?”
Svar:
Kriminalforsorgen står i en vanskelig situation med mangel på fæng-
selsbetjente og for få pladser til for mange indsatte. Derfor var kapa-
citet og bemanding også centrale temaer i flerårsaftalen om kriminal-
forsorgens økonomi 2022-2025. Med aftalen udvides kriminalforsor-
gens kapacitet betydeligt. Manglen på fængselsbetjente sætter dog en
begrænsning for, hvor mange pladser det er muligt at udvide med i de
kommende år. Derfor har der også været behov for at se andre veje.
Strafskærpelsen for svindel med Covid-19 hjælpepakker forventes at
forværre belægspresset i kriminalforsorgen betydeligt i de kommende
år. Derfor blev aftalepartierne bag flerårsaftalen enige om, at personer,
som har svindlet med hjælpepakker, kan få skærpet straffen til det
dobbelte i stedet for det firedobbelte.
Det er en vej, som vi har set os nødsaget til at gå for at afhjælpe det
pres, som kriminalforsorgen oplever. I den ideelle verden var der ikke
behov for denne ændring. Det er dog fortsat min klare holdning, at
dem, som har snydt med hjælpepakker, skal mødes af en markant
strafskærpelse. Derfor holder vi fast i, at de skal have skærpet straffen
til det dobbelte. Altså en dobbelt så lang straf, som de under normale
omstændigheder ville have fået for samme forbrydelse.
Side 2/2