Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2617366_0001.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 956
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. juni 2022
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2022-0030-7647
2457877
Besvarelse af spørgsmål nr. 956 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 956 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Mattias Tesfaye
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1154: Spm. om forkyndelsesfejl i en voldtægtssag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 956 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, i hvor mange sager, der sker forkyndel-
sesfejl, som medfører, at sagen ikke efterfølgende kan rejses ved
domstolene? Der henvises til artiklen "Emmas voldtægtssag
blev afvist på grund af fejl og nøl" dr.dk, den 15. maj 2022.”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at Rigsadvokaten på baggrund af den omtalte
sag har gennemført en høring af de regionale statsadvokater med henblik på
at få klarlagt, om det er en generel problemstilling, at sager ikke kommer
for retten, fordi en afgørelse om omgørelse af et tiltalefrafald eller en påta-
leopgivelse ikke er blevet meddelt den sigtede inden for fristen på to måne-
der, og om der i givet fald er behov for at justere regler eller interne ret-
ningslinjer i lyset heraf.
Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udta-
lelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1.
Rigsadvokaten har indledningsvist undersøgt mulighederne
for at trække oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POL-
SAS) om antallet af sager, der i politikredsene har været afgjort
med påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, og som statsadvokaterne
efterfølgende har vurderet skulle omgøres, men hvor straffor-
følgningen har måttet standses på grund af, at meddelelse om
statsadvokaternes afgørelse ikke er forkyndt for den, der har væ-
ret sigtet, inden 2 måneder fra kredsens afgørelse, jf. retspleje-
lovens § 724, stk. 2.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-
relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod
ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS ikke findes
en selvstændig afgørelses- eller gerningskode vedrørende for
sen forkyndelse for den tidligere sigtede af statsadvokaternes af-
gørelse om omgørelse af en afgørelse om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald. Det er således ikke muligt ved elektronisk udtræk
fra POLSAS at tilvejebringe de ønskede oplysninger.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1154: Spm. om forkyndelsesfejl i en voldtægtssag, til justitsministeren
2617366_0003.png
2.
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen derfor i stedet ind-
hentet en udtalelse fra Statsadvokaten i København og Statsad-
vokaten i Viborg, der har oplyst følgende:
”1.
Statsadvokaten i Viborg og Statsadvokaten i Køben-
havn skal indledningsvis oplyse, at statsadvokaternes
sagsbehandlingssystem, PLATINA, ikke giver mulighed
for at fremsøge den forespurgte sagstype. Det vil derfor
kræve en manuel gennemgang af et betydeligt antal sager
at udfinde relevante sager.
Der er i stedet foretaget en høring af medarbejderne, om
de ud fra deres hukommelse kunne identificere sådanne
sager. Det skal i den forbindelse bemærkes, at denne frem-
gangsmåde er behæftet med betydelig usikkerhed, idet de
indhentede oplysninger alene er baseret på den umiddel-
bare hukommelse hos medarbejdere i statsadvokaturerne,
der i forbindelse med høringen har bidraget med oplysnin-
ger. Det bemærkes ligeledes, at høringen er sendt med en
forholdsvis kort svarfrist, hvorfor der kan være en risiko
for, at enkelte medarbejdere, der har afholdt ferie eller or-
lov, eventuelt kunne være i besiddelse af yderligere rele-
vant viden, ikke har nået at besvare høringen.
Statsadvokaten i Viborg kan på den baggrund generelt op-
lyse, at det antages, at det i ca. 5 sager om året frem til de
ændrede forkyndelsesregler, som trådte i kraft den 1. juli
2021, og som indebærer, at anklagemyndigheden ikke
længere skal forkynde en meddelelse om omgørelse af på-
taleopgivelse og tiltalefrafald, men i stedet blot kan sende
en meddelelse herom med Digital Post eller med anbefalet
brev, ikke var lykkedes at forkynde inden for omgørelses-
fristen. Det er ikke muligt at estimere, i hvor mange af
disse sager, strafforfølgning måtte standses alene på grund
af, at forkyndelsen ikke skete rettidigt, jf. nedenfor under
punkt 2.
Statsadvokaten i København estimerer på samme grund-
lag, at det kun har været i et fåtal af sager, hvor der ikke
er sket rettidig forkyndelse efter de tidligere regler, men at
det ikke kan opgøres nærmere.
Baseret på høringen ved Statsadvokaten i København kan
det om konkrete sager oplyses følgende:
Sager forud for den 1. juli 2021:
Sag om voldtægt efter straffelovens § 216, hvor politi-
kredsens påtaleopgivelse blev omgjort i december 2016.
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1154: Spm. om forkyndelsesfejl i en voldtægtssag, til justitsministeren
2617366_0004.png
Statsadvokaten anmodede politikredsen om at forkynde
omgørelsen, men politiet nåede ikke rettidig forkyndelse.
Sager efter den 1. juli 2021
Sag om voldtægt efter straffelovens § 216, som nærvæ-
rende spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg udspringer
af, hvor politikredsens påtaleopgivelse blev omgjort i sep-
tember 2021. Ved sagsbehandlingsfejl i statsadvokaturen
blev statsadvokatens omgørelsesbeslutning ikke meddelt
den pågældende rettidigt.
Baseret på høringen ved Statsadvokaten i Viborg kan op-
lyses følgende:
Sager forud for den 1. juli 2021
Høringen af medarbejderne ved Statsadvokaten i Viborg
har ikke ført til identifikation af konkrete sager.
Sager efter den 1. juli 2021
Sag om bl.a. dokumentfalsk efter straffelovens § 171, hvor
politiets påtaleopgivelse fra november 2021 som følge af
en sagsbehandlingsfejl i statsadvokaturen ikke blev om-
gjort rettidigt.
Sag om bedrageri i samhandel efter straffelovens § 279,
hvor politikredsens påtaleopgivelse fra september 2021
som følge af en sagsbehandlingsfejl ikke blev omgjort ret-
tidigt.
Der er således ved statsadvokaturerne umiddelbart identi-
ficeret fire konkrete sager: En sag forud for den 1. juli
2021 og tre sager fra perioden efter den 1. juli 2021.
2.
Statsadvokaterne skal i øvrigt bemærke, at retsplejelo-
vens § 724, stk. 2, både før og efter lovændringen om op-
hævelse af forkyndelseskravet trådte i kraft, indeholder en
undtagelse til omgørelsesfristen på 2 måneder i de til-
fælde, hvor sigtedes forhold har forhindret rettidig forkyn-
delse/meddelelse, eksempelvis hvis den sigtede er gået
under jorden og bevidst skjuler sig for myndighederne.
Det skal endvidere bemærkes, at Statsadvokatens beslut-
ning
om at omgøre en politikreds’ afgørelse om påtaleop-
givelse ikke nødvendigvis er en beslutning om, at der skal
rejses tiltale i en sag, der således skal behandles i retten.
En omgørelsesbeslutning kan også indeholde et påbud til
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1154: Spm. om forkyndelsesfejl i en voldtægtssag, til justitsministeren
politikredsen om, at der skal foretages yderligere efter-
forskning, inden der træffes afgørelse i sagen. Det kan ek-
sempelvis være aktuelt i tilfælde, hvor den forurettede
kommer med nye oplysninger til brug for klagen over po-
litikredsens afgørelse, som Statsadvokaten vurderer, bør
inddrages i kredsens beslutningsgrundlag.
Det skal endelig bemærkes, at en beslutning fra Statsad-
vokaten om, at der skal rejses tiltale i en sag, hvor politi-
kredsen tidligere har truffet afgørelse om påtaleopgivelse,
alene medfører, at sagen indbringes for domstolene, og det
er op til retten at foretage den endelige bevisbedøm-
melse.”
3.
Statsadvokaten i København har i lyset af den i artiklen
nævnte sag efterfølgende indskærpet og præciseret de skriftlige
retningslinjer for behandlingen af sager, hvor der skal meddeles
en omgørelse for en person, der har været sigtet, jf. retsplejelo-
vens § 724, stk. 2. Statsadvokaten i København har endvidere
indført retningslinjer om, at der foretages kvalitetskontrol af alle
omgørelsessager, således at proceduren kontrolleres af en faglig
ansvarlig medarbejder, så der altid er to sæt øjne på alle omgø-
relsessager. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet og Statsad-
vokaten i Viborg har oplyst over for Rigsadvokaten, at en tilsva-
rende procedure vil blive
indført hos dem.”
For de fleste danskere vil mødet med retssystemet kun være noget, der sker
én gang i løbet af et liv, hvis nogensinde. Derfor er det vigtigt, at dette møde
bliver så vellykket som muligt, så tilliden til retssystemet opretholdes.
Der skal ikke herske tvivl om, at man som borger skal kunne have en beret-
tiget forventning om, at der ikke bliver begået ekspeditionsfejl, der betyder,
at straffesager ikke kan rejses ved domstolene, og det er naturligvis dybt
utilfredsstillende når det sker.
Jeg har på den baggrund noteret mig, at Rigsadvokatens undersøgelse har
vist, at der gennem årene har været fejl med hensyn til meddelelse af afgø-
relser om omgørelse. Det er derfor vigtigt, at der nu kommer nye retnings-
linjer hos statsadvokaterne, som betyder, at der kommer flere øjne på sa-
gerne, så vi fremover kommer til at se færre sager, hvor menneskelige fejl
fører til, at en sag ikke kan rejses ved domstolene.
Side 5/5