REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1150: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/5-22 fra borger, vedrørende forskelsbehandling i retssystemet af psykiatriske patienter og for dømte udviklingshæmmede, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

18. august 2022

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Hanne Louise Jensen

Sagsnr.: 2022-0030-7839

Dok.:

2530771

Dato:

Kontor:

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1150 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1150 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. juli 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Mette Kjølby

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1150: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/5-22 fra borger, vedrørende forskelsbehandling i retssystemet af psykiatriske patienter og for dømte udviklingshæmmede, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1150 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen vedr. forskelsbe-

handling i retssystemet af psykiatriske patienter og for dømte

udviklingshæmmede, jf. REU alm. del

–

bilag 300, herunder re-

degøre for hvordan ministeren forholder sig dels til en generel

revision af reglerne for psykiatriske patienter og for dømte ud-

viklingshæmmede dels til at justere reglerne her og nu, så det

bliver nemmere at få bevilliget udgang fra myndighederne bl.a.

ved at sikre en klar kompetencefordeling mellem statsadvokaten

og kommunalbestyrelsen?”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Efter straffelovens § 16, stk. 1, er personer, der på gernings-

tidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller lig-

nende tilstand, straffri. Tilsvarende gælder for personer, der er

mentalt retarderede i højere grad.

Herudover er personer, der på gerningstidspunktet var mentalt re-

tarderede i lettere grad, straffri, medmindre særlige omstændig-

heder taler for at pålægge straf. Det samme gælder for personer,

der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental

retardering, jf. straffelovens § 16, stk. 2.

Straffelovens § 69 omfatter personer, der ved den strafbare hand-

lings foretagelse befandt sig i en tilstand, der var betinget af man-

gelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske

funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed.

Bestemmelsen omfatter bl.a. svagt begavede personer, udtalt per-

sonlighedsforstyrrede personer, personer med følgevirkninger af

alkohol- eller stofmisbrug, personer med lettere demens og un-

dertiden unge lovovertrædere.

Over for tiltalte, der frifindes for straf i medfør af straffelovens §

16, kan der efter straffelovens § 68 bl.a. træffes bestemmelse om

anbringelse i hospital for sindslidende (psykiatrisk afdeling), i in-

stitution for personer med vidtgående psykiske handicap eller un-

der tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet

hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg.

Foranstaltninger efter § 68, 2. pkt., kan desuden anvendes over

for tiltalte, der ved foretagelse af den strafbare handling var om-

fattet af § 69, idet den pågældende befandt sig i en tilstand, der

var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse

af de psykiske funktioner, og som ikke var af den i § 16 nævnte

Side 2/6

beskaffenhed. Opregningen i § 68 er ikke udtømmende, og en for-

anstaltning kan tilpasses lovovertræderens individuelle behov.

I Straffelovrådets betænkning nr. 1372/1999 om tidsbegræns-

ning af foranstaltninger efter straffelovens § 68 og § 69 (kapitel

4, punkt 3.1 (side 57) og punkt 4.2.1.2 (side 67)) fremgår bl.a. om

proportionalitetshensynet, at det ville stride mod principperne bag

straffelovens § 16 at kræve proportionalitet mellem den begåede

kriminalitet og foranstaltningens art og længde. Derimod er det i

overensstemmelse med almindelige retsprincipper at kræve pro-

portionalitet mellem risikoen for ny kriminalitet (herunder krimi-

nalitetens art og grovhed) og foranstaltningens art og længde.

Af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om psykisk afvigende krimi-

nelle pkt. 7.2 fremgår desuden bl.a. følgende om proportionali-

tetshensynet:

”Det forhold, at en idømt foranstaltning

har varet længere

end den straf, som den foranstaltningsdømte var blevet

idømt, hvis den pågældende ikke havde været straffri efter

straffelovens § 16 eller § 69, bevirker således ikke i sig selv,

at foranstaltningen er uproportional. Der bør i hver enkelt

sag foretages en konkret vurdering, hvor samtlige sagens

momenter, herunder særlig risikoen for recidiv, indgår.”

Spørgsmål om udgangstilladelse mv. til personer, der er an-

bragt i hospital eller i institution i henhold til strafferetlig afgø-

relse, er reguleret i bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004 (med

senere ændringer) om udgangstilladelse mv. til personer, der er

anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgø-

relse eller i medfør af farlighedsdekret.

Bekendtgørelsen finder ifølge § 1, stk. 1, blandt andet anvendelse

på meddelelse af udgangstilladelser mv. til personer, som i med-

før af straffelovens § 68, § 69 og § 73 er dømt til anbringelse i

hospital for sindslidende, herunder sikringsafdelingen, der er

knyttet til Psykiatrihospitalet i Slagelse, eller i institution for per-

soner med vidtgående psykiske handicap.

Statsadvokaten træffer afgørelse om udgange, der ikke er omfattet

af bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og stk. 2. Det fremgår af bekendt-

gørelsens § 2, stk. 3.

Statsadvokaten træffer således bl.a. afgørelse om udgang uden

ledsagelse uden for hospitalets/institutionens område i mere end

3 timer, udgang med ledsagelse uden for hospitalets/institutio-

nens område af mere end 3 timer, når der er tale om en mere ge-

nerel tilladelse, og udgang til besøg med en eller flere overnatnin-

ger hos pårørende og lignende.

Side 3/6

Ved afgørelsen af, om der bør gives tilladelse til udgang, skal der

–

udover behandlingsmæssige hensyn

–

navnlig lægges vægt på

hensynet til retssikkerheden, herunder de forhold, som har be-

grundet dom til anbringelse i stedet for mindre indgribende for-

anstaltninger, jf. udgangsbekendtgørelsen § 3. Det fremgår desu-

den af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at tilladelsen betinges af, at

den dømte under udgangen ikke begår strafbart forhold eller i øv-

rigt misbruger udgangstilladelsen. Tilladelsen kan endvidere be-

tinges af andre vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå

misbrug.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser

fra Statsadvokaten i Viborg og Statsadvokaten i København om,

hvilke hensyn og oplysninger der lægges vægt på i forbindelse

med afgørelser om udgang.

Statsadvokaterne i København og Viborg har i forbindelse med

høringen oplyst, at der i forbindelse med afgørelsen af, om der

skal gives tilladelse til udgang, lægges vægt på udtalelser fra den

ansvarlige overlæge/institutionens ledelse eller kommunen afgi-

vet i forbindelse med den konkrete ansøgning om udgang, lige-

som statsadvokaterne i forbindelse med deres kontrol af foran-

staltningerne som udgangspunkt én gang årligt fra den institu-

tion/tilsynsførende myndighed, der varetager fuldbyrdelsen af

foranstaltningen, indhenter en erklæring om behovet for at opret-

holde foranstaltningen. Oplysningerne i disse erklæringer indgår

i afgørelsen af, hvorvidt der kan gives tilladelse til udgang, lige-

som øvrige oplysninger om eksempelvis ny kriminalitet indgår i

vurderingen.

Hvis en udgang ansøges af en pårørende, bistandsværge eller den

domfældte selv, vil den regionale statsadvokat tillige indhente en

udtalelse

–

særligt om de behandlingsmæssige hensyn ved det an-

søgte og den anbragtes aktuelle tilstand

–

fra overlægen, kommu-

nen eller institutionen. Ved første udgang efter dom, eller efter en

nærmere konkret vurdering, indhentes tillige en udtalelse fra po-

litiet.

Statsadvokaterne har herudover oplyst, at der foretages en kon-

kret vurdering af den enkelte ansøgning, herunder udgangsformå-

let, kriminalitetens art samt beskrivelsen af den domfældte, her-

under om den pågældende tidligere har afviklet udgange, og om

disse er afviklet problemfrit. I den konkrete vurdering kan ligele-

des indgå oplysninger om, hvorvidt der er opsyn med den pågæl-

dende under den uledsagede udgang, f.eks. hvorvidt den pågæl-

dende er sammen med pårørende under udgangen. Herudover in-

deholder den konkrete vurdering endelig en afvejning af det be-

handlingsmæssige hensyn, der taler for en ansøgt udgang over for

de retssikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod en udgang. Det

kan komme på tale delvist at imødekomme en udgang, f.eks. ved

Side 4/6

at afgrænse denne geografisk eller at give tilladelse til udgang

tidsmæssigt begrænset i forhold til det ansøgte. Dette kan eksem-

pelvis ske, hvis det behandlingsmæssige formål kan opnås ved en

tilladelse til udgang i kortere tid eller på et særligt sted, og de

retssikkerhedsmæssige hensyn taler imod en længere udgang eller

en udgang uden nærmere geografisk afgrænsning.

Som udgangspunkt fastsættes følgende standardvilkår:

•

At udgangen på baggrund af en lægelig vurdering eller

en vurdering fra institutionens ledelse umiddelbart før

iværksættelsen findes forsvarlig.

•

At den pågældende bliver afhentet og bragt tilbage til af-

delingen af bestemt en personkreds.

•

At den pågældende under udgangen konstant holdes un-

der opsyn af bestemt en personkreds.

•

At den pågældende før og under udgangen er velmedici-

neret.

•

At der medbringes en tændt mobiltelefon og eventuelt et

vellignende foto af den pågældende.

•

At den pågældende ikke indtager alkohol eller andre rus-

midler under udgangen.

•

At politiet omgående underrettes, hvis udgangen ikke

forløber planmæssigt

Derudover vil kriminalitetens art eller beskrivelsen af den dom-

fældte kunne begrunde, at der fastsættes andre vilkår. Således vil

en person, som f.eks. er dømt for brandstiftelse kunne blive pålagt

et vilkår om ikke at omgås tændstikker, lightere eller lignende, en

person med et tidligere misbrug vil kunne blive pålagt vilkår om

at aflægge en urinprøve, og en person dømt for seksuelle overgreb

mod børn vil kunne pålægges vilkår om, at der ikke må være kon-

takt til børn under udgangen. Herudover vil der kunne fastsættes

geografiske vilkår om, at den pågældende f.eks. ikke må forlade

Sjælland eller ikke må opsøge gerningsstedet eller lignende.”

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at der den 1. februar 2022 trådte

nye regler i kraft om bl.a. delegation af afgørelseskompetence i sager om

udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom.

Loven har bl.a. til formål at bemyndige justitsministeren til at fastsætte reg-

ler om delegation af afgørelseskompetence i visse sager om udgang m.v. for

personer anbragt på psykiatrisk afdeling eller i institution ved dom.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at bemyndigelsesbestemmelsen i første

omgang påtænkes udmøntet ved administrativt at fastsætte regler i udgangs-

bekendtgørelsen med henblik på at sikre, at overlægen på en psykiatrisk

Side 5/6

afdeling og ledelsen på boformer, hvor der i henhold til dom er anbragt per-

soner, kan træffe visse afgørelser om meddelelse og tilbagekaldelse af tilla-

delse til udgang.

Det

forudsættes i den forbindelse, at der ikke grundlæg-

gende skal ændres på reglerne i udgangsbekendtgørelsen om, hvilke myn-

digheder

–

f.eks. statsadvokaten eller politidirektøren

–

der kan træffe afgø-

relse om udgang.

Justitsministeriet har den 1. juli 2022 sendt et udkast til en revideret bekendt-

gørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller

boform i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret,

i offentlig høring. Den reviderede bekendtgørelse skal bl.a. rette op på nogle

uklarheder i de gældende regler, herunder reglerne om delegation af afgø-

relseskompetence og tilladelse til udgang under ledsagelse. Derudover vil

Justitsministeriet i samarbejde med de relevante myndigheder drøfte beho-

vet for udarbejdelse af en ny vejledning på området.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at regeringen i 2021 videreførte en

tværministeriel arbejdsgruppe til analyse af det retspsykiatriske område. Ar-

bejdsgruppens arbejde, som forventes afsluttet ultimo 2022, vil danne

grundlag for anbefalinger og mulige tiltag på det retspsykiatriske område.

Side 6/6