REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1146: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 28/6-22 om forkyndelsesfejl i en voldtægtssag, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

27. juni 2022

2022-0035-0314

2457647

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AT fra Folketingets

Retsudvalg den 28. juni 2022

Samrådsspørgsmål AT:

”Vil ministeren med henvisning til artiklen ”Emmas voldtægtssag blev af-

vist på grund af

fejl og nøl”, dr.dk, den 15. maj 2022, redegøre for, hvordan

ministeren forholder sig til, at en sag må afvises ved retten på grund af fejl

i forhold til forkyndelsen, og vil ministeren redegøre for, hvad regeringen

agter at gøre for at sikre, at denne type fejl fremover minimeres?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1146: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 28/6-22 om forkyndelsesfejl i en voldtægtssag, jf. REU alm. del - samrådsspm. AT, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet og tak til spørgeren for spørgsmålet.

Jeg vil faktisk også gerne rette en tak til Emma, som den

konkrete sag handler om, for at have haft modet til at stå

frem og fortælle om sin oplevelse.

Det har gjort indtryk på mig at læse om den afmagt og

frustration, der fulgte med, da sagen ikke kom til behand-

ling i retten.

Det, at sagen på grund af en fejl aldrig kom for en dom-

mer, står i stærk kontrast til det politiske fokus på ret-

tigheder og beskyttelse af ofre, vi i Folketinget har haft

gennem de seneste år.

Jeg er sikker på, at spørgeren og jeg er enige om, at mø-

det med retssystemet skal være en tryg og tillidsfuld op-

levelse.

For de fleste danskere vil mødet med retssystemet være

noget, der kan ske én gang i løbet af et liv, hvis nogen-

sinde.

Derfor er det også vigtigt

–

og i sager af denne karakter

særligt vigtigt

–

at mødet bliver så vellykket som muligt,

så tilliden til retssystemet opretholdes.

[Initiativer om styrkelse af ofres rettigheder]

Netop vigtigheden af det har givet sig udslag i en række

løft af bl.a. ofres rettigheder.

Der blev med finansloven for 2021 afsat midler til, at ofre

for seksuelle overgreb skulle have ret til en samtale med

en bistandsadvokat før anmeldelsen og igen efter straffe-

sagen. Det gennemførte et enigt Folketing ved en æn-

dring af retsplejeloven tidligere i år, og det har siden den

1. marts i år været en rettighed for ofrene.

Min forgænger nedsatte i december 2021 et offer- og vid-

nepanel, som i øjeblikket undersøger behovet for at

styrke ofres og vidners møde med retssystemet.

Vi har med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndig-

heden iværksat en række initiativer, der skal styrke poli-

tiets sagsbehandling af bl.a. sager om vold og voldtægt.

Det omfatter bl.a. anvendelse af traumeinformeret prak-

sis i sagsbehandlingen, systematisk identifikation af sa-

gerne, specialiserede teams i samtlige af landets politi-

kredse samt styrkede afhøringsmuligheder.

Alle de initiativer og flere andre er taget for at undgå, at

ofrene i de her sager oplever, at de ikke bliver taget seri-

øst, og at de sidder tilbage med lige præcis den følelse af

magtesløshed og af at være ligegyldig, som Emma har

givet udtryk for. [Derfor ærgrer det mig også helt enormt,

at der er begået de fejl i Emmas sag, som det desværre

har været tilfældet.]

[Om den konkrete fejl]

I den konkrete sag har Statsadvokaten i København op-

lyst, at der skete en meget beklagelig, men menneskelig

fejl. Fejlen har desværre ført til, at den sigtede ikke blev

underrettet om Statsadvokatens omgørelsesbeslutning i

tide. Og det har ført til, at sagen ikke kunne komme for

retten.

Når man først hører om sagen, kan jeg godt forstå, at det

kan rejse det spørgsmål, om den nuværende frist på to

måneder for at meddele en afgørelse om omgørelse af et

tiltalefrafald eller en påtaleopgivelse over for den sigtede

er lang nok. Det virker besnærende at forlænge den.

Men her er det vigtigt at huske på, at der også er et hen-

syn at tage til den sigtede. Det er en belastning at være

sigtet for et strafbart forhold. Og derfor skal den sigtede

også på et tidspunkt kunne vide sig sikker på, at sagen er

endeligt afsluttet.

Hertil kommer så spørgsmålet, om en forlænget frist vil

fjerne risikoen for en menneskelig fejl, som der jo skete

i den konkrete sag? Med den fejl, der er begået i denne

konkrete sag, kan vi ikke sige, at en frist på eksempelvis

3 måneder ville have gjort en positiv forskel.

[Om Rigsadvokatens undersøgelse]

Anklagemyndigheden skal naturligvis tage ved lære af

fejlen, og vi skal så vidt muligt undgå, at lignende fejl

sker igen.

Som opfølgning har Statsadvokaten i København derfor

indskærpet og præciseret statsadvokaturens retningslin-

jer for behandlingen af sager, hvor der skal meddeles en

omgørelse for en person, der har været sigtet.

Som jeg også tilkendegav i forlængelse af artiklen om

Emma, har jeg bedt justitsministeriet og de involverede

myndigheder om at se på, om der er et generelt problem

med, at sager ikke kommer for retten, fordi politi eller

statsadvokat ikke overholder fristen på de to måneder.

Rigsadvokaten har på den baggrund gennemført en hø-

ring af de regionale statsadvokater. Høringen viser, at der

gennem årene har været flere fejl med hensyn til medde-

lelse af afgørelser om omgørelse. Fejl, som kan have haft

betydning for muligheden for at fortsætte strafforfølgnin-

gen af den sigtede.

Statsadvokaten i Viborg antager, at der har været ca. 5

sager om året frem til de ændrede forkyndelsesregler i

juli 2021, hvor det ikke var lykkedes at forkynde inden

for omgørelsesfristen.

Statsadvokaten i København estimerer, at der i et fåtal af

sager ikke er sket rettidig forkyndelse efter de tidligere

regler.

Statsadvokaterne har identificeret i alt 4 sager, inkl. Em-

mas, hvor en fejl fra anklagemyndighedens side har ført

til, at sagen ikke kunne komme for retten. Og jeg er i dag

blevet oplyst om, at statsadvokaten i København er ble-

vet gjort opmærksom på yderligere en sag, som ikke er

nævnt i den udvalgsbesvarelse, som jeg sendte til Rets-

udvalget i går.

Emmas sag er altså ikke et enestående eksempel, og der-

for er det vigtigt for mig, at anklagemyndigheden på bag-

grund af sagen har besluttet at indføre nye retningslinjer

hos statsadvokaterne, der indebærer, at der skal foretages

ekstra kvalitetskontrol af alle omgørelsessager, så der al-

tid er to sæt øjne på.

Den nye ”to-faktor-godkendelsesordning”

er i første om-

gang blevet indført af Statsadvokaten i København, men

Rigsadvokaten har oplyst, at de andre statsadvokater vil

indføre en tilsvarende procedure.

Det er min forventning, at en sådan ekstra kvalitetskon-

trol med sagerne vil minimere risikoen for, at fejl fører

til, at en sag ikke kan rejses ved domstolene.

Tak for ordet.