REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1141: Spm. om den digitale tinglysning, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. august 2022

Databeskyttelseskontoret

Camilla Andersen

2022-0030-7797

2503129

Besvarelse af spørgsmål nr. 1141 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1141 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. juni 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Mie Vinkel Sørensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1141: Spm. om den digitale tinglysning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1141 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Da en borger udstillede, at den digitale tinglysning offentlig-

gjorde mange medlemmer af Folketingets cpr-numre, fik borge-

ren en bøde, mens Rigspolitiet, Datatilsynet, Sundhedsdatasty-

relsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patient-

klager alle peger på hinanden, når en borgers data ulovligt er

tilgået og/eller delt af en offentligt ansat

–

Vil ministeren på den

baggrund oplyse, hvilke muligheder en borger har for at retsfor-

følge ulovlig tilgang til vedkommendes data?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:

”Datatilsynet

bemærker indledningsvist, at tilsynets besvarelse

af spørgsmålet forudsætter, at der ønskes en redegørelse for,

hvilke muligheder i bredere forstand en fysisk person har for at

få prøvet, om en myndigheds behandling af personoplysninger

har været i overensstemmelse med reglerne, og at spørgsmålet

således ikke kun angår mulighederne for prøvelse ved domsto-

lene.

Datatilsynet kan i anledning af spørgsmålet oplyse følgende:

Når en myndighed behandler en borgers personoplysninger,

kræver det som hovedregel, at der er et behandlingsgrundlag i

de databeskyttelsesretlige regler, herunder i databeskyttelsesfor-

ordningen, som er suppleret af databeskyttelsesloven. En offent-

lig myndighed vil for eksempel i medfør af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kunne behandle almindelige

personoplysninger om en registreret, hvis behandlingen er nød-

vendig af hensyn til udførelse af en opgave, som påhviler den

pågældende myndighed.

I en række andre love

–

for eksempel sundhedsloven

–

er der

fastsat yderligere bestemmelser, som regulerer myndighedernes

adgang til at behandle personoplysninger.

Det følger af databeskyttelsesforordningen artikel 77, stk. 1, at

enhver registreret person har ret til klage til Datatilsynet, hvis

den registrerede mener, at behandlingen af personoplysningerne

overtræder databeskyttelsesforordningen. I mange tilfælde

–

f.eks. i sundhedsloven

–

er der endvidere særskilte regler om

klageadgang til andre myndigheder end Datatilsynet.

Side 2/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1141: Spm. om den digitale tinglysning, til justitsministeren

Uanset om der findes en klageadgang til en anden myndighed,

kan en registreret person klage til Datatilsynet. Det gælder også,

selvom personen tidligere eller samtidig har klaget til en anden

myndighed.

Databeskyttelsesforordningens artikel 57, stk. 1, fastsætter bl.a.,

at Datatilsynet skal føre tilsyn med og håndhæve anvendelsen af

databeskyttelsesforordningen, og at tilsynet skal behandle kla-

ger, der indgives af en registreret. Det følger endvidere af be-

stemmelsen, at Datatilsynet ”for så vidt det er hensigtsmæssigt”,

skal undersøge genstanden for klagen.

Når Datatilsynet modtager en klage, overvejer tilsynet derfor

nøje, hvilke sagsbehandlingsskridt der er mest hensigtsmæssige.

Disse overvejelser medfører, at tilsynet i en række tilfælde

iværksætter en undersøgelse, herunder beder den dataansvarlige

om en redegørelse. I andre tilfælde vurderer tilsynet, at det ikke

er hensigtsmæssigt at undersøge klagen på nuværende tids-

punkt. Hvis for eksempel en anden kompetent klagemyndighed

allerede er i gang med at se på sagen, fordi den har fået en iden-

tisk klage fra den registrerede, er det ikke altid hensigtsmæssigt,

at Datatilsynet iværksætter en parallel undersøgelse.

Datatilsynets afgørelser

–

herunder afgørelser om at der ikke

indledes en undersøgelse af en klage

–

kan indbringes for dom-

stolene.”

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at strafbare forhold kan anmeldes til

politiet, jf. retsplejelovens § 742, stk. 1.

Det kan desuden oplyses, at der efter omstændighederne kan anlægges et

civilt søgsmål ved domstolene efter bestemmelserne i retsplejeloven.

Side 3/3