Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2604648_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juli 2022
Strafferetskontoret
Thomas Jørn Rasmussen
2022-0030-7803
2497466
Besvarelse af spørgsmål nr. 1123 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1123 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. juni 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. forslaget om, at der indføres en begrænsning på antallet af gange, en tiltalt kan skifte forsvarsadvokat under en verserende retssag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1123 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvordan
forholder ministeren sig til forslaget om, at en for-
svarsadvokat skal kunne meddele retten tre ledige mødetids-
punkter inden for en begrænset periode f.eks. de kommende tre
måneder, hvor den pågældende advokat kan møde i retten, som
forudsætning for at kunne blive udpeget som forsvarer i en given
straffesag?”
Svar:
1.
Det følger af retsplejelovens § 733, stk. 1, at justitsministeren antager et
passende antal advokater for hver ret til at kunne beskikkes som forsvarere.
Disse advokater antages ved en bestemt byret og ved den landsret, som den
pågældende ret hører under. Disse advokater betegnes traditionelt som be-
neficerede forsvarere.
Når sigtede ikke har ønsket sig en bestemt forsvarer, fordeles sagerne så vidt
muligt mellem de beneficerede forsvarere efter omgang og under hensyn til
de ledige mødetidspunkter, forsvarerne har oplyst til retten, jf. retsplejelo-
vens § 735, stk. 1. Der er ifølge forarbejderne til bestemmelsen navnlig
grund til at lægge stor vægt på de ledige mødetidspunkter, når sagen allerede
er berammet eller står for at skulle berammes, jf. Folketingstidende 2017-
18, A, L 204 som fremsat, s. 27.
Når den sigtede ønsker en bestemt forsvarer, skal ønsket som udgangspunkt
imødekommes, medmindre den pågældendes medvirken væsentligt vil for-
sinke sagens behandling, jf. retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2. Det fremgår
af forarbejderne til bestemmelsen, at der i nogle sager kan være behov for
at foretage en afvejning mellem hensynet til sigtedes frie forsvarervalg og
hensynet til sagens behandling inden rimelig tid, og at der efter Justitsmini-
steriets opfattelse i nogle straffesager går for lang tid fra fastsættelsen af
tidspunktet for hovedforhandlingen, til hovedforhandlingen begynder, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 204 som fremsat, s. 9f. Desuden fremgår
det, at Justitsministeriet herved lægger særligt vægt på, at hurtig behandling
af straffesager ikke kun er en ret for sigtede og bidrager til at begrænse va-
righeden af en eventuel varetægtsfængsling. Det fremgår endvidere, at hur-
tig sagsbehandling er også nødvendig af hensyn til vidner, herunder særligt
forurettede, for hvem det kan være en belastning at skulle vidne under sagen
og i det hele taget, at sagen ikke er afsluttet, at hurtig sagsbehandling også
er vigtig for at sikre og give personer, der findes skyldige, og befolkningen
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. forslaget om, at der indføres en begrænsning på antallet af gange, en tiltalt kan skifte forsvarsadvokat under en verserende retssag, til justitsministeren
i almindelighed indtryk af, at strafbare forhold forfølges konsekvent, og at
hurtig sagsbehandling alt andet vil lige også give mulighed for mere effek-
tivt at udnytte de ressourcer, samfundet anvender på strafforfølgning.
Det forudsættes i den forbindelse, at en person som udgangspunkt ikke kan
beskikkes som forsvarer, hvis den pågældendes medvirken forventes at
medføre en forsinkelse på mere end 6 uger i sammenlignelighed med, at en
anden forsvarer beskikkes. I de tilfælde, hvor retten har foreslået et passende
antal tidspunkter for hovedforhandlingen, og den ønskede forsvarer hverken
kan møde på nogen af de foreslåede tidspunkter eller på et tidligere tids-
punkt, bør den ønskede forsvarer som udgangspunkt ikke beskikkes, hvis
den pågældendes medvirken forventes at forlænge sagsbehandlingstiden
med mere end 4 uger i sammenligning med, at der beskikkes en anden for-
svarer, jf. s. 28.
Det bemærkes, at det i et vist omfang vil bero på rettens skøn, hvor meget
sagsbehandlingstiden vil blive forlænget.
2.
Hurtig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende forudsætning for
et velfungerende retssamfund. Sagsbehandlingstiderne har betydning for
både forurettede, sigtede og tiltalte, men også for mulighederne for at op-
klare forbrydelser og for den generelle retsfølelse i samfundet. Det er i den
forbindelse vigtigt, at strafferetsplejen er indrettet hensigtsmæssigt og tids-
svarende.
Jeg er derfor også åben over for at se på initiativer, der kan forkorte sagsbe-
handlingstiderne i straffesagskæden. Jeg finder dog, at det vil være mest
hensigtsmæssigt at inddrage retssystemets aktører i sådanne overvejelser.
Side 3/3