REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1121: Spm. om forslaget om at udvide grænsen for, hvornår der skal rejses en nævningesag, så der først skal rejses nævningesag i de sager, hvor anklagemyndigheden kræver fængselsstraf på 6 år eller derover, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. juli 2022

Strafferetskontoret

Thomas Jørn Rasmussen

2022-0030-7766

2493224

Besvarelse af spørgsmål nr. 1120 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1120 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. juni 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Mattias Tesfaye

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1121: Spm. om forslaget om at udvide grænsen for, hvornår der skal rejses en nævningesag, så der først skal rejses nævningesag i de sager, hvor anklagemyndigheden kræver fængselsstraf på 6 år eller derover, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1120 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvordan

forholder ministeren sig til forslaget om at undtage

visse sager fra nævningeting, f.eks. visse sager om vold eller

visse sager om våben, uagtet om anklagemyndigheden har på-

stået fængselsstraf på fire år eller derover, set i lyset af at der

generelt er set en stigning i antallet af de ressourcetunge næv-

ningesager som følge af vedtagne strafskærpelser på en række

områder? Sager om dom til anbringelse eller i forvaring skal

fortsat behandles som en nævningesag.”

Svar:

Reglerne om nævningers medvirken i straffesager er fastsat i retsplejelo-

vens § 686, stk. 4 og 5. Det fremgår således af stk. 4, at nævninger medvirker

i 1) straffesager, hvor der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller

derover, for så vidt dette ikke er en følge af, at der bliver spørgsmål om

fastsættelse af en fællesstraf efter reglerne i straffelovens § 40, stk. 1, og §

61, 2) straffesager, hvor der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i insti-

tution i medfør af straffelovens § 68 eller dom til forvaring i medfør af straf-

felovens § 70, og 3) straffesager vedrørende politiske lovovertrædelser.

Strafpåstandsgrænsen på 4 års fængsel eller derover i § 686, stk. 4, nr. 1,

blev indsat ved lov nr. 298 af 6. juni 1984 om ændring af retsplejeloven

(Lægdommere i straffesager, rationalisering af sagsbehandlingen ved dom-

stolene m.v.) og var en opfølgning på Retsplejerådets betænkning 825/1977

om retternes kompetence og arbejdsform i straffesager og betænkning

994/1983 om lægdommerordningen i straffesager m.v.

Det fremgår af betænkning 825/1977, at en række omstændigheder efter rå-

dets opfattelse talte for at begrænse det daværende antal af straffesager, som

skulle undergives nævningesagsbehandling, og at nævningesagsbehandling

var særdeles tidskrævende, jf. betænkningens s. 34. Nævningesagsbehand-

ling burde efter rådets opfattelse derfor begrænses til sager, hvor anvendel-

sen af denne tunge og bekostelige procesform stod i rimeligt forhold til sa-

gens betydning for den enkelte og for samfundet.

Af betænkning 994/1983 fremgår Retsplejerådets overvejelser om indførel-

sen af en strafpåstandsgrænse på fængsel i 3 år eller derover som afgræns-

ning for, hvilke sager der skal behandles som nævningeting. På baggrund af

Retsplejerådets gennemgang af de sager, der efter de daværende regler

skulle behandles ved nævningeting, fandt rådet, at en gennemførelse af en

Side 2/4

ordning, hvorefter straffesager, hvori der er spørgsmål om straf af fængsel i

3 år eller derover, uden særlige undtagelser skulle behandles ved nævninge-

ting, ville betyde en væsentlig forøgelse af antallet af nævningesager, jf. be-

tænkningens s. 86. Retsplejerådet foreslog på den baggrund en række und-

tagelser til reglerne om nævningesagsbehandling, der skulle gælde for sær-

lige sagstyper.

Som det fremgår ovenfor, er strafpåstandsgrænsen imidlertid fastsat til

fængsel i 4 år eller derover. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 298 af

6. juni 1984 herom, at en vidtgående udvidelse af antallet af nævningesager,

som et strafpåstandskriterium på fængsel i 3 år eller derover efter Retsple-

jerådets vurdering ville indebære, ville medføre uheldige virkninger for

sagsbehandlingstiderne og dermed også for varetægtsfængslingstiderne og

ville være i modstrid med de bestræbelser, som igennem de senere år var

foretaget med henblik på at nedbringe de meget lange ventetider ved dom-

stolene, herunder ikke mindst ved landsretterne, og at Justitsministeriet på

den baggrund foreslog gennemført en ordning, hvorefter sager normalt skal

behandles ved nævningeting, hvis der er spørgsmål om straf i 4 år eller der-

over, jf. Folketingstidende 1983-84, 2. samling, Tillæg A, sp. 1610.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det ved udarbejdelsen af reglerne om

nævningesager har været en forudsætning, at nævningebehandling bortset

fra politiske overtrædelser kun skulle anvendes med hensyn til de groveste

forbrydelser samt de sager, der tidligere blev betegnet ”misgerningssager”

(forbrydelser hvor kunne udmåles til livstid eller livsvarigt strafarbejde), jf.

herved også betænkning 825/1977, s. 35.

I retsplejelovens § 686, stk. 5, er der fastsat undtagelser til reglerne om

nævningesagsbehandling, hvorefter nævninger ikke medvirker i 1) straffe-

sager vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191, 191 a, 286,

289 eller 290 eller § 290 a, stk. 2, medmindre sagen omfatter andre lovover-

trædelser, der efter stk. 4 skal pådømmes under medvirken af nævninger, og

2) de i stk. 4, nr. 1, nævnte straffesager, som fremmes efter § 831 (tilståel-

sessager).

Ved afgørelsen af, om en straffesag efter stk. 4, nr. 1, skal behandles ved

nævningeting, skal der således ses bort fra overtrædelse af de i stk. 5, nr. 1,

nævnte forbrydelser, hvis der vil blive spørgsmål om lavere straf end fæng-

sel i 4 uden samtidig forfølgning af disse overtrædelser.

Side 3/4

Undtagelsen til nævningesagsbehandling i § 686, stk. 5, er blevet udvidet ad

flere omgange. Seneste udvidelse skete ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021 om

ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straf-

fesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for

dommerfuldmægtige m.v.), hvorefter undtagelsen blev udvidet til at omfatte

sager om overtrædelse af straffelovens § 191 a (grov dopingkriminalitet) og

§ 290 a, stk. 2 (grov hvidvask). Det fremgår bl.a. af forarbejderne hertil, at

forslaget om undtagelse af disse sager fra nævneting skulle medvirke til at

sikre en bedre ressourceanvendelse i forhold til brug af lægdommere ved at

undtage bestemte kategorier af straffesager, som i praksis er mindre egnede

til behandling af bl.a. nævninge, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 212

som fremsat, s. 10.

Hurtig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende forudsætning for

et velfungerende retssamfund. Sagsbehandlingstiderne har betydning for

både forurettede, sigtede og tiltalte, men også for mulighederne for at op-

klare forbrydelser og for den generelle retsfølelse i samfundet. Det er i den

forbindelse vigtigt, at strafferetsplejen er indrettet hensigtsmæssigt og tids-

svarende.

Jeg er derfor også åben over for at se på initiativer, der kan forkorte sagsbe-

handlingstiderne i straffesagskæden. Jeg finder dog, at det vil være mest

hensigtsmæssigt at inddrage retssystemets aktører i sådanne overvejelser.

Side 4/4