REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1118: Spm. om en uddybelse af svar på REU alm. del – spørgsmål 943 om Claus Hjort Frederiksen, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København

Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. juli 2022

Sikkerhedskontor I

Evin Alex Botansen

2022-0030-7770

2493628

Besvarelse af spørgsmål nr. 1118 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1118 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (UFG).

Mattias Tesfaye

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1118: Spm. om en uddybelse af svar på REU alm. del – spørgsmål 943 om Claus Hjort Frederiksen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1118 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgs-

mål 943, hvor ministeren anfører "Efter regeringens opfattelse

kan de gældende bestemmelser om justitsministerens påtale-

kompetence være medvirkende til at svække tilliden til myndig-

hedernes vurderinger. Det kan ingen være tjent med. Som tidli-

gere tilkendegivet foreslår regeringen derfor, at Folketingets

partier i fællesskab overvejer, om straffeloven skal ændres, så

justitsministeren ikke skal have samme rolle som i dag. Jeg for-

venter at tage første drøftelse med ordførerne herom efter som-

merferien" redegøre for baggrunden for og hensynet bag be-

stemmelserne i straffelovens §§ 110 f og 118 a om justitsmini-

sterens påtalekompetence i sager efter straffelovens kapitel 12

og 13?”

Svar:

Det følger af straffelovens §§ 110 f og 118 a, at justitsministeren er tillagt

kompetencen til at rejse tiltale i sager vedrørende overtrædelse af bestem-

melserne i straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstæn-

dighed og sikkerhed (straffelovens §§ 98-110 e) og en række bestemmelser

i kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyn-

digheder, terrorisme m.v. (straffelovens §§ 111-115 og 118). Det indebærer,

at der i alle tilfælde i sådanne sager kun kan rejses tiltale efter justitsmini-

sterens påbud.

Påtalereglerne fik deres nuværende udformning ved lov nr. 225 af 7. juni

1952 om ændringer i og tilføjelser til borgerlig straffelov af 15. april 1930.

Historisk set er påtalereglerne begrundet i de særlige – navnlig også inter-

nationale – hensyn, der ofte vil være bestemmende for, om påtale skal finde

sted, jf. betænkning fra 1923 afgivet af Straffelovskommissionen af 9. no-

vember 1917, sp. 223.

I Betænkning fra 1949 til overvejelse af forslag til ændringer i borgerlig

straffelov, navnlig kapitlerne 12 og 14, side 41, peges endvidere på, at denne

særlige påtaleregel mindsker betænkelighederne ved at anvende gernings-

beskrivelser, der har et mindre præcisionsniveau end sædvanligt.

Retsplejerådet fandt i sin betænkning nr. 1194/1990 om anklagemyndighe-

dens struktur, side 52, ikke grundlag for at foreslå en ændring af påtalen i

disse sager. Rådet fandt imidlertid heller ikke grundlag for, at regler om

Side 2/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1118: Spm. om en uddybelse af svar på REU alm. del – spørgsmål 943 om Claus Hjort Frederiksen, til justitsministeren

justitsministerens beslutning som betingelse for påtale i disse sager skulle

fremgå af loven, og foreslog, at påtalebeføjelsen ved loven i overensstem-

melse med hovedreglen blev tillagt statsadvokaterne, mens ministerens

kompetence skulle overlades til administrativ regulering.

Justitsministeren fremsatte forslag i overensstemmelse med Retsplejerådets

overvejelser, jf. lovforslag nr. L 184 af 22. januar 1992 om anklagemyndig-

hedens struktur. Ministeren stillede imidlertid ændringsforslag til forslaget,

som blev tiltrådt af Retsudvalget med den konsekvens, at påtalebeføjelsen

forblev for justitsministeren. Som begrundelse for ændringsforslaget er an-

ført:

”Justitsministeren finder det rigtigst, at det direkte af loven frem-

går, at afgørelse om påtale af forbrydelser mod statens ydre og in-

dre sikkerhed træffes af justitsministeren under sædvanlig parla-

mentarisk kontrol.”

Af tillægsbetænkningen fremgår endvidere:

”(…) For så vidt angår ændringsforslaget i betænkningen om, at

justitsministeren bevarer kompetencen til at beslutte tiltale i til-

fælde af, at straffelovens kapitel 12 eller 13 menes overtrådt, har

mindretallet [Socialdemokratiet] foreslået denne ændring, idet

mange af de pågældende bestemmelser forudsættes at blive an-

vendt restriktivt henset til deres relativt vage formulering og på den

baggrund anvendt under direkte politisk ansvar.”

Påtalebestemmelserne blev dermed ikke berørt af den reform af anklage-

myndighedens struktur, der blev gennemført ved lov nr. 385 af 20. maj

1992.

Justitsministerens påtalebeføjelser i straffeloven blev endvidere omtalt i for-

bindelse med lov nr. 378 af 6. juni 2002 (”anti-terror-pakken”), hvor der

blev indsat nye bestemmelser om terrorisme i straffelovens kapitel 13.

Af Retsudvalgets betænkning over Justitsministeriets lovforslag fremgår det

bl.a., at Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget fandt det vigtigt at understrege:

”[…] at selve vurderingen af, hvorvidt der bør rejses tiltale, foreta-

ges af justitsministeren som øverste anklagemyndighed og under

parlamentarisk ansvar. Denne vurdering er principielt juridisk, men

(flertallet) erkender, at denne vurdering indeholder elementer af

politisk karakter, navnlig i den forstand, at en handling, der

Side 3/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1118: Spm. om en uddybelse af svar på REU alm. del – spørgsmål 943 om Claus Hjort Frederiksen, til justitsministeren

eventuelt vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 114,

kan være udført på en politisk baggrund, herunder ud fra bestemte

politiske motiver, jf. herved den begrænsning i bestemmelsens an-

vendelsesområde, som følger af den omtalte rådserklæring og præ-

amblen til rammeafgørelsen.

S, V, KF og RV finder det også på den baggrund korrekt, at påta-

lekompetencen bæres af et politisk ansvar, men ønsker dog samti-

dig at understrege, at vurderingen af, om en handling falder ind un-

der bestemmelsen i § 114, i sidste ende foretages af domstolene.”

Justitsministerens beslutning om, hvorvidt der i medfør af straffelovens §§

110 f og/eller 118 a skal rejses tiltale i sager vedrørende overtrædelser af de

omfattede bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, træffes i praksis

efter indstilling fra Rigsadvokaten. Anklagemyndigheden vurderer således

disse sager på lige fod med andre sager, inden de forelægges for justitsmi-

nisteren. Det betyder bl.a., at objektivitetsprincippet vil skulle indgå i ankla-

gemyndighedens påtaleovervejelser, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

Side 4/4