Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2616080_0001.png
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
31. august 2022
Endelig besvarelse af spørgsmål 1115 alm. del stillet af udvalget den
24. juni 2022 efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. juni 2022 om organiseret
økonomisk kriminalitet oplyse antallet af neobanker, der enten er etableret
i Danmark eller opererer på markedet i Danmark, samt oplyse størrelses-
ordenen på de beløb der strømmer igennem neobankerne, antallet af trans-
aktioner, der foretages af danske kunder, og antallet af danske kunder?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Der
findes ikke en entydig definition af begrebet
”neobank”
i dansk lov-
givning ligesom der heller ikke er en entydig forståelse af begrebet i den
finansielle sektor.
De såkaldte neobanker kan således have forskellige typer af tilladelser og
fungere på forskellig vis. Typisk for de virksomheder, der omtales som
neobanker, er, at det er en form for digital bank, der bl.a. tilbyder oprettelse
af konti, forskellige former for digitale betalingsløsninger, der gør det mu-
ligt at foretage grænseoverskridende betalinger, samt udstedelse af debit-
kort. Derudover peges der på,
at ”neobanker” anvender såkaldte opsam-
lingskonti og alene anvender digitale kanaler, når nye kundeforhold skal
etableres. Neobanker adskiller sig derved fra mere klassiske banker ved at
være applikationsbaseret og oftest uden fysiske filialer. Eksempler der
nævnes i den sammenhæng er Lunar og Kompasbank.
I Danmark skal en såkaldt neobank have en banklicens eller en tilladelse
som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut udstedt af Finanstilsynet for at
kunne drive virksomhed.
Da neobank således ikke er en præcis defineret virksomhedstype og ikke
registreres særskilt som en sådan, er det ikke muligt for Finanstilsynet en-
tydigt at opgøre antallet banker, der er etableret i Danmark eller opererer
på markedet i Danmark, samt oplyse størrelsesordenen på de beløb der
strømmer igennem disse.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1115: Spm. om antallet af neobanker, der enten er etableret i Danmark eller opererer på markedet i Danmark, og om størrelsen på de beløb der strømmer igennem neobankerne, antallet af transaktioner, der foretages af danske kunder, og antallet af danske kunder, til erhvervsministeren
Finanstilsynet bemærker i den sammenhæng, at alle virksomheder, der har
tilladelse i Danmark til at drive pengeinstitut, betalingsinstitut eller e-pen-
geinstitut, som udgangspunkt kan udbyde digitale betalingstjenester. Som
følge af EU-reglerne på det finansielle område kan en virksomhed med en
af de nævnte tilladelser i et andet EU/EØS-land ligeledes udbyde deres ak-
tiviteter i Danmark uden at etablere sig.
Finanstilsynet skal videre bemærke, at der er mange både nye og traditio-
nelle finansielle virksomheder, der i stigende grad bliver digitale og bl.a.
benytter sig af digitale kanaler, når der etableres nye kundeforhold. Lige-
ledes anvender både nye og etablerede finansielle virksomheder opsam-
lingskonti til forskellige formål.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2