Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2616079_0001.png
Retsudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
31. august 2022
Besvarelse af spørgsmål 1116 alm. del stillet af udvalget den 24. juni
2022 efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. juni 2022 om organiseret
økonomisk kriminalitet redegøre for regeringens holdning til at oprette et
register over virksomheder, der er udelukket fra at kunne deltage i offent-
lige udbud, som et redskab for bl.a. kommunerne til at få et overblik over
de udelukkede virksomheder?
Svar:
Regeringen deler ønsket om at gøre det lettere for offentlige ordregivere
at få information om det, hvis en økonomisk aktør har begået forsømmel-
ser som led i sit erhverv.
Udbudsreglerne kræver i dag, at en ordregiver skal indhente dokumenta-
tion for, at den vindende tilbudsgiver ikke er omfattet af de udelukkelses-
grunde, som fremgår af udbudsloven. For danske virksomheder indebæ-
rer det bl.a., at de skal indhente en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen som
bevis for, at de ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i
udbudslovens § 135. De obligatoriske udelukkelsesgrunde i § 135 er ek-
sempelvis bestikkelse, svig og terrorhandlinger. Serviceattesten doku-
menterer bl.a. ud fra kriminalregistret, om en økonomisk aktør er dømt
for strafbare forhold såsom deltagelse i en kriminel organisation, bestik-
kelse, svig eller hvidvaskning af penge mv.
Det fremgår af Socialdemokratiets udspil ”Retfærdig og Realistisk”, at
virksomheder, der er kendt skyldige i brug af illegal arbejdskraft, skal
kunne sortlistes, så de ikke må udføre arbejde for det offentlige. Dette er
en væsentlig prioritet, hvorfor regeringen er ved at undersøge mulighe-
derne for, at offentlige ordregivere automatisk får viden om, hvorvidt en
virksomhed er straffet for beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft.
Det bemærkes, at den enkelte ordregiver vil være forpligtet til at vurdere,
om det i den konkrete situation er proportionalt at udelukke en økono-
misk aktør, som eksempelvis har tilsidesat gældende forpligtelser inden
for det arbejdsretlige område.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1115: Spm. om antallet af neobanker, der enten er etableret i Danmark eller opererer på markedet i Danmark, og om størrelsen på de beløb der strømmer igennem neobankerne, antallet af transaktioner, der foretages af danske kunder, og antallet af danske kunder, til erhvervsministeren
Det skal samtidig bemærkes, at enhver økonomisk aktør, som bliver om-
fattet af en udelukkelsesgrund, skal have mulighed for at dokumentere sin
pålidelighed. Hvis ordregiveren vurderer, at dokumentationen for en øko-
nomisk aktørs pålidelighed er tilstrækkelig, kan den økonomiske aktør
ikke udelukkes fra offentlige udbud, uanset om tilbudsgiveren skulle væ-
re registreret i et sådan register.
Ordregiver vil fra d. 1. januar 2023 være forpligtet til at indhente en vej-
ledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når en tilbuds-
giver er udelukket og aktøren ønsker at dokumentere sin pålidelighed.
Den vejledende udtalelse vil indeholde en vurdering af den økonomiske
aktørs pålidelighed.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2