REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1114: Spm. om, hvilke regler der gælder for udveksling af oplysninger og tilsyn med e-money-virksomheder eller neobanker, der opererer på det danske marked, hvis den pågældende e-money-virksomhed eller neobank, hverken er etableret i Danmark eller i et EU-medlemsland, til skatteministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 268

Offentligt

9. april 2020

J.nr. 2020 - 3289

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 268 af 24. februar 2020 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Julie Lungholt

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1114: Spm. om, hvilke regler der gælder for udveksling af oplysninger og tilsyn med e-money-virksomheder eller neobanker, der opererer på det danske marked, hvis den pågældende e-money-virksomhed eller neobank, hverken er etableret i Danmark eller i et EU-medlemsland, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 171 oplyse, om de

danske skattemyndigheder eller SØIK har mulighed for at pålægge kortudstedere som

Paypal eller Neteller at frembringe oplysninger om brug af specifikke kreditkort udstedt

til danske statsborgere?

Svar

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Skattestyrelsen samt

Justitsministeriet.

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget af Skattestyrelsen:

”Skattestyrelsen kan generelt oplyse, at de danske skattemyndigheder ikke har hjemmel til

direkte at pålægge udenlandske virksomheder som fx PayPal og Neteller at frembringe op-

lysninger om danske statsborgers specifikke brug af deres tjenester.

Skattestyrelsen har imidlertid mulighed for at anmode udenlandske skattemyndigheder om

bistand med henblik på at indhente og udveksle oplysningerne med Danmark. Det er dog

en forudsætning, at oplysningerne er forudsigeligt relevante for de danske skattemyndighe-

der. Det vil sige, at der ikke kan indhentes oplysninger meget bredt uden en formodning

om konkret relevans. Det er i den forbindelse ikke nødvendigvis en forudsætning, at en

eller flere konkrete skatteydere identificeres i anmodningen. Der kan også anmodes om

oplysninger vedrørende grupper af skatteydere.

Den konkrete udveksling af oplysninger foregår gennem de såkaldte kompetente myndig-

heder. De kompetente myndigheder er den funktion i landenes skatteforvaltninger, der

sender til og modtager oplysninger fra udenlandske skattemyndigheder. Alle lande og skat-

temæssigt selvstændige områder, der deltager i udveksling af oplysninger, har mindst én

kompetent myndighed. I Danmark er den kompetente myndighed for udveksling af oplys-

ninger og andre former for administrativ bistand forankret i Skattestyrelsen, fagområdet

Særlig Kontrol.

Udveksling af oplysninger mellem landene bygger på et gensidighedsprincip. Gensidigheds-

princippet indebærer, at det ikke er muligt at få adgang til flere oplysninger end tilladt efter

national lovgivning.

Gensidighedsprincippet bevirker endvidere, at det land, som modtager en anmodning om

at udveksle oplysninger

–

modtagerlandet

–

ikke er forpligtet til at gennemføre administra-

tive foranstaltninger, der ikke er tilladt i henhold til national lovgivning eller praksis i det

land, som anmoder om oplysninger

–

anmoderlandet. Ligesom der ikke i øvrigt kan ske

udveksling af oplysninger, som anmoderlandet ikke selv ville kunne skaffe efter national

lovgivning eller administrativ praksis.

Det betyder, at det ikke er muligt for anmoderlandet at tilgå en større mængde oplysninger,

alene fordi et andet land har en mere vidtgående kontrolregel.

Side 2 af 4

Endvidere er modtagerlandet

–

som følge af gensidighedsprincippet

–

ikke forpligtet til at

gå ud over sin nationale lovgivning og administrative praksis ved udveksling af oplysninger.

Yderligere gælder, at et land ikke må nægte at indhente og videregive oplysninger på Dan-

marks forespørgsel med den begrundelse, at landet ikke selv skal bruge dem.

Såfremt der er hjemmel i dansk lovgivning til at indhente de ønskede oplysninger hos en

privat virksomhed i Danmark, vil det således være muligt at anmode udenlandske skatte-

myndigheder om bistand til indhentelse af samme oplysninger, med henvisning til gældende

udvekslingsaftale.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigs-

advokaten, som har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK):

”I forbindelse med efterforskningen af straffesager er det ofte relevant at følge et penge-

spor, som har forbindelse med den formodede kriminalitet, herunder eksempelvis ved gen-

nemgang af regnskabsmateriale, bankoplysninger, som ved forudgående retskendelse er

indhentet ved brug af retsplejelovens regler om bl.a. edition. Hvis en retshåndhævende

myndighed modtager oplysninger om betalingsoverførsler, som er sket via en international

betalingstjeneste som eksempelvis PayPal eller Neteller, herunder om specifikke transakti-

oner foretaget af danske statsborgere via et udenlandsk kontokort, vil myndigheden på

baggrund af en international anmodning om retshjælp efter omstændighederne kunne for-

søge at indhente

de pågældende oplysninger fra den internationale betalingstjeneste.”

Rigsadvokaten kan supplerende oplyse, at det følger af folkerettens almindelige regler om

jurisdiktion, at staten har eneret til at udøve myndighed på sit territorium. Det betyder, at

dansk politi, herunder SØIK, alene kan foretage efterforskningsskridt i Danmark. Såfremt

et efterforskningsskridt skal foretages i udlandet, er det således som udgangspunkt nødven-

digt at anmode om udenlandske myndigheders bistand gennem en international retshjælps-

anmodning.

Inden der kan anmodes om retshjælp fra udlandet i forbindelse med en dansk efterforsk-

ning, skal betingelserne for at gennemføre det konkrete efterforskningsskridt efter dansk

ret være opfyldt. Hvis foretagelsen af det pågældende efterforskningsskridt i Danmark kræ-

ver rettens kendelse, er det nødvendigt at indhente en sådan. Det vil f.eks. gøre sig gældende

i forhold til retsanmodninger om hjælp til bl.a. edition i udlandet.

Det følger af retsplejelovens § 804, stk. 1, at der som led i efterforskningen af en lovover-

trædelse, der er undergivet offentlig påtale, kan meddeles en person, der ikke er mistænkt,

pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en

Side 3 af 4

genstand, som den pågældende har rådighed over, f.eks. kan tjene som bevis eller bør kon-

fiskeres.

Pålæg om edition må dog ikke meddeles, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens

betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre, jf. retspleje-

lovens § 805, stk. 1.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2, at afgørelse om pålæg om edition

træffes efter politiets begæring, og at afgørelsen som udgangspunkt træffes af retten ved

kendelse.

Enkelte stater har af praktiske årsager valgt at fravige princippet om retshjælp i helt særlige

tilfælde. USA og Irland har eksempelvis tilkendegivet, at visse elektroniske beviser kan ind-

hentes uden fremsendelse af en international retshjælpsanmodning. Politiet eller anklage-

myndigheden kan i disse særlige tilfælde rette direkte henvendelse til den relevante service-

udbyder med en dansk kendelse. Udlevering af oplysninger efter direkte henvendelse sker

på frivillig basis.”

Side 4 af 4