Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2615171_0001.png
30. august 2022
J.nr. 2022 - 5298
Til Folketinget
Retsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 1114 af 24. juni 2022 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Jeppe Bruus
/ Christian Vig Houe
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1114: Spm. om, hvilke regler der gælder for udveksling af oplysninger og tilsyn med e-money-virksomheder eller neobanker, der opererer på det danske marked, hvis den pågældende e-money-virksomhed eller neobank, hverken er etableret i Danmark eller i et EU-medlemsland, til skatteministeren
2615171_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. juni 2022 om organiseret økonomisk kri-
minalitet redegøre for, hvilke regler der gælder for udveksling af oplysninger og tilsyn
med e-money-virksomheder eller neobanker, der opererer på det danske marked, hvis den
pågældende e-money-virksomhed eller neobank, hverken er etableret i Danmark eller i et
andet EU-medlemsland?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen vedrørende
udveksling af oplysninger ifm. e-money-virksomheder eller neobanker, der opererer på
det danske marked, men hverken er etableret i Danmark eller i et andet EU-medlemsland:
”Skattestyrelsen
kan i forbindelse med kontrol af en konkret skatteyder i Danmark, som
har en udenlandsk konto i en e-money-virksomhed eller neobank, anmode om oplysnin-
ger fra andre landes kompetente myndigheder. Dette gælder, uanset om e-money-virk-
somheden eller neobanken er hjemmehørende i EU eller er placeret uden for EU.
Udvekslingen af oplysninger efter anmodning skal ske efter de gældende regler for ud-
veksling. Udvekslingen af oplysninger uden for EU foregår i henhold til de bi- eller multi-
laterale udvekslingsaftaler, som Danmark har indgået. Der er ikke væsentlige forskelle i
regelgrundlaget og dermed mulighederne for at indhente oplysninger efter anmodning i
lande inden for og uden for EU. Regelgrundlaget for en konkret udveksling vil fremgå af
den/de gældende aftaler.
Der kan henvises til besvarelsen af SAU alm. del - spm. 268 (folketingsåret 2019-2020)
for en uddybende beskrivelse af processen for indhentning af oplysninger efter anmod-
ning under de eksisterende internationale udvekslingsaftaler.
Der kan derudover henvises til besvarelse af SAU alm. del - spm. 501 vedrørende mulig-
heden for fremtidige automatisk udveksling af oplysninger vedrørende e-money-virksom-
heder.”
Jeg har desuden indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet vedr. tilsyn med e-money-virk-
somheder eller neobanker, der opererer på det danske marked, men hverken er etableret i
Danmark eller i et andet EU-medlemsland. Erhvervsministeren har forelagt spørgsmålet
for Finanstilsynet, som har oplyst følgende:
”Udenlandske e-pengeinstitutter
og neobanker, der hverken er etableret i Danmark eller i
et andet EU/EØS-land, kan ikke lovligt udbyde finansielle tjenester i Danmark, herunder
elektroniske betalingstjenester og såkaldte e-pengeaktiviteter uden at få en dansk tilla-
delse. Hvis en virksomhed udøver sådanne aktiviteter uden tilladelse, kan Finanstilsynet
kræve, at aktiviteterne ophører. Finanstilsynet har også mulighed for at anmelde forholdet
til politiet.
Side 2 af 3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1114: Spm. om, hvilke regler der gælder for udveksling af oplysninger og tilsyn med e-money-virksomheder eller neobanker, der opererer på det danske marked, hvis den pågældende e-money-virksomhed eller neobank, hverken er etableret i Danmark eller i et EU-medlemsland, til skatteministeren
2615171_0003.png
Selvom en virksomhed ikke har tilladelse i Danmark, er der ikke noget til hinder for, at en
dansk statsborger selv opsøger en finansiel virksomhed uden for EU/EØS og indgår af-
tale med virksomheden. Det medfører ikke, at virksomheden dermed driver virksomhed i
Danmark.
Det følger af reglerne i hvidvaskloven, at Finanstilsynet trods sin skærpede tavshedspligt
kan videregive fortrolige oplysninger til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for
EU/EØS, der har ansvaret for tilsyn med personers og virksomheders overholdelse af
hvidvasklovgivningen. Dette kan f.eks. være relevant, hvis en virksomhed fra et tredjeland
har oprettet et datterselskab, som har fået tilladelse i Danmark. Her kan det være relevant
at give oplysninger til tilsynsmyndighederne i moderselskabets hjemland.
Finanstilsynet kan udelukkende videregive disse oplysninger til sådanne myndigheder på
baggrund af en international samarbejdsaftale og under forudsætning af, at modtagerne er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i hvidvaskloven. Des-
uden skal myndighederne have et væsentligt behov for oplysningerne til at varetage deres
opgaver.”
Side 3 af 3