Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2487326_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
24. november 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Mikkel Reenberg
Sagsnr.: 2021-0030-6791
Dok.:
2191036
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm., om ministeren vil bekræfte, at indsatte under afsoning af fængselsstraf eller forvaring har adgang til at udøve deres almindelige borgerlige rettigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke afskærer dem herfra, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren bekræfte, at det siden 1973 har været gældende
dansk ret, at indsatte under afsoning af fængselsstraf eller for-
varing har adgang til at udøve deres almindelige borgerlige ret-
tigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer
dem herfra, og at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
gentagne gange, bl.a. i Hirst v. the United Kingdom (2005), par.
69, har slået fast, at indsatte generelt bevarer alle grundlæg-
gende konventionsbeskyttede rettigheder, bortset fra retten til
frihed, idet det bemærkes at spørgsmålet stilles på baggrund af,
at tidligere formand for Retsudvalget, Preben Bang Henriksen
(V), i en podcast i det amerikanske nyhedsmedie ”The World”
den 13. oktober 2013 har udtalt, at de almindelige borgerret-
tigheder er suspenderet, når man er i fængsel (”Generally I
would say: The normal rights that covers regular people in Den-
mark, they are suspended while you are in prison”)?”
Svar:
Det er korrekt, at der gælder et såkaldt normaliseringsprincip, der bl.a. er
afspejlet i § 4 i straffuldbyrdelsesloven, hvorefter der ikke under fuldbyrdel-
sen af straf må pålægges en person andre begrænsninger i tilværelsen end
sådanne, der er fastsat ved lov eller en følge af selve straffen. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a., jf. lovforslag nr. L 145 af 8. de-
cember 1999, at indsatte skal have adgang til at udøve deres almindelige
borgerlige rettigheder i det omfang, den pågældende ikke ved lov eller som
følge af frihedsberøvelsen er afskåret herfra, og at dette udgangspunkt er
udtryk for, at en frihedsberøvelse alene tilsigter at indebære et indgreb i lo-
kalfriheden for den dømte.
Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt initiativerne i det nu fremsatte
lovforslag nr. L 76 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ind-
skrænkning af livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder) er i
strid med straffuldbyrdelseslovens § 4. Som det fremgår af pkt. 3 i den kom-
menterede høringsoversigt af 10. november 2021 til lovforslaget, jf. Rets-
udvalget 2021-22, L 76 – Bilag 1, er det Justitsministeriets vurdering, at de
foreslåede bestemmelser i lovforslaget ikke er i strid med straffuldbyrdel-
seslovens § 4.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm., om ministeren vil bekræfte, at indsatte under afsoning af fængselsstraf eller forvaring har adgang til at udøve deres almindelige borgerlige rettigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke afskærer dem herfra, til justitsministeren
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det følger af praksis fra Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at indsatte i almindelighed fort-
sætter med at have adgang til at udøve deres almindelige borgerlige rettighe-
der efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), bortset
fra retten til frihed, jf. bl.a. EMD’s dom af 6. oktober 2015 i sagen Hirst
mod Storbritannien (nr. 2) (74025/01), § 69, og dom af 1. oktober 2021 i
sagen Lesław Wójcik mod Polen (66424/09), § 111. Ethvert indgreb i de
konventionssikrede rettigheder skal således kunne retfærdiggøres. Indgreb i
forhold til indsatte kan dog være retfærdiggjort ud fra de nødvendige og
uundgåelige konsekvenser af fængslingen, f.eks. ud fra hensyn til sikkerhed,
herunder hensynet til at forebygge kriminalitet, jf. bl.a. EMD’s dom af 4.
december 2007 i sagen Dickson mod Storbritannien (44362/04), § 68, og
dom af 6. oktober 2015 i sagen Hirst mod Storbritannien (nr. 2) (74025/01),
§ 69.
Side 3/3