Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2615711_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2022
Koncernstyringskontoret
Nikolaj Rævdal
2022-0030-7811
2547578
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1106 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1106 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2022.
Mattias Tesfaye
/
Emil Jexner Hamberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om det driftsstyringsværktøj, som Retten i Glostrup har udviklet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1106 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre nærmere for det driftsstyringsværktøj,
som Retten i Glostrup har udviklet, herunder om det er et værk-
tøj, andre retter med fordel kan drage nytte af?
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har til brug for bidraget indhentet en udta-
lelse fra Retten i Glostrup og kan oplyse følgende:
Retten i Glostrup er Danmarks næststørste byret og på områ-
derne familieret, fogedret og skifteret den største. Retten ser-
vicerer Børn- og Ungeudvalg i 11 kommuner og behandler til-
lige et meget stort og muligvis det største antal enkeltstående
længerevarende straffesager i landet. Retten i Glostrup modtog
i 2021 samlet 51.075 sager, hvortil kommer de børn- og unge-
sager, som dommerne behandler i kommunernes Børn- og Un-
geudvalg, der ikke medtælles i domstolenes opgørelse over sa-
ger, men som der skal allokeres tid til i kalenderen. De 51.075
sager vedrører fogedret, skifteret, familieret, civilret og straffe-
ret og inden for disse kategorier et stort antal underkategorier.
Sagerne har helt forskellig tidsmæssig varighed.
Retten i Glostrup har over en længere årrække modtaget et sags-
antal, der i forholdet til antallet af jurister er så stort, at det ikke
er muligt at behandle alle sager inden for fristerne. Sagerne er
samtidig blevet mere og mere langvarige, hvilket komplicerer
berammelsen af sagerne yderligere. Det er derfor nødvendigt
for retten at kunne prioritere mellem sagerne, så de sager, der
haster mest; arrestantsager (sager om grov kriminalitet, hvor
sigtede/tiltalte sidder varetægtsfængslet) og de såkaldte VVV-
sager (vold, voldtægt og våben) samt visse familieretlige sager
prioriteres forud i tid for øvrige sager, som også prioriteres i for-
hold til egen sagskategori og på tværs af kategorierne.
Retten i Glostrup har et tæt samarbejde med anklagemyndighe-
den i Københavns Vestegns Politi og har brug for at kunne af-
stemme antallet af dage allokeret til straffesager med antallet af
anklagere, der kan stilles til rådighed således, at alle dage ud-
nyttes bedst muligt i begge organisationer og således, at arre-
stantsager, VVV-sager og andre prioriterede sager behandles
forud for sager, som desværre må prioriteres lavere og i øvrigt i
den mest hensigtsmæssige rækkefølge.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om det driftsstyringsværktøj, som Retten i Glostrup har udviklet, til justitsministeren
Driftsstyringsværktøjet ved Retten i Glostrup er et stort regne-
ark i Excel til planlægning af rettens produktion på civilretsom-
rådet, det familieretlige område og på strafferetsområdet. I reg-
nearket indlæses oplysninger om rettens kapacitet. Det vil sige
antal og sammensætning af rettens jurister og deres tid, og om
sagernes antal og tidsmæssige udstrækning samt sagernes sam-
mensætning og retskredsspecifikke karakteristika. Med disse
oplysninger understøtter regnearket rettens prioritering og sags-
produktion efter de gældende regler og målsætninger. Det er i
princippet (men endnu ikke i praksis) også muligt at forudsige
ventetider og herunder udviklingen i ventetider, når rettens ka-
pacitet fx er for lav, som det er tilfældet ved Retten i Glostrup.
Retten har foretaget en større manuel databehandling af straffe-
sager, civile sager og familieretlige sager m.v. i forbindelse med
udviklingen af værktøjet.
Retten i Glostrup har erfaret, at værktøjet giver et godt overblik
over juristressourcer og sagsantal og sagskategorier samt tid al-
lokeret til sagerne og letter i den forbindelse prioriteringsarbej-
det og arbejdet med optællinger til brug for samarbejdet med
anklagemyndigheden samt arbejdet med justeringer og tilpas-
ninger i berammelsesplanerne. Værktøjet kan ligeledes bruges
til at understøtte mål og strategi.
Til gengæld kræver værktøjet, at der løbende sker manuelle op-
tællinger, indtastninger og opdateringer af excel-arkene, da op-
lysningerne ikke kan trækkes direkte fra rettens it-systemer.
Værktøjet sander til og bliver uanvendeligt, hvis det ikke hele
tiden fødes manuelt, hvilket er en meget stor og tidskrævende
opgave. Værktøjet skal derfor omdannes til en database for at
blive umiddelbart anvendeligt.
Det er vigtigt at nævne, at værktøjet ikke kan sige noget præcist
om, hvad den enkelte jurist/dommer rent faktisk bruger sin rets-
alstid på, da der er tale om ”et budget” for hele retten over for-
delingen af rettens sager og samlede tid.
Driftsstyringsværktøjet er bygget op om Retten i Glostrups sags-
mængde, sagernes karakter og varighed, gennemførelsesprocent
og antal jurister og juristkategorier mv. Det er derfor ikke i sin
nuværende form anvendeligt for andre retter.”
2.
Vi ser desværre fortsat store udfordringer med domstolenes sagsbehand-
lingstider i både straffe- og civilsager. Der er ingen tvivl om, at det er util-
fredsstillende navnlig for de parter, der er involveret i en retssag. Det er
derfor vigtigt at få afdækket mulige løsninger, der kan bidrage til at afhjælpe
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om det driftsstyringsværktøj, som Retten i Glostrup har udviklet, til justitsministeren
problemet. Jeg er derfor også åben over for at se på forskellige initiativer,
som kan medvirke til at optimere bl.a. driftsstyring i retterne.
Side 4/4