Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2604696_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juli 2022
Strafferetskontoret
Thomas Jørn Rasmussen
2022-0030-7761
2493043
Besvarelse af spørgsmål nr. 1102 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1102 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2022.
Mattias Tesfaye
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1102: Spm. om forslaget om at indføre en begrænsning på antallet af tiltalte og/eller begrænse antallet af tiltaleforhold i den enkelte straffesag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1102 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvordan
forholder ministeren sig til forslaget om at indføre en
begrænsning på antallet af tiltalte og/eller begrænse antallet af
tiltaleforhold i den enkelte straffesag, med det formål at undgå
at sagerne bliver for omfangsrige og kræver meget store setup
både i forhold til berammelse, personaleressourcer og de fysiske
rammer?”
Svar:
1.
Det følger af retsplejelovens § 705, at samtidig forfølgning mod samme
sigtede for flere forbrydelser eller mod flere sigtede som delagtige i en eller
flere forbrydelser bør ske under én sag, hvis dette kan ske uden urimelig for-
haling eller vanskelighed.
Efter § 706 kan retten på begæring eller i embeds medfør beslutte adskillelse
af de straffesager, som er forenede i henhold til § 705. Det beror på retten,
om de sager, som kun på grund af foreningen forfølges for den, efter adskil-
lelsen fremdeles skal behandles ved den eller ikke; samme regel gælder, når
foreningen ophører af anden grund, såsom frafald af forfølgning.
Formålet med reglerne om sammenlægning af straffesager er dels hensynet
til tiltalte, dels hensynet til procesøkonomi. Omvendt er der også et hensyn
at tage til en hurtig og effektiv straffesagsbehandling, hvorfor udgangspunk-
tet om sammenlægning af straffesager modificeres af betingelsen om, at
sammenlægning ikke bør ske, såfremt det vil medføre væsentlig forhaling
eller vanskelighed, jf. § 705, stk. 1.
Som udgangspunkt er det anklagemyndigheden, der foretager vurderingen
af, om sagerne skal sammenlægges eller ej. Retten har dog kompetence til
at beslutte, at sager skal adskilles og behandles særskilt, jf. retsplejelovens
§ 706.
Retsplejelovens § 705 er senest blevet ændret ved lov nr. 1169 af 8. juni
2021 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivise-
ring af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig af-
gangsalder for dommerfuldmægtige m.v.). Ændringen, der trådte i kraft den
1. juli 2021, havde til formål at undgå udsættelser af hovedforhandling i
straffesager som følge af nye strafbare forhold.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1102: Spm. om forslaget om at indføre en begrænsning på antallet af tiltalte og/eller begrænse antallet af tiltaleforhold i den enkelte straffesag, til justitsministeren
Det fremgår af forarbejderne til ændringen, at Justitsministeriet samlet set
fandt, at hensynet til sagsbehandlingstiden bør tillægges større vægt end det
skete efter de gældende regler, men at det dog samtidig var væsentligt at
fremhæve, at der fortsat vil være tilfælde, hvor hensynet til, at straffesager
mod samme tiltalte behandles samlet, eksempelvis ud fra en samlet bevis-
vurdering af forholdene, vejer tungere end hensynet til en hurtigere afgø-
relse af en allerede berammet sag, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 212
som fremsat, s. 26f.
2.
Hurtig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende forudsætning for
et velfungerende retssamfund. Sagsbehandlingstiderne har betydning for
både forurettede, sigtede og tiltalte, men også for mulighederne for at op-
klare forbrydelser og for den generelle retsfølelse i samfundet. Det er i den
forbindelse vigtigt, at strafferetsplejen er indrettet hensigtsmæssigt og tids-
svarende.
Jeg er derfor også åben over for at se på initiativer, der kan forkorte sagsbe-
handlingstiderne i straffesagskæden. Jeg finder dog, at det vil være mest
hensigtsmæssigt at inddrage retssystemets aktører i sådanne overvejelser.
Side 3/3