Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2614066_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. august 2022
Koncernstyringskontoret
Nikolaj Rævdal
2022-0030-7834
2537562
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1098 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1098 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2022.
Mattias Tesfaye
/
Emil Jexner Hamberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1098: Spm. om hvorvidt de enkelte retskredse kan og rent faktisk udlåner dommere eller dommerfuldmægtige til andre retskredse for at nedbringe de nuværende sagsbehandlingstider, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1098 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt de enkelte retskredse kan og
rent faktisk udlåner dommere eller dommerfuldmægtige til an-
dre retskredse for at nedbringe de nuværende sagsbehandlings-
tider? Og hvordan forholder ministeren sig til forslaget om en
generel udlånsmodel retterne imellem, således at dommerres-
sourcerne i større omfang og mere målrettet allokeres til de rets-
kredse, der har et aktuelt behov?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det
fremgår af retsplejelovens § 45, at landsrettens præsident
kan meddele en dommer eller dommerfuldmægtig midlertidig
beskikkelse som yderligere dommer ved en byret, hvis byrettens
forhold tilsiger det. Bestemmelsen anvendes som led i indsatsen
med at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Derudover kan Domstolsstyrelsen i medfør af retsplejelovens §
44 a meddele midlertidig beskikkelse som dommer, når det er
nødvendigt ved ledighed i stilling eller ved en fast dommers for-
fald. Beskikkelser efter § 44 a kan både meddeles udnævnte
dommere og dommerfuldmægtige og kan anvendes til beskik-
kelse af dommere og dommerfuldmægtige fra andre retter.
Erfarne dommerfuldmægtige og retsassessorer kan tilmelde sig
en fleksibilitetsordning, der indebærer en forpligtelse til akut og
periodevis at gøre tjeneste i en anden retskreds med henblik på
at afhjælpe ressourcemæssige problemer eksempelvis ved syg-
dom, vakancer eller lignende. Når der opstår behov for fleksibi-
litetstjeneste, er det de involverede retspræsidenter, der indbyr-
des aftaler, hvordan og hvor længe fleksibilitetstjenesten skal
forløbe.
Der er således allerede forskellige ordninger, der giver mulighed
for, at dommere og dommerfuldmægtige kan gøre tjeneste ved
andre retter, hvor der er et ressourcemæssigt behov.
Der eksisterer ligeledes en ordning ved byretterne
–
den såkaldte
puljedommerordning i medfør af retsplejelovens § 9, stk. 12 -
hvor 25 dommerstillinger fordeles til de embeder, der har det
største ressourcebehov.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1098: Spm. om hvorvidt de enkelte retskredse kan og rent faktisk udlåner dommere eller dommerfuldmægtige til andre retskredse for at nedbringe de nuværende sagsbehandlingstider, til justitsministeren
Puljedommerordningen samt mulighederne for at beskikke en
dommer efter retsplejelovens § 44 a eller § 45 anvendes lø-
bende.
Domstolsstyrelsen har ikke et fuldt overblik over anvendelsen
af fleksibilitetsordningen, da dette i praksis kan aftales direkte
mellem retterne. Ordningen forudsætter imidlertid, at der er en
ret inden for rimelig geografisk afstand, der har mulighed for at
udlåne en erfaren dommerfuldmægtig eller retsassessor, hvilket
generelt er vanskeligt i lyset af det store sagspres ved retterne.
Det er således Domstolsstyrelsens opfattelse, at ordningens an-
vendelse er begrænset.
Der blev herudover i 2020 oprettet en forsøgsordning med et
indsatshold bestående af fem beskikkede dommere, som følge
af en væsentlig stigning i modtagne straffesager ved byretterne
i 2018 og 2019. Formålet med denne ordning var at bistå byret-
ter med akut behov for afvikling af straffesager. Forsøgsordnin-
gen blev nedlagt ved udgangen af 2020, idet erfaringerne viste,
at ordningen ikke bidrog til at afhjælpe den generelle sagsbyrde
ved byretterne. Det skyldes blandt andet, at ordningen fungerede
i et ”lukket kredsløb”, hvor hjælp fra en indsatsdommer ved ét
embede resulterede i en dommer mindre ved et andet embede.”
2.
Hurtig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende forudsætning for
et velfungerende retssamfund. Det er i den forbindelse vigtigt, at retsplejen
er indrettet hensigtsmæssigt og tidssvarende. Vi ser desværre fortsat store
udfordringer med domstolenes sagsbehandlingstider i både straffe- og civil-
sager. Der er ingen tvivl om, at det er utilfredsstillende navnlig for de parter,
der er involveret i en retssag. Det er derfor vigtigt at få afdækket mulige
løsninger, der kan bidrage til at afhjælpe problemet, og jeg vil se åbent på
de forslag, der kommer frem i den forbindelse, herunder også på forslag om
en eventuel udvidelse af de eksisterende muligheder for udlån af dommerne
mellem retterne, så der lettere kan allokeres ekstra ressourcer til retter, som
har akutte behov.
Side 3/3