REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1092: Spm. om at overveje mulighederne for at forlænge den nuværende frist i retsplejeloven om, at straffesager skal berammes inden for to uger, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. juli 2022

Strafferetskontoret

Thomas Jørn Rasmussen

2022-0030-7760

2493040

Besvarelse af spørgsmål nr. 1092 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1092 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2022.

Mattias Tesfaye

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1092: Spm. om at overveje mulighederne for at forlænge den nuværende frist i retsplejeloven om, at straffesager skal berammes inden for to uger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1092 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er

ministeren indstillet på at overveje mulighederne for at for-

længe den nuværende frist i retsplejeloven om, at straffesager

skal berammes inden for to uger, for dermed at give de enkelte

retter en større fleksibilitet til prioritering af sager og samtidig

minimere risikoen for, at retten bliver nødsaget til at aflyse og

udskyde allerede berammede retssager, alene for at retten kan

iagttage den lovfæstede frist?”

Svar:

Det følger retsplejelovens § 843 a, at retten skal fremme enhver sag med

den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader. Hovedforhandlin-

gen skal berammes hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger fra

anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten og til et sådant

tidspunkt, at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. Er sigtede vare-

tægtsfængslet, skal hovedforhandlingen gennemføres hurtigst muligt. Efter

stk. 2 påhviler det anklagemyndigheden og forsvareren at tilrettelægge deres

virke på en sådan måde, at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid.

Bestemmelsen blev oprindeligt indsat i retsplejeloven ved lov nr. 493 af 17.

juni 2008 om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtel-

ser og varetægtsfængslinger m.v.) og er en opfølgning på Strafferetspleje-

udvalgets betænkning nr. 1492/2007. Det fremgår heraf, at Strafferetspleje-

udvalget fandt, at det vil have betydning for de fortsatte bestræbelser på hur-

tig behandling af straffesager, at det i retsplejeloven udtrykkeligt fastslås, at

retten har ansvaret for, at enhver sag fremmes med den hurtighed, som dens

beskaffenhed kræver og tillader, jf. betænkningens s. 130.

Ved lov nr. 714 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse

af sagsbehandlingstiden i straffesager) blev bestemmelsen ændret, så be-

rammelse af straffesagen fremover skulle ske hurtigst muligt efter anklage-

myndighedens indlevering af anklageskrift til retten. Det fremgår af forar-

bejderne til ændringen, at det er vigtigt, at berammelsen af en straffesag sker

så hurtigt som muligt, således at tidspunktet for hovedforhandlingens gen-

nemførelse så tidligt som muligt er klarlagt for sagens forskellige aktører,

og at det var Justitsministeriets opfattelse, at retterne i mange tilfælde burde

kunne beramme en straffesag hurtigere end 2 uger fra anklagemyndighedens

indlevering af anklageskrift til retten, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L

204 som fremsat, s. 13.

Side 2/3

Hurtig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende forudsætning for

et velfungerende retssamfund. Sagsbehandlingstiderne har betydning for

både forurettede, sigtede og tiltalte, men også for mulighederne for at op-

klare forbrydelser og for den generelle retsfølelse i samfundet. Det er i den

forbindelse vigtigt, at strafferetsplejen er indrettet hensigtsmæssigt og tids-

svarende.

Jeg er derfor også åben over for at se på initiativer, der kan forkorte sagsbe-

handlingstiderne i straffesagskæden. Jeg finder dog, at det vil være mest

hensigtsmæssigt at inddrage retssystemets aktører i sådanne overvejelser.

Side 3/3