REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1090: Spm. om hvor ofte (estimeret) anklagemyndigheden rejser påstand om udvisning i en sag, hvor det er åbenbart, at der ikke kan ske udvisning, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. august 2022

Strafferetskontoret

Ditte Luja Aaskov

2022-0030-7757

2491593

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1090 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1090 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V).

Mattias Tesfaye

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1090: Spm. om hvor ofte (estimeret) anklagemyndigheden rejser påstand om udvisning i en sag, hvor det er åbenbart, at der ikke kan ske udvisning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1090 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor ofte (estimeret) anklagemyn-

digheden rejser påstand om udvisning i en sag, hvor det er åben-

bart, at der ikke kan ske udvisning?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

kan indledningsvis oplyse, at anklagemyndig-

heden er underlagt et objektivitetsprincip i medfør af retspleje-

lovens § 96, hvorefter anklagemyndigheden skal påse, at straf-

skyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige

ikke finder sted. Princippet gælder i alle led af anklagemyndig-

hedens arbejde.

Når anklagemyndigheden skal vurdere, om der skal nedlægges

påstand om udvisning, skal det i første omgang vurderes, om det

kriminelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne i ud-

lændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c. Hvis dette ikke er tilfæl-

det, skal der ikke nedlægges påstand om udvisning. Hvis det kri-

minelle forhold kan begrunde udvisning efter disse regler, skal

anklagemyndigheden lave en konkret proportionalitetsvurde-

ring af, om Danmarks internationale forpligtelser med sikkerhed

er til hinder for udvisning, jf. udlændingelovens § 26.

Ordene ”med sikkerhed” blev tilføjet ved lov nr. 1744 af 27.

de-

cember 2016. Af forarbejderne til lovændringen fremgår, at den

klare hovedregel er, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for

begået kriminalitet, skal udvises. Udvisning kan kun undlades,

hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. Hvis der er usikkerhed herom, er det

op til domstolene konkret at vurdere, om udvisning er inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Ved vurderingen af, om en udvisning med sikkerhed vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal anklage-

myndigheden lægge vægt på de internationale konventioner, og

hvordan disse bliver fortolket af domstolene, navnlig gennem

praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Til

brug for denne vurdering skal anklagemyndigheden som ud-

gangspunkt indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller

fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration

(SIRI), jf. udlændingelovens § 57.

Side 2/4

Det følger i den forbindelse af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit

om udvisning og frakendelse af statsborgerskab ved dom, at an-

klagemyndigheden alene skal undlade at nedlægge påstand om

udvisning, hvis det samlet set vurderes, at en udvisning med sik-

kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en udvisning vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, skal anklagemyn-

digheden nedlægge påstand om udvisning, således at domsto-

lene konkret kan vurdere, om udvisning er inden for rammerne

af Danmarks internationale forpligtelser. Anklagemyndigheden

skal dermed understøtte, at domstolene får mulighed for at prøve

spørgsmålet om udvisning fuldt ud i alle sager, hvor der er

grundlag for det.

Afgørelsen af, om der skal nedlægges påstand om udvisning be-

ror således i betydeligt omfang på et skøn. Derfor vil der også

kunne forekomme enkelte tilfælde, hvor en udvisningspåstand

på baggrund af den konkrete vurdering skulle have været und-

ladt.

Rigsadvokaten har fokus på området og iværksatte i marts 2022

otte initiativer som en del af Rigsadvokatens udvisningspakke,

der generelt skal sikre et kvalitetsløft i anklagemyndighedens

behandling af sager om udvisning.

Initiativerne indebærer bl.a., at der pr. 1. april 2022 er iværksat

en midlertidig forelæggelsesordning i samtlige politikredse. Det

betyder, at alle politikredse indtil videre skal forelægge anke-

spørgsmålet for den relevante statsadvokat i alle tilfælde, hvor

anklagemyndigheden ikke får fuldt medhold i en påstand om

udvisning. Forelæggelsesordningen indebærer således, at stats-

advokaturerne i en afgrænset periode vil modtage oplysninger

om sager, hvor der i byretten er nedlagt en påstand om udvis-

ning, som anklagemyndigheden ikke har fået medhold i.

Statsadvokaten i Viborg og Statsadvokaten i København har i

den forbindelse oplyst, at forelæggelsesordningen indtil videre

har vist, at der har været et mindre antal sager, hvor der har væ-

ret nedlagt påstand om udvisning, hvor der åbenbart ikke har

været grundlag herfor. Statsadvokaterne er opmærksomme

herpå og vil tage dette op med kredsene i tilsynsmæssig sam-

menhæng.

Det vurderes bl.a. på baggrund af forelæggelsesordningen efter

seks måneder, om det fortsat er nødvendigt for den enkelte po-

litikreds at være omfattet af forelæggelsesordningen.

Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens udvisningspakke, som

er vedlagt justitsministerens brev af 7. marts 2022 til

Side 3/4

Folketingets Retsudvalg, jf. Retsudvalgets bilag 190 (Alm. del)

af 7. marts 2022.”

Side 4/4