Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2486425_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
24. november 2021
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-
sing
Sagsnr.: 2021-0030-6789
Dok.:
2189955
Besvarelse af spørgsmål nr. 109 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 109 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. oktober 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om kommentar til artiklen "Sort arbejde og ulovlig lattergas: Kæmpe aktion mod 21 kiosker på Nørrebro, bragt på tv2lorry.dk, den 8/10-21, og om, hvorvidt det er muligt at udelukke de pågældendes ret til at drive kiosk efter straffelovens §§ 78 og 79, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 109 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Sort arbejde og ulovlig
lattergas: Kæmpe aktion mod 21 kiosker på Nørrebro”, bragt på
tv2lorry.dk, den 8. oktober 2021, og redegøre for straf og bøde-
niveauet i sagerne? Og vil ministeren oplyse, hvorvidt det er
muligt at udelukke de pågældendes ret til at drive kiosk efter
straffelovens §§ 78 og 79, og i forlængelse heraf tilkendegive,
om regeringen i så fald vil sikre, at denne udelukkelse sker?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der har oplyst følgende:
Den 6. oktober 2021 deltog Københavns Politis udlændin-
gekontrolsektion og nærpoliti i en aktion planlagt i samar-
bejde med Skattestyrelsen og Fødevarestyrelsen, der pri-
mært rettede sig mod kiosker på Nørrebro. Københavns
Politis opgaver under aktionen var primært at sikre ro og
orden samt at sikre, at Fødevarestyrelsens og Skattestyrel-
sens medarbejdere kunne foretage de planlagte kontroller
hos de erhvervsdrivende. Hvis der under kontrollerne blev
konstateret lovovertrædelser, der faldt uden for Fødevare-
styrelsens og Skattestyrelsens ressortområde, foretog Kø-
benhavns Politi sagsbehandling og sigtelse i disse sager.
Som følge af aktionen har Københavns Politi på nuvæ-
rende tidspunkt sigtet en afghansk mand for overtrædelse
af udlændingelovens § 59, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, idet han
arbejdede ulovligt. Sagen blev afgjort med en bøde på
4.500 kr. og udvisning med indrejseforbud i 2 år.
Derudover har politikredsen sigtet to kiosk-indehavere for
overtrædelse af lov nr. 800 af 9. juni 2020 om salg og mar-
kedsføring af lattergas til forbrugere § 12, stk. 1, nr. 1, jf.
stk. 7, jf. § 3, stk. 1. Sagen er sendt til Sikkerhedsstyrelsen
med henblik på vurdering af strafpåstanden.
Københavns Politi har afslutningsvis oplyst, at politikredsen på
nuværende tidspunkt ikke har færdiggjort sagsbehandlingen,
som aktionen har afstedkommet. Københavns Politi kan således
ikke udelukke, at der vil blive rejst yderligere sigtelser.”
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om kommentar til artiklen "Sort arbejde og ulovlig lattergas: Kæmpe aktion mod 21 kiosker på Nørrebro, bragt på tv2lorry.dk, den 8/10-21, og om, hvorvidt det er muligt at udelukke de pågældendes ret til at drive kiosk efter straffelovens §§ 78 og 79, til justitsministeren
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet et bi-
drag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har oplyst føl-
gende:
”Fødevarestyrelsen udførte på den fælles aktion 13 kontrolbe-
søg i kiosker og bazarer på Nørrebro. Ved kontrolbesøgene blev
der bl.a. foretaget kontrol af sporbarhed og ejerforhold.
Resultatet af Fødevarestyrelsens kontroller varierer fra ingen
anmærkninger til meddelelse af administrative bødeforelæg. I
forbindelse med kontrollerne blev der meddelt syv forbud, her-
under to forbud mod markedsføring af fødevarer som følge af
manglende oplysning om ejerforhold, og fem beslaglæggelser
af fødevarer som følge af manglende sporbarhed. Der blev på
kontrollerne til én virksomhed meddelt to administrative bøde-
forelæg på hhv. 10.000 og 15.000 kr. for overtrædelse af hhv.
reglerne om sporbarhed og rengøring. Dertil kommer en række
indskærpelser. Ingen virksomheder blev politianmeldt i forbin-
delse med kontrollerne. Fødevarestyrelsen vil efter almindelig
praksis foretage politianmeldelse, hvis en virksomhed ved mod-
tagelse af et bødeforelæg ikke ønsker at erkende forholdene.
Alle forbud er efter kontrollen skriftligt blevet fremsendt til
virksomhederne. De to forbud mod markedsføring samt tre af
de fem beslaglæggelser er blevet ophævet på et opfølgende kon-
trolbesøg.
De to administrative bødeforlæg er begge blevet fremsendt til
virksomheden. Virksomheden har endnu ikke vedgået bødefor-
læggene.”
3.
Justitsministeriet har endelig til brug for besvarelsen indhentet et bidrag
fra Skatteministeriet, der har indhentet et bidrag fra Skattestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Skattestyrelsens deltagelse ved den fælles aktion havde fokus
på dels kontrol af punktafgiftspligtige varer, herunder korrekt
pantmærkning af drikkevarer, og dels kontrol af sort økonomi,
herunder sort arbejdskraft og virksomhedernes regnskabsmæs-
sige grundregistreringer, fx kasseregnskab.
Der blev ved aktionen gennemført i alt 21 uanmeldte kontrolbe-
søg hos i forvejen udvalgte virksomheder, da myndighedernes
oplysninger tydede på, at der heri kunne være manglende regel-
efterlevelse.
Kontrol af punktafgiftspligtige varer
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om kommentar til artiklen "Sort arbejde og ulovlig lattergas: Kæmpe aktion mod 21 kiosker på Nørrebro, bragt på tv2lorry.dk, den 8/10-21, og om, hvorvidt det er muligt at udelukke de pågældendes ret til at drive kiosk efter straffelovens §§ 78 og 79, til justitsministeren
Der blev i 17 af de kontrollerede virksomheder konstateret fejl
ift. punktafgiftspligtige varer og pant. I 16 virksomheder kunne
der ikke dokumenteres korrekt betaling af punktafgifter, i fire
virksomheder var der manglende eller forkert pantmærkning
samt løse pantmærker, og i en enkelt virksomhed blev der kon-
stateret salg af løse cigaretter.
Sagerne er endnu ikke endeligt afsluttet, og der er dermed ikke
udstedt administrative bødeforelæg. Når sagerne afsluttes, vil
der blive foretaget en vurdering af et eventuelt strafansvar.
Skattestyrelsen kan afslutte en sag med en skærpet ordensbøde
ved overtrædelse af den såkaldte colalovgivning (bl.a. chokola-
deafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven), fx
når det ikke på kontroltidspunktet er muligt at konstatere, om
afgiften af den pågældende vare er betalt, fordi der ikke forelig-
ger et regnskab, der mangler fakturaer for tilstedeværende eller
solgte varer, eller der ikke udleveres boner ved kontantkøb mv.
Ordensbøder i henhold til colalovgivningen udgør efter praksis
10.000 kr. pr. overtrædelse ved førstegangsovertrædelser med
absolut kumulation for flere samtidige overtrædelser. Det bety-
der, at fx to samtidige overtrædelser medfører en bøde på 20.000
kr. Ved efterfølgende overtrædelser af colalovene forhøjes or-
densbøderne med 10.000 kr. pr. overtrædelse, dvs. 20.000 kr.
ved overtrædelse anden gang, 30.000 kr. ved overtrædelse tredje
gang mv.
Kontrol af sort økonomi
Af de 21 kontrollerede virksomheder blev 19 virksomheder ved
kontrollen varslet om, at de fremover skal anvende digital salgs-
registrering som følge af fejl eller mangler i den daglige regi-
strering af virksomhedens salg. Der er endnu ikke truffet afgø-
relse herom i alle sagerne. 14 af de kontrollerede virksomheder
blev ved kontrollen desuden pålagt at føre logbog på grund af
utilstrækkelig registrering af de ansatte i virksomheden.
Efter kontrolaktionen er det yderligere konstateret, at 11 virk-
somheder ikke har kunnet fremvise en kassestrimmel fra deres
kasseapparat. Disse sager oversendes til Straffesagsenhederne i
Skattestyrelsen for vurdering af eventuelt strafansvar. En or-
densbøde for manglende kassestrimmel udgør 5.000 kr.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen på baggrund af kontrolaktio-
nens resultater og anvendte sanktioner i form af pålæg af digital
salgsregistrering og logbog senere vil følge op med nye kontrol-
ler for at sikre, at de pålagte sanktioner efterleves i virksomhe-
derne. Der vil desuden på dette tidspunkt være et mere tilstræk-
keligt grundlag for at foretage en dybere kontrol af virksomhe-
dernes regnskaber.”
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om kommentar til artiklen "Sort arbejde og ulovlig lattergas: Kæmpe aktion mod 21 kiosker på Nørrebro, bragt på tv2lorry.dk, den 8/10-21, og om, hvorvidt det er muligt at udelukke de pågældendes ret til at drive kiosk efter straffelovens §§ 78 og 79, til justitsministeren
4.
For så vidt angår spørgsmålet om rettighedsfrakendelse mv. i forbindelse
med dom for strafbare forhold kan Justitsministeriet oplyse, at reglerne
herom fremgår af straffelovens §§ 78 og 79. Straffelovens § 78 angår virk-
somhed, som den pågældende endnu ikke udøver, mens straffelovens § 79
vedrører frakendelse af retten til at udøve virksomhed, som den pågældende
allerede udøver.
Det fremgår af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart
forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig of-
fentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder
en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller erhvervet.
Det fremgår af straffelovens § 79, stk. 1, at den, som udøver en af de i § 78,
stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan fraken-
des retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve
den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærlig-
gende fare for misbrug af stillingen.
Efter § 79, stk. 2, 1. pkt., gælder det samme, når særlige omstændigheder
taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke
kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse.
Endelig fremgår det af § 79, stk. 2, 2. pkt., at der efter samme regel som i
bestemmelsens 1. pkt. kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen
af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte person-
ligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Det er en grundbetingelse for anvendelsen af de nævnte bestemmelser, at
det udviste strafbare forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen. Det beror på domstolenes konkrete vurdering af sagens omstæn-
digheder, om betingelsen i en konkret sag er opfyldt.
Side 5/5