REU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1081: Spm. om, hvor meget rejsetid landsretternes personale i gennemsnit bruger på at varetage arbejdet ved bitingstederne i Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

2. september 2022

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Sofie Dahl-Larsen

Sagsnr.: 2022-0030-7799

Dok.:

2545865

Dato:

Kontor:

Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 1080 (Alm. del) fra Folketin-

gets Retsudvalg

Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 1080 (Alm. del),

som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni

2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Mattias Tesfaye

Lisbeth Funck Hansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

REU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1081: Spm. om, hvor meget rejsetid landsretternes personale i gennemsnit bruger på at varetage arbejdet ved bitingstederne i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1080 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvorvidt det efter ministerens opfattelse

generelt er hensigtsmæssigt at bevare landsretternes bitingsteder

herunder bevare det nuværende antal bitingsteder?”

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af 4. juli 2022 af spørgsmål nr. 1080

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er det efter de gældende regler i rets-

plejeloven Domstolsstyrelsen, der fastsætter, hvor landsretternes bitingste-

der skal være, og hvilke dele af landsretskredsen der skal henlægges til hvert

af dem. Som tilkendegivet i samme besvarelse har jeg det derfor fundet det

hensigtsmæssigt at indhente en udtalelse fra Domstolsstyrelsen til brug for

besvarelsen af spørgsmålet. Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst

følgende:

”Domstolsstyrelsen

har indhentet bidrag fra Vestre Landsret og

Østre Landsret og kan oplyse følgende:

Landsretternes tingsteder (i Danmark) er fastlagt ved bekendt-

gørelse nr. 1040 af 18. oktober 2006.

Vestre Landsret

har hovedtingsted i Viborg og har herudover

fem bitingsteder, hvor der behandles straffesager

–

Aalborg,

Aarhus, Kolding, Esbjerg og Sønderborg.

Ved domstolsreformen i 2007 blev antallet af Vestre Landsrets

bitingsteder ikke ændret, og der blev alene foretaget enkelte ju-

steringer i områderne for nogle af bitingstederne. Dette var i

overensstemmelse med anbefalingerne i Domstolenes Struktur-

kommission, jf. betænkning nr. 1398/2001, pkt. 13.3.

Ved bitingstederne afholdes hovedforhandlinger i domsmands-

sager og nævningesager fra den eller de byretter, som hører un-

der bitingstedet. Straffesager uden domsmænd, f.eks. mange

færdselssager, behandles normalt ved hovedtingstedet i Viborg.

For landsretten indebærer ordningen med bitingsteder, at lands-

dommere og retssekretærer (der alle har normalt arbejdssted i

Viborg) i som udgangspunkt en uge ad gangen i stedet behandler

sager ved et af bitingstederne.

Side 2/7

Antallet af landsrettens tjenesterejser til bitingsteder er tilrette-

lagt således, at en dommer som udgangspunkt deltager i 10 tje-

nesterejser om året af en uges varighed (mandag-torsdag), dvs.

(mindst) 40 rejsedage i løbet af et år for hver dommer. I hver

tjenesterejse deltager tre landsdommere og en retssekretær. I

visse særlige tilfælde deltager der to retssekretærer, f.eks. ved

begyndelsen af meget omfattende sager eller ved sager, hvor

sikkerhedsvurderingen tilsiger, at der deltager mere end én rets-

sekretær.

Landsretten anvender i sagens natur tid til transport af dommere

og retssekretærer til og fra bitingstederne.

Rejsetiden for dommerne (opgjort som den tid, der normalt ville

være anvendt i retten, men som i stedet anvendes til transport)

varierer mellem de enkelte bitingsteder. Rejsetiden varierer fra

ca. 2,5 timer pr. dommer pr. tjenesterejse ved bitingstedet i Aal-

borg til ca. 5,5 timer pr. dommer pr. tjenesterejse ved bitingste-

det i Sønderborg. Hvis der tages udgangspunkt i antallet af

landsrettens rejser til de fem bitingsteder i 2019 (som ikke var

præget af Covid-19-situationen), blev der i alt anvendt næsten

1.800 timer til dommernes rejsetid (opgjort som mistet retstid)

til bitingstederne. Det svarer til ca. 100 retsdage på et år for en

landsretsafdeling og næsten 1,5 dommerårsværk.

Retssekretærernes merforbrug af tid forbundet med bitingste-

derne omfatter udover transporttid også den tid, som retssekre-

tæren på bitingstedet bruger til opgaver, som på hovedtingstedet

normalt udføres af den centrale information (hvilket skønsmæs-

sigt er fastsat til gennemsnitligt 2,5 timer pr. dag på bitingste-

det). Det omfatter f.eks. vejledning af rettens brugere, herunder

publikum og vidner, modtagelse mv. af domsmænd og nævnin-

ger, udbetaling af vidnegodtgørelser, kontakt til politiet og kri-

minalforsorgen og rundering i og omkring landsrettens lokaler

med henblik på at sikre ro, orden og tryghed. Det samlede tids-

forbrug for retssekretærerne i 2019 i forbindelse med tjeneste-

rejser til bitingstederne kan herefter opgøres til næsten 2.300 ti-

mer. Det svarer til ca. 1,8 kontorårsværk.

Hertil kommer udgifter til transport, hotelovernatning, forplej-

ning mv. i forbindelse med rejser til bitingstederne samt udgifter

til husleje mv. for bitingstederne.

Bitingstederne indebærer

–

udover mistede retsdage som følge

af transporttid

–

også, at landsrettens muligheder for en fleksibel

arbejdstilrettelæggelse begrænses. Hvis en ankesag eksempelvis

falder væk ved et bitingsted, f.eks. fordi anken hæves med me-

get kort varsel, vil dommerne i praksis ikke kunne deltage i an-

dre hovedforhandlinger i Viborg ved en anden dommers syg-

Side 3/7

dom eller lignende. Det gælder, selv om dommerne på biting-

stedet kan løse andre opgaver, herunder behandle andre sager på

skriftligt grundlag, den pågældende dag. En retssekretær, som

deltager i tjenesterejsen, vil også have begrænsede muligheder

for at bistå med sagsbehandlingen på hovedtingstedet i Viborg

ved sygdom eller lignende.

Det hører med til det samlede billede, at retssalene på bitingste-

derne generelt har en sådan størrelse, at der kan behandles større

straffesager med flere tiltalte. Vestre Landsret oplever som de

øvrige retter, at der i de senere år generelt er blevet flere straffe-

sager med flere tiltalte, herunder sager med mange tiltalte. På

nuværende tidspunkt er der ikke tilstrækkeligt med retssale, her-

under store retssale, på hovedtingstedet i Viborg til, at landsret-

ten i praksis vil kunne behandle alle straffesager i Viborg.

Med afsæt i overvejelserne i Domstolenes Strukturkommission

må den retsplejemæssige begrundelse for at opretholde biting-

stederne i dag først og fremmest antages at være et hensyn til at

begrænse rejsetid for tiltalte, vidner, anklagere og forsvarere

mv. Lægdommere (domsmænd og nævninger) har tilsvarende

fordele, idet straffesager ved bitingstederne behandles med læg-

dommere, som kommer fra de pågældende lokalområder.

Dette hensyn gør sig ikke uden videre gældende f.eks. for vid-

ner, som ikke kommer fra det pågældende område, og hvor det

eksempelvis kan være mere tidskrævende for vidnet at rejse til

landsrettens bitingsted i Sønderborg i stedet for til hovedtingste-

det i Viborg. Hensynet til at begrænse rejsetiden gør sig gæl-

dende i forhold til lokale advokater (forsvarere og bistandsad-

vokater), men ikke nødvendigvis for en advokat eller anklager,

som kommer fra andre dele af landet.

Det bemærkes i den forbindelse, at langt de fleste straffesager

uden domsmænd og alle civile sager behandles ved hovedting-

stedet i Viborg.

Navnlig som følge af retssalskapaciteten på hovedtingstedet i

Viborg vil det på nuværende tidspunkt ikke uden videre være

muligt i større omfang i stedet at behandle sager fra bitingste-

derne på hovedtingstedet i Viborg, herunder ved midlertidigt at

minimere brugen af bitingstederne og i stedet behandle sagerne

på hovedtingstedet.

Det kan tilføjes, at landsretten i perioder har behandlet visse sa-

ger fra bitingstederne på hovedtingstedet i Viborg, jf. retspleje-

lovens § 8, stk. 4, hvis dette samlet set har kunnet føre til en

kortere sagsbehandlingstid. Dette er imidlertid ikke aktuelt på

nuværende tidspunkt.

Side 4/7

Det beror på en samlet retspolitisk vurdering, i hvilket omfang

de hensyn, der begrunder landsrettens bitingsteder, vejer tun-

gere end det ressourceforbrug, som er forbundet med helt eller

delvist at opretholde de nuværende fem bitingsteder.

Det kan tilføjes, at det er afgørende, at landsrettens økonomiske

bevilling reelt afspejler de betydelige udgifter, som er forbundet

med bitingstederne.

Østre Landsret

har hovedtingsted i København og har herud-

over tre bitingsteder i henholdsvis Odense, Nykøbing Falster og

Rønne, hvor der behandles straffesager. Hertil kommer et bi-

tingsted på Færøerne (Tórshavn), hvor der behandles såvel straf-

fesager som civile sager. Der ses i det følgende bort fra de sær-

lige forhold forbundet med tjenesterejser til Færøerne.

Ved domstolsreformen i 2007 blev antallet af Østre Landsrets

bitingsteder reduceret, idet bitingstederne i Holbæk, Slagelse,

Næstved og Svendborg blev nedlagt. Dette skete i overensstem-

melse med anbefalingerne fra Domstolenes Strukturkommis-

sion, jf. betænkning nr. 1398/2001, pkt. 13.3.

Antallet af landsrettens tjenesterejser til Odense, Nykøbing Fal-

ster og Rønne har igennem de senere år været markant stigende

og udgør nu i alt ca. 100 rejser om året, svarende til mindst 400

rejsedage i løbet af et år. I hver tjenesterejse deltager tre lands-

dommere og en retssekretær. Hvor sikkerhedsvurderingen tilsi-

ger det, deltager tillige en retsbetjent.

Ordningen med bitingsteder betyder, at dommere og retssekre-

tærer (der alle har normalt arbejdssted i København) behandler

sager ved et af bitingstederne i Odense, Nykøbing Falster og

Rønne i som udgangspunkt en uge ad gangen fire fem gange om

året.

Tjenesterejserne er i sagens natur forbundet med transporttid for

dommere og retssekretærer.

Med udgangspunkt i antallet af tjenesterejser til de tre nævnte

bitingsteder i 2019 (som ikke var præget af Covid-19)

–

og ba-

seret på en gennemsnitlig transporttid på 6 timer pr. tjenesterejse

–

kan det samlede antal timer, som dommerne anvender på

transport, opgøres til ca. 1.800 timer, svarende til knap 1,5 dom-

merårsværk. Landsrettens dommere bruger således, hvad der

svarer til i alt ca. 100 retsdage på et år på transport til og fra

bitingstederne i Odense, Nykøbing Falster og Rønne.

Retssekretærernes merforbrug af tid forbundet med transportop-

gaven og udførelsen af de funktioner på bitingstedet, som på ho-

Side 5/7

vedtingstedet i København normalt varetages centralt af Ser-

vicesektionen, og som således kunne være varetaget uden træk

på kontorpersonale på hovedtingstedet

–

bl.a. vejledning af pub-

likum og vidner, servicering af domsmænd og nævninger, ud-

regning af vidnegodtgørelser, kontakt til politi og kriminalfor-

sorgen og rundering i og omkring rettens bygninger med henblik

på at sikre ro, orden og tryghed

–

kan opgøres til, hvad der no-

genlunde svarer til 1,5 kontorårsværk.

Hertil kommer udgifter til transport, hotelophold og forplejning

m.v. i forbindelse med tjenesterejser.

Den øgede aktivitet på bitingstederne i de senere år afspejler sig

bl.a. i en stigning i antallet af hotelovernatninger på mere end

30 %. Udgifterne til forplejning er øget omtrent tilsvarende, og

landsretten har måttet anskaffe en femte tjenestebil for at kunne

dække kørselsbehovet. Der er ikke tilført landsretten yderligere

midler til dækning af de øgede driftsudgifter forbundet med tje-

nesterejserne.

Det skal herudover fremhæves, at ordningen med bitingsteder

foruden mistede retsdage som følge af transport også betyder, at

landsrettens muligheder for en fleksibel arbejdstilrettelæggelse

begrænses. Falder en ankesag eksempelvis væk ved et bitingsted

–

fx fordi anken afvises som følge af tiltaltes udeblivelse på da-

gen for den berammede hovedforhandling

–

vil dommerne i

praksis ikke kunne træde til ved en kollegas forfald i hovedfor-

handlinger i København. Tilsvarende vil den retssekretær, som

deltager i tjenesterejsen, ej heller kunne bistå med at understøtte

retssagsbehandlingen i København, hvis der på hovedtingstedet

måtte være sygdom m.v. blandt kontorpersonalet.

Med afsæt i overvejelserne i Domstolenes Strukturkommission,

jf. betænkning nr. 1398/2001, må den retsplejemæssige begrun-

delse for at opretholde bitingstederne i dag først og fremmest

antages at være et hensyn til at begrænse rejsetid for tiltalte, vid-

ner, anklagere og forsvarere m.v. Også lægdommerne (nævnin-

ger og domsmænd) har tilsvarende fordele, idet lægdommerne

ved bitingstederne kommer fra de pågældende lokalområder.

I relation til forsvarere og bistandsadvokater gør hensynet til at

begrænse rejsetiden sig gældende i forhold til lokale advokater,

men ikke nødvendigvis for en forsvarer/bistandsadvokat

–

eller

for en anklager

–

som kommer fra hovedstadsområdet eller fra

andre dele af landet. Det nævnte hensyn gør sig heller ikke altid

gældende i forhold til vidner, der kommer rejsende fra en ar-

bejdsplads i hovedstadsområdet. Fordelene for et lokalt vidne

ved at kunne møde frem ved et bitingsted overstiger heller ikke

Side 6/7

altid ulemperne ved at have måttet tage en hel dag fri fra et ar-

bejde i hovedstadsområdet for at kunne møde i retten i ofte gan-

ske kort tid.

Det beror på en samlet retspolitisk vurdering, i hvilket omfang

hensynene bag ordningen med bitingsteder vejer tungere end det

ressourceforbrug, som er forbundet med ordningen.

Det bemærkes i den forbindelse, at alle civile sager behandles

ved hovedtingstedet i København (når bortses fra den særlige

ordning i forhold til appel af sager fra Retten på Færøerne).

Det bemærkes videre, at landsretten løbende er opmærksom på

muligheden for at behandle straffesager fra bitingstederne på

hovedtingstedet i København, hvis dette samlet set har kunnet

føre til en kortere sagsbehandlingstid, jf. herved retsplejelovens

§ 8, stk. 4.

Det bemærkes samtidig, at retssalskapaciteten på hovedtingste-

det i København ikke uden videre gør det muligt i større omfang

at behandle sager fra bitingstederne på hovedtingstedet. Hvis sa-

gerne fra bitingstederne således fremover permanent eller for en

periode trækkes hjem til København, vil de skulle prioriteres i

konkurrence med de øvrige sager, der skal behandles på hoved-

tingstedet. Det vil i givet fald kunne medføre øgede berammel-

sestider.

Det kan tilføjes, at det er afgørende, at landsrettens økonomiske

bevilling reelt afspejler de betydelige udgifter, som er forbundet

med

bitingstederne.”

Side 7/7